I dag skal vi tale om fremtiden. Ikke den spekulative fremtid. Ikke fremtiden, som ligger uden for vores rækkevidde og knapt kan skimtes i horisonten. Nej – vi skal tale om den fremtid, som vi er med til at bygge, udvikle og konfigurere hver dag.
Hver dag, når vi går på arbejde og programmerer, bygger systemarkitektur eller administrerer sikkerheden på vores databaser, så er vi skridt for skridt, kommando for kommando og systemkrav for systemkrav med til at definere hvilken fremtid vi bevæger os ind i – og hvilken fremtid, som vi designer for vores familie, kollegaer, venner, og i det hele taget borgerne omkring os. Det er ikke altid det man tænker på, når man vågner tidligt op og hopper på bussen på vej til arbejde en regnvåd dansk forårsdag.
Men som it-folk holder man faktisk et lille kim af verdens skæbne i sine hænder i sit arbejdsliv. Det kim vokser i ens hænder og kan enten udvikle sig til et brutalt og nådesløst overvågningssystem eller til effektiviserende teknologier. De teknologier kan vi bruge til at fordele arbejdet og ressourcerne mere ligeligt og eksempelvis komme stressepidemien på vores arbejdspladser til livs, eller til at gøre store samfundsgrupper arbejdsløse og sætte dem uden for indflydelse og samfundets udvikling.
Som it-professionelle skaber vi ikke løsninger i det tomme rum. Det er de færreste, som selv bestemmer hvilke teknologiske løsninger de står op og går på arbejde for at lave og hvad de siden skal bruges til. Tværtimod bliver løsningerne lavet på et arbejdsmarked, hvor det er de største og rigeste teknologiske virksomheder, som har alle udviklingsmidlerne og derfor bestemmer, hvilke job vi står op til og hvilke løsninger vi udvikler. Bag ved os står en mellemleder og bag ved dem ejerne af vores arbejdspladser, som definerer, hvilke teknologier der skal investeres i og hvilke systemer vi skal udvikle.
Vi hører tit fra politikerne at ”teknologien stiller krav til borgerne” eller ”den teknologiske udvikling stiller krav til vores samfundsudvikling”, som Lars Løkke Rasmussen senest slog fast i sin nytårstale. På den måde prøver de at bilde os ind at teknologien kræver en moderne ”nødvendighedens politik” med nedskæringer og fyringer i sit kølvand. Men i realiteten ved vi godt at det ikke er tilfældet. Som it-professionelle udvikler vi den teknologiske udvikling og skaber de præmisser den fungerer på. Vi skal sammen – kollega med kollega og borger med borger - stille krav til teknologien. Ikke omvendt. Som it-professionelle har vi en særlig viden og indflydelse om hvordan teknologien virker, og det giver os faktisk et kolossalt ansvar for samfundsudviklingen, som jeg vil bruge 1. maj som anledning til at minde os om.
Tit står vi op og går på arbejde uden at stille de bagvedliggende spørgsmål til hvad den teknologi vi laver så skal bruges til. For nogen af os er vores arbejdsliv endda indrettet sådan at vi ikke engang har overblik over hvad det vi sidder og udvikler ender ud med.
Derfor er det vigtigt med OpenSource-løsninger, som sikrer at grundlæggende teknologier til at drive et samfund ikke udelukkende ejes af fem store teknologigiganter.
Derfor er det vigtigt at vi fortsætter kampen mod den private og statslige overvågning, som hver dag registrerer data om vores børn, vores forbrugsmønster, vores personlighedsprofil og som udnytter det til at tjene formuer på os.
Derfor er det vigtigt at vi mødes efter arbejde i netværk, deltager i seminarer, er aktive i den offentlige debat, kæmper på twitter og snakker med venner og bekendte om de problemer vores brug af teknologien skaber.
I dag skal vi prøve at tage noget af den idealisme med os ind i arbejdslivet. Vi skal insistere på at være etisk til stede på vores arbejdsplads, Vi skal kræve overblik over hvad vi udvikler og vi skal have rum til at diskutere de politiske og etiske problemer i hvert stykke software, som vi er med til at sætte i verden.
Ellers bliver den teknologiske udvikling lagt entydigt i hænderne på dem, som har penge nok til at købe it-arbejdskraft og der ser vi tydeligt at de desværre hellere vil skabe systemer, som kan overvåge og registrere os i alle aspekter af vores liv end systemer, som understøtter mennesker og sætter os fri.
Hvis vi ikke er med til at tage debatten om hvilken fremtid vi er med til at skabe på vores arbejdsplads hver dag ud blandt vores kollegaer og helt ud i offentligheden så bliver det ikke en lys fremtid vi skaber for vores venner, og familie, for vores kollegaer eller for resten af borgerne for den sags skyld.
Lad os derfor bruge dagen i dag – første maj – til at give hinanden håndslag på at det næste år bliver et år, hvor alt teknologi, som vi har ansvaret for at skabe får kamp til stregen i analyse og diskussion. Lad os love hinanden, som fagfæller og kollegaer at vi altid vil stille spørgsmålstegn ved – ikke kun hvor effektivt vi driver fremtiden frem – men hvilken fremtid vi ønsker at skabe. Lad os blive enige om at vi ønsker en fremtid der arbejder for alle og gør mennesker mere frie og lige – ikke det modsatte. Og lad os sørge for at det så faktisk også er den vi står op til at skabe hver dag, når vi går på arbejde.
GOD 1. MAJ!
