PROSA internt

PROSA og fremtiden

I disse dage er PROSAs fremtid til debat.
Hvilken slags organisation skal PROSA være, og hvem er det egentlig, vi ønsker at organisere? Debatten hænger sammen med både udviklingen i branchen og udviklingen i fagbevægelsen.
Hvor kedeligt det end lyder, så er enhver fagforening styret af et sæt vedtægter. Det er vedtægterne, der indeholder det grundlæggende værdisæt for fagforeningen, både hvad angår, hvilke personer, der kan blive medlem, de opgaver fagforeningen skal varetage, og måden organisationen er skruet sammen på. Disse vedtægter er derfor styrende for organisationens selvforståelse, og den måde den arbejder på.
Alt dette er til debat i øjeblikket, og der skal træffes en række beslutninger på PROSAs kommende delegeretforsamling i november. Er det den rigtige måde, vi er skruet sammen på, er det de rigtige opgaver, vi udfører, og er det de rigtige grupper, vi organiserer? En del af debatten hænger sammen med den udvikling, som branchen er ved at undergå. Tilsyneladende er arbejdsgiverne mere interesseret i højt uddannet arbejdskraft og vil derfor gerne ansætte akademikere. Hovedparten af PROSAs medlemmer er ikke akademikere, ja, faktisk har mange medlemmer ikke nogen formel uddannelse og hovedparten af de, der har en uddannelse, er datamatikere, og har altså en kort, videregående uddannelse. Den udvikling rejser spørgsmålet, om vi skal til at fokusere mere på de højere uddannede og dermed ændre på organisationens selvforståelse.
Den anden del er selve det at være en fagforening. Nu er det efterhånden en fastslået kendsgerning, at de unge ikke gider fagforeninger. Der er nu ikke helt rigtigt. Også PROSA får fortsat unge medlemmer, og vi mister også nogen. Men vi må nok konstatere, at de unge hverken vælger medlemskab pr. tradition eller ud fra uselviske og solidariske motiver. Vi skal derfor både kunne håndtere medlemmer, som er her for at støtte andre og de, der tager udgangspunkt i en konkret nytteværdi af et medlemskab.
Efter min opfattelse, er det vigtigt, at vi er i stand til at optage forskellige målgrupper med forskellige behov: Unge, ældre, kvinder, mænd, uddannede på forskellige niveauer, overenskomstdækkede, kontraktansatte m.m. Det afgørende er at kunne komme i kontakt med de forskellige målgrupper, identificere deres behov og målrette indsats, tilbud og aktiviteter til dem, samtidig med at vi ikke fragmenterer organisationen. Den enkelte målgruppe og det enkelte medlem skal have de muligheder, de selv ønsker for at udfolde sig i organisationen og deltage på de vilkår, de selv ønsker, uden at vi mister helheden i PROSA.
Dette stiller nogle store krav til PROSA om at blive mere aktive i dialogen med medlemmer og potentielle medlemmer. Den måde vi kommer i kontakt med folk på, og den måde, vi kommunikerer på, skal derfor være to-vejs, således at vi kan samle op de behov og ønsker folk har. En aktiv kommunikation kan være bedre udnyttelse af webben, regelmæssige medlemsundersøgelser, hurtige polls på nettet og bedre udnyttelse af de mobile teknologier, således at medlemmerne kan udtrykke deres opfattelse og få den rette information på det tidspunkt, der passer ind i deres kalender.
Men i forsøget på at imødekomme de forskellige målgruppers behov, skal vi passe på ikke at tabe helheden. Som faglig organisation er det stadig vores opgave at være samlende for faget, udnytte det samlede kendskab, vi har til området og fokusere på relevante emner inden for branchen.
PROSA har også brug for at kunne drage nytte af det enkelte medlem. Men vi kan altid blive bedre, og det er det, der er til debat nu. Hvad er det, vi skal blive bedre til, og hvordan skal vi gøre det? I denne debat ser jeg gerne, at hvert enkelt medlem deltager, således at vi kan udvikle PROSA til fortsat at være forbundet af it-professionelle.