Juridisk afdeling lukker kl. 14.00 på fredag den 7. oktober. Vi er tilbage igen mandag morgen.

Overvågning i samfundet

PROSA-formand: Logning uden grænser

I dette Synspunkt langer PROSAs formand Niels Bertelsen kraftigt ud efter myndighedernes fortsatte brug af ulovlig logning.

En ny socialdemokratisk mindretalsregering er nu trådt til. Men selv om en socialdemokratisk ledet regering tidligere har afvist at gennemføre en evaluering af logningsbekendtgørelsen, så håber jeg, at de nu vil være mere villige til at skrotte logningen af borgernes digitale adfærd.

Siden sidst socialdemokraterne sad på magten, er der jo sket det, at EU-domstolen i 2016 underkendte det bagvedliggende direktiv. Nu viser det sig ovenikøbet, at den registrering, der har fundet sted, har været behæftet med fejl. Hvor fejlene præcist ligger henne er uvist, men karakteren af fejlene har været så graverende, at Rigsadvokaten har genoptaget omkring 10.000 sager, hvor teledata har været brugt i bevisførelsen, og brugen af teledata er suspenderet, indtil der er større klarhed over fejlene.

Noget tyder dog på, at en af fejlene bunder i, at man bruger data fra telemasterne til at lokationsbestemme en telefon. Ifølge telebranchen har disse data aldrig været opsamlet med henblik på at lokalisere en telefon – de bruges til at oprette forbindelsen mellem to telefoner. Det rejser to principielle problemer omkring logningen: Formålsforskydning og brug af ulovligt indsamlede data.

Er det ikke efterhånden et retssikkerhedsmæssigt problem, at Justitsministeriet fortsat bruger ulovligt indsamlede data i retssager?

Formålsforskydning betyder, at indsamlede data med et bestemt formål for øje efterfølgende bruges i andre sammenhænge, og hvor forbindelsen til det oprindelige indsamlingsformål forsvinder. Det er et alment problem, som desværre går igen i den offentlige forvaltnings brug af data. Når først data er indsamlet, opstår der på et tidspunkt et ønske om at bruge disse data i andre sammenhænge. Som regel altid begrundet med et almennyttigt formål, men som flere sager gennem de senere år har vist, er det ikke altid hverken lovligt eller uden problemer.

Her kan nævnes Gladsaxes brug af borgeroplysninger til at profilere udsatte børn og oprettelsen af DAMD-basen på baggrund af praktiserende lægers patientjournaler. Men formålsforskudte data kan også medføre, at man kommer til forkerte konklusioner. Som når formålet med data var at forbinde to telefoner pludselig ændres til beviser i en retssag om en persons færden, uden at der har været en ordentlig dataanalyse.

Det andet principielle problem omkring logningen er den konstante brug af ulovligt indsamlede data. Er det ikke efterhånden et retssikkerhedsmæssigt problem, at Justitsministeriet fortsat bruger ulovligt indsamlede data i retssager? Man kan til nød forestille sig, at det var nødvendigt i en kort overgangsfase, indtil man havde fundet ud af, hvilket ben man skulle stå på. Men vi kører nu på tredje år, hvor der fortsat ikke er kommet en løsning fra Justitsministeriet. Det er uholdbart, både på grund af de tekniske problemer, de retspolitiske problemer og den manglende evaluering.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om nogen af de fejl, der nu er fundet i logningen, kunne have være opdaget, hvis ikke de skiftende regeringer siden 2010 havde undladt at foretage en grundig evaluering af logningsbekendtgørelsen. Så jeg vil endnu engang opfordre justitsministeren til at stoppe den ulovlige masseovervågning af den danske befolkning, eller som minimum få udført en grundig, gennemgribende og ikke mindst uvildig evaluering af indsamlingen og brugen af logningsdata.