Arbejdsmarkedet, Senior

Ret op på ledigheden frem for efterlønsindgreb

Debatten om efterløn er på højtryk. Har vi råd til efterløn til raske mennesker, mens andre må knokle?

Fortalerne for en afskaffelse af efterlønnen har to hovedargumenter:

  • Vi har brug for arbejdskraften, kun halvdelen af befolkningen er erhvervsaktiv
  • Vi har ikke råd

Og til retfærdiggørelse lyder argumentet, at vi lever længere og er raskere.

Det skjulte formål

Men har vi brug for mere arbejdskraft? 50 procent af hele befolkningen inklusive børn og gamle er erhvervsaktive. Umiddelbart et lavt tal; men ikke sammenlignet med andre lande. Danmark har EU's fjerdehøjeste erhvervsfrekvens på 78,1 procent. Det egentlige formål med at udvide arbejdsstyrken er ikke behovet for ekstra arbejdskraft, men at øge konkurrencen om jobbene og dermed presse lønningerne betydeligt ned. Kaster man nu en stor ældregruppe ind i konkurrencen om jobbene, er der ikke tvivl om, at det vil give et voldsomt pres på lønnen.

Ældre må kæmpe for job

Der er i debatten lovet ordninger for de syge og nedslidte. Man skal bare huske, at der i dag ikke er ordninger, der kompenserer erhvervsevnetab på 0-50 procent, så hvis man ikke gør noget særligt, vil denne gruppe blive ladt i stikken. Men der er også en stor gruppe, som gerne vil fortsætte med at arbejde. Den arbejdskraft vil arbejdsgiverne bare ikke have. De ældre kan så få arbejdsløshedsdagpenge de første to år. Herefter må de slås om jobbene med andre, der falder ud af dagpengesystemet, og en udenlandsk arbejdskraft, som regeringen ikke ønsker at sikre, at der betales normale danske lønninger til.

Fokus på mange i job

Vi har ikke råd til at lade folk, der er arbejdsdygtige, gå uden at lave noget. Jeg ville ønske, at regeringen var enig. Men vi har allerede masser af arbejdsløse folk – mange af dem aktiveret i udsigtsløse og ofte ydmygende job og aktiviteter. Og vi betaler oven i købet milliarder for det. Så vi skulle måske lige sikre en langt højere grad af beskæftigelse først.
Det er en langt mere relevant problemstilling at se på, hvad danskere faktisk skal leve af i fremtiden. Vi ser outsourcing af job, import af arbejdskraft og beskæringer i uddannelsessystemet. Planerne ligner mere afvikling end udvikling. Det er ikke nok at sige, at vi skal bruge arbejdskraften til omsorg for de ældre. Det er ikke nok at sige, at målsætningen er, at vi skal være den førende it-nation. Der er brug for, at regeringen kommer med reelle bud på at sikre arbejdsmarkedet.