Høringssvar vedrørende ACTA
PROSA: Vi har brug for en digital grundlov
Det grundlæggende problem ved de mange initiativer som SOPA, PIPA og ACTA, som vil lægge begrænsninger på nettet, er, at de ikke handler om, hvad samfundet og borgerne kan bruge nettet til, men tager udgangspunkt i nogle kommercielle interesser, som skal beskyttes. Der er derfor brug for et andet fokus på emnet, hvor udgangspunktet tages i, hvilke grundlæggende rettigheder borgerne skal have, og hvordan disse rettigheder skal sikres og beskyttes.
ACTA-traktaten har været længe undervejs, men med Danmark og 21 andre EU-landes underskrift på aftalen 26. januar 2012 rejste der sig pludselig en voldsom offentlig debat om ophavsret- og handelsaftalen. Aftalen er kommet på plads bag lukkede døre og uden nævneværdig demokratisk debat, og derfor får alene fremgangsmåden aftalen til at fremstå i et mistænkeligt skær.
ACTA gør det vanskeligt for folk at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og indholdet er så komplekst, at det er svært forståeligt, hvilke konsekvenser aftalen har. Det gør det op til virksomheder og borgere at vurdere, om man overtræder ophavsretten, når det burde være op til domstolene at vurdere det. Der kan stilles flere spørgsmål om indholdet i aftalen, f.eks. mangler der en klar definition af service provider. Dækker begrebet f.eks. kun det digitale område eller også transport af fysiske varer? Det er også påfaldende, hvor meget der gøres for den formodede krænkede parts rettigheder i forhold til den formodede krænkers rettigheder. I Danmark er en anklaget stadig uskyldig, indtil vedkommende er dømt, men det er svært at genfinde i aftalens bestemmelser.
Hvis en server hos en udbyder beslaglægges på grund af mistanke om ulovlig fildeling, og der på denne server også findes andre kunders lovlige dokumenter, er det vel en krænkelse af vedkommendes rettigheder til anvendelsen af digitale medier og kanaler. Dette er en risiko for udbredelsen af cloud computing, og dermed for fremskridt og innovation, da det er svært at se, hvilke rettigheder man som kunde så har.
PROSA går ind for ophavsretten, og vi støtter løsninger, der sikrer kunstnere (og andre) betaling for deres arbejde i det digitale samfund, men det skal ikke ske gennem aftaler, der risikerer at lukke det åbne internet. I stedet for at tage udgangspunkt i en analog fortid bør rettighedshaverne satse mere på at udvikle bedre forretningsmodeller. ACTA er en handelsaftale, hvis formål er at bekæmpe ulovlig kopiering af enhver art. Det kan være tasker, ure, film og musik. Herved sker en sammenblanding af rettigheder til de mere fysiske varer med de intellektuelle rettigheder, en sammenblanding, der gør det vanskeligt at indføre fornuftige regler, da reglerne skal dække over vidt forskellige virkeligheder. Det er væsensforskellige handlinger at kopiere en fysisk vare og at sprede ulovlige kopier, og det er helt forskellige handlinger, der skal til for at destruere ulovlige kopier fysisk og digitalt.
I forvejen halter Danmark efter i forhold til at udvikle brugbare og lovlige alternativer til den ulovlige kopiering på internettet, men vi skal ikke længere væk end Norge og Sverige for at se en udvikling i nedgangen af ulovlig kopiering på nettet. Denne nedgang sker vel at mærke gennem bedre forretningsmodeller i stedet for uigennemskuelige forbudsmodeller. Faktisk steg streaming-indtægterne i Sverige i 2009 og 2010 med 438 procent og 162 procent. I samme periode har udviklingen i Danmark stået stille.
PROSA mener, at ACTA risikerer at begrænse borgernes ytringsfrihed, og samtidig risikerer den at hæmme it-fagets udvikling. ACTA er så uklar i sit indhold, at den kan pege i alle retninger. En del af debatten går på, om det er nødvendigt for Danmark at ændre vores lovgivning, eller om kravene i ACTA allerede genfindes i den danske lovgivning. Men uanset hvad er det PROSAs opfattelse, at en implementering af aftalen vil være et yderligere skridt på vejen mod en krænkelse af personer og af retssikkerheden.
Internettet er en realitet, som vi hverken kan eller skal undvære. Med det udgangspunkt må man så tage fat i løsninger på, hvordan intellektuelle rettigheder også på internettet kan beskyttes. Vi mener, at der er behov for at inddrage de udøvende kunstnere med henblik på at sikre deres rettigheder med de tekniske muligheder, som vi arbejder under i dag.
Men det er hverken fornuftigt eller rimeligt at lukke for borgeres adgang til internettet eller at overlade det til kommercielle interesser at styre udviklingen på nettet. Internettet er i dag en forudsætning for adgang til viden, uddannelse og kommunikation med offentlige myndigheder, familie og venner, og derfor er retten til det frie og åbne internet for vigtig til at overlade til kommercielle interesser med udenom retslige spilleregler.
ACTA er ikke svaret på de udfordringer, internettet står over for. Vi bør i stedet diskutere de grundlæggende rettigheder, som borgerne i et stadig mere digitaliseret samfund bør og skal have. Det kan være rettigheder som adgangen til at være online, retten til at være beskyttet imod vilkårlig overvågning, retten til privatlivsbeskyttelse, kontrollen med egne data og retten til frit at kunne ytre sig på nettet i respekt for menneskerettighederne. En sådan debat vil være væsentligt mere interessant end debatten om, hvordan adgangen til internettet begrænses og reguleres.
Med venlig hilsen
Niels Bertelsen
Formand for PROSA
20. februar 2012
