It og samfund, Arbejdsmarkedet

Politisk udtalelse fra HB: Stop TTIP – den transatlantiske handels- og investeringsaftale

EU arbejder på at indgå en handels- og investeringsaftale med USA. Forhandlingsmandatet og indholdet af forhandlingerne har været holdt hemmeligt, men en del af selve mandatet er nu blevet lækket. Og måske har det, der har været drøftet ved forhandlingerne virkelig ikke tålt dagens lys.
PROSAs hovedbestyrelse ser mange problemer i TTIP aftalen og udtaler følgende:
TTIP er en planlagt handelsaftale mellem USA og EU. Den skal fjerne tekniske handelshindringer, som kan være regler om løn, arbejdsmiljø og miljø, og gøre EU og USA til et stort fælles marked.
Aftalen kan medføre, at vores rettigheder som lønmodtagere kommer under pres. I USA er kun nogle få basale arbejdstagerrettigheder anerkendt (kun to ud af de otte grundlæggende ILO-arbejdstagerrettigheder). Der er ikke noget, der tyder på, at der vil blive stillet krav om, at de grundlæggende rettigheder skal overholdes og TTIP kan derfor blive en medvirkende årsag til, at vilkårene i EU forringes, for at kunne stå imod konkurrencen fra USA.
Dernæst har traktaten det, der hedder et sæt regler til beskyttelse af investeringer, kaldet ISDS eller investor-to-state dispute settlement. Disse regler gør det muligt for en virksomhed at lægge sag an mod staten, hvis det demokratisk valgte parlament vedtager noget som helst, som virksomheden vurderer, forringer dens indtjeningsmuligheder.
Et eksempel på brugen af denne mulighed kan ses i Egypten, hvor et firma har anlagt sag mod staten, fordi de fastsatte en mindsteløn for arbejderne. En ekstraudgift som firmaet ville have erstattet. Det kaldes ISDS (Investeringsbeskyttelse) og er en del af systemet i den planlagte aftale.
Konsekvensen af ISDS er konkret, at virksomheder kan lægge sag an mod Danmark, hvis et flertal i Folketinget ønsker at lave forbedringer af f.eks. arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, miljø, forbrugerrettigheder eller beslutter at forhøje selskabsskatten.
Med aftalen risikerer vi også, at allerede eksisterende regler, som beskytter borgerne og lønmodtagerne vil blive betragtet som tekniske handelshindringer, og dermed skal afskaffes eller reduceres i omfang. F.eks. har vi i EU et forsigtighedsprincip, som betyder, at et kemisk stof først må bruges, når det er bevist, at det ikke er skadeligt. I USA er det lige omvendt, der må et stof først forbydes, når det er bevist, at det er skadeligt. Forsigtighedsprincippet betyder, at der i dag er 1200 kemiske stoffer på forbudslisten i EU, mens der kun er 12 på den amerikanske. I værste fald kan TTIP altså medføre, at der fjernes stoffer fra forbudslisten til skade for både borgerne i hjemmet og lønmodtagerne på arbejdspladsen.
Endelig lægger aftalen som udgangspunkt op til at liberalisere handlen med både varer og serviceydelser i meget bred forstand.  Det betyder f.eks., at der kan komme krav om, at danske velfærdsydelser, uddannelse og sundhedstilbud skal privatiseres – og udbydes til den lavest bydende.
Efterhånden som der kommer informationer ud, om hvad TTIP aftalen vil betyde, stiger den folkelige modstand i EU mod traktaten. Der er allerede mere end 1,6 mio. europæere, der har underskrevet en opfordring til at stoppe TTIP. I Danmark er det først lige begyndt at gå op for os, hvad der er ved at ske – og det vil helt sikkert betyde, at modstanden vil fortsætte med at stige. PROSAs hovedbestyrelse opfordrer derfor alle til at støtte op om modstanden mod TTIP. Det kan bl.a. gøres ved at skrive under mod TTIP på http://www.mayday-info.dk/forside.aspx