Arbejdsmarkedet, Arbejdsløshed, Ansættelsesforhold

Skab anstændige vilkår for fleksjob og førtidspension

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 er helt urimelig. Nu skal loven heldigvis evalueres. Tidligere har 43 organisationer – herunder PROSA -  slået sig sammen for at kræve forbedrede vilkår for de kolleger og andre borgere, som har mistet en betydelig del af deres erhvervsevne. Og nu slutter alle tre faglige hovedorganisationer, FTF, LO  og AC, op om de fleste af disse krav.

Selvfølgelig skal man undersøge, om man kan arbejde i et fleksjob, før der tildeles førtidspension. Men måden, hvorpå dette undersøges, har i alt for mange tilfælde udviklet sig til et uværdigt, ydmygende og uretfærdigt system. Som et af vores medlemmer skrev til mig for nogen tid siden: ”… nu mangler jeg kun at blive afprøvet som tyggegummitester …”. Det er ikke værdigt at skulle afprøves i årevis gennem mange separate vurderingsforløb, når det er åbenlyst, at der er en særdeles begrænset erhvervsevne tilbage. Denne proces presser de mennesker, der i forvejen er i en meget vanskelig situation, hårdt – og fratager dem en stor portion af deres livskvalitet.

Fleksjob bevilget til meget få timer om ugen giver normalt ikke mening. Hvis de syge faktisk kan bestride et reelt job, skal de selvfølgelig det. Men det er ikke værdigt, at mennesker med minimal erhvervsevne konstant skal søge et job på meget få timer, som ikke giver mening og derfor i praksis ikke er til at få.

Den bedste form for fleksjob, de berørte kan få, er ofte hos den arbejdsgiver, hvor de var ansat, før de blev syge eller kom til skade. Med reformen blev der stillet krav om, at der først skal være ansættelse i et år på særlige vilkår, før systemet kan godkende sådanne fleksjob – såkaldte fastholdelsesfleksjob. Dette benspænd har reelt betydet meget få fastholdelsesfleksjob. Arbejdsgiveren giver ofte op på grund af den bureaukratiske og vanskelige proces - og afskediger medarbejderen.

Et yderligere problem ved ressourceforløb er, at en eventuel ydelse fra en erhvervsevnetabsforsikring simpelthen scores af kommunen. Den fratrækkes i den lave ydelse, svarende til kontanthjælp, som deltagelse i ydmygelserne honoreres med. Det er jo simpelthen nærmest tyveri ved højlys dag.

Så kravene er, at der ikke altid skal være ressourceforløb på et år forud for tildeling af fleksjob eller førtidspension, samt at et ressourceforløb maksimalt kan vare fem år. Denne grænse kunne PROSA godt tænke sig at får nedsat yderligere, for den afklaring må kunne laves hurtigere.

Og så er forslaget, at borgeren ved en erhvervsevne på under syv timer om ugen selv skal kunne vælge mellem fleksjob og førtidspension. Derudover skal der ikke længere kunne foretages modregning i eventuelle eksisterende forsikringsydelser som led i ressourceforløbet. Vi er også en række organisationer, som mener, at ydelsen under ressourceforløb skal op på sygedagpengeniveau.

Det, vi nu ser i mange kommuner, er ganske enkelt en uværdig behandling af vore medborgere, som i forvejen er i en meget vanskelig situation. Det er uanstændigt, og vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt. Det modsvarer på ingen måde, hvad jeg forstår ved et velfærdssamfund.