Arbejdsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø

Søg hjælp hvis du er stressramt

Hvis du føler dig stresset i en sådan grad på dit arbejde, at det plager dig, bør du gå til lægen. Herefter er det en god idé at kontakte PROSA. Det er afgørende for både helbred og job, at du får hjælp så tidligt i forløbet som muligt.

Hjertebanken, hukommelsestab og søvnløshed.

Symptomerne på stress er mange, og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan kroppen vil prøve at fortælle dig, at der er noget galt. Stress defineres som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk, og opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever at have. Det er vigtigt, at du tager signalerne alvorligt. For stress kan gøre dig syg.

Faktisk oplever 430.000 danskere daglige symptomer på stress, vurderer Stressforeningen, og hver dag er 35.000 danskere sygemeldt på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som kan resultere i blandt andet stress, udbrændthed og depression.

Få hjælp

For it-professionelle gælder det da også, at de fleste længerevarende sygemeldinger skyldes stress. Lisa Dalsager, der er jurist i PROSA, oplever, at mange medlemmer synes, det er meget svært at smide håndklædet i ringen og acceptere, at de ikke længere kan klare presset. Måske er det derfor, at mange medlemmer først kontakter PROSA, når det faktisk er for sent.
– Det er meget svært at acceptere, at man er blevet syg af stress. De fleste medlemmer kan ikke forstå, at det er kommet så vidt, siger Lisa Dalsager.

Når de stressramte medlemmer kontakter PROSA, er det oftest for at få svar på, hvad de skal gøre og ikke mindst, hvad de skal sige til arbejdsgiveren.
– Mit svar er, at man skal sygemelde sig som normalt. Hvis du ved, at der vil gå flere uger, kan du lige så godt melde det ud med det samme. Din arbejdsgiver kan faktisk bede om at få en lægeerklæring fra dag 1, du melder dig syg, og om at få oplyst, hvor lang tid din læge skønner, at du skal være sygemeldt, siger hun.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få at vide, hvad du fejler, når du sygemelder dig, så det er op til dig selv, om du vil fortælle det.

Men det er svært at undgå at involvere chefen, hvis det er arbejdet, der er årsag til stressen.
– Er problemet et for stort arbejdspres, for lidt tid til opgaverne, opgaver der vælter ind fra flere sider eller uklare rammer eller prioriteringer, bliver du jo nødt til at gå i dialog med din arbejdsgiver og finde en løsning på det. Ellers bliver du bare syg igen af at komme tilbage på arbejdet, siger Lisa Dalsager.

Stressforeningen peger på, at hver femte stress-syg mister jobbet på grund af stress – også selvom arbejdspladsen har en stresspolitik, og blandt dem, der kommer tilbage på jobbet igen, får ikke engang halvdelen det bedre på trods af, at arbejdspladsens stresspolitik netop skal sikre forbedring.

PROSAs jurister oplever da også, at en del medlemmer, der er sygemeldt med stress, bliver nødt til at sige op. Og dette giver desværre som udgangspunkt karantæne hos a-kassen.
– Det kan dog have stor betydning, hvis du har været i et forløb hos din læge, og at lægen under dette forløb og inden opsigelsen vurderer, at du ikke kan vende tilbage til din arbejdsplads, da det kun vil gøre dig yderligere syg. Så vi anbefaler altid vores medlemmer at gå til lægen uanset hvad, siger Lisa Dalsager.

Hun og kollegaerne oplever i rigtig mange sager, at et medlem først går til lægen efter at have afleveret opsigelsen eller slet ikke har været hos lægen.
– Mange har desværre heller ikke forsøgt at gå i dialog med arbejdsgiveren om, hvad der kan gøres anderledes, siger hun.

Brug PROSA

Og det er ærgerligt, for der kan være hjælp at hente hos juristerne.
– Hvis det ser ud til, at du ikke kan vende tilbage til arbejdspladsen, eksempelvis fordi det er usandsynligt, at tingene vil ændre sig, kan du eventuelt indgå en fratrædelsesaftale med din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan være interesseret i det, hvis alternativet er en sygemelding i flere måneder, der måske alligevel resulterer i en opsigelse, siger Lisa Dalsager.

Ved at gå i dialog med arbejdsgiveren kan man i det hele taget få et bedre overblik over sine handlemuligheder. 
– Jeg har i ét tilfælde oplevet, at en arbejdsgivers respons var, at det var et vilkår, at medarbejderne løb så hurtigt i den virksomhed, og at opgaverne kom ind fra højre og venstre. Det ville ikke ændre sig, så hvis medarbejderen ikke kunne klare det, skulle hun finde noget andet. Det var deres HR-chef, der sagde det, og det er jo trist. Særligt da medlemmet ikke var den eneste, der var gået ned med stress på den arbejdsplads. Men ”ærligheden” betød, at vi hurtigt fik en fratrædelsesaftale på plads, da ingen af parterne ville få noget ud af at fortsætte ansættelsesforholdet, siger Lisa Dalsager.

Helt overordnet anbefaler hun, at du kontakter PROSA, så snart du kan. 
– Vi kan ikke afhjælpe stressen, men vi kan rådgive om, hvordan du skal forholder dig til arbejdspladsen. Vi kan hjælpe dig med at indlede en dialog med din arbejdsgiver, hvis du ikke selv kan. Vi kan på dine vegne forhandle en fratrædelsesaftale eller varetage en opsigelse, og vi kan snakke med a-kassen om de indviklede regler, der gælder, siger hun, og understreger:
– Men det kan vi KUN, hvis du kontakter os – og helst så tidligt i forløbet som muligt.

Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster ifølge Stressforeningen det danske samfund 27 milliarder kroner om året.

Signaler på stress

Fysiske signaler

  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Nedsat immunforsvar
  • Appetitløshed
  • Svimmelhed
  • Diarré
  • Rysten på hænderne
  • Nedsat lyst til sex

Psykiske signaler

  • Træthed og søvnproblemer
  • Hukommelsesbesvær
  • Ulyst
  • Anspændthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Utålmodighed
  • Angst for almindelige problemer – en uforklarlig angst
  • Depression

Kilde: Psykiatrifonden