Løn

Solid lønstigning til it-folk

Optimismen har for alvor bidt sig fast på it-arbejdsmarkedet. For første gang i otte år er de it-professionelles løn steget mere end 4 procent.

Flere penge mellem hænderne. Det er, hvad privatansatte it-professionelle har fået.

PROSAs årlige lønstatistik afslører, at deres løn fra januar sidste år til samme måned i år i gennemsnit er steget med 4,3 procent. Sidste år hed det tal 3,1.

– Lønudviklingen ser i år rigtig god ud. I flere år gik den nærmest i stå, men nu tyder alt på, at det går den rigtige vej, siger ledelseskonsulent Allan Pleman, der står bag undersøgelsen.

4,3 procent er den største lønstigning for it-professionelle siden 2009.

Men det betyder ikke, at it-professionelle i gennemsnit er blevet 4,3 procent rigere på et år. Skal man have et indtryk af, hvad den reelle værdi af lønstigningen er, må man trække den generelle prisudvikling i samfundet fra. Altså tage højde for, hvor meget dyrere dagligvarer og andre udgifter i forbindelse med en husholdning er blevet i samme periode. Den stigning er ifølge Danmarks Statistik 0,9 procent.

– Lønstigningen ligger et stykke over prisudviklingen, og dermed er der i år sket en forbedring i it-folks realløn. De har fået flere penge mellem hænderne. Men vi skal også huske på, at der har været nogle år med særdeles små lønstigninger, som ikke kunne holde trit med selv en lav inflation, siger Allan Pleman.

Når man skal sammenligne lønudviklingen for it-folk med resten af det danske arbejdsmarked, kigger man på det, der kaldes lønniveauet. Det beregnes uden lønmodtagernes anciennitet, og for it-professionelle ligger lønniveauet i år på 2,2 procent, oplyser Allan Pleman.

– Det er lidt højere end det private arbejdsmarked generelt, hvor lønningerne steg med 1,8 procent. Så meget tyder på, at det på alle måder går godt i it-faget, siger han.

Han peger dog på, at PROSA-medlemmernes lønudvikling de seneste år faktisk har ligget lavere end den generelle lønudvikling på det danske arbejdsmarked.

– Vi må jo sige, at lønningerne i it-faget historisk har ligget højt i forhold til andre brancher. Dem har vi så bevæget os ned mod i en årrække. Nu kunne det se ud, som om it-faget har stabiliseret sig på det nye niveau, siger han.

Brug for flere it-folk

Hvorfor lønstigningerne er, som de er, viser tallene i sig selv ikke. Men ifølge næstformand Hanne Lykke Jespersen er der en meget simpel årsag.

– Lønfremgangen er et udtryk for, at beskæftigelsen i dele af branchen går bedre. Især på udviklingssiden går det godt. På visse områder af it-arbejdsmarkedet er der faktisk mangel på folk, siger hun.

Ledigheden blandt PROSAs medlemmer lå i januar på 4,2 procent. Sidst, ledigheden var under 4 procent, var i 2009.

– Når der er mangel på arbejdskraft, vil arbejdsgiverne naturligvis konkurrere om it-folkene blandt andet ved at tilbyde mere i løn. Derfor er udviklingen god for PROSAs medlemmer. Det gør faget mere attraktivt, at der er gode jobudsigter, og vi kan da også se, at der uddannes flere. Det kan også betyde, at folk er mere tilbøjelige til at stå fast på deres ret i tvister med arbejdsgiverne. Hvis det er lettere at få nyt job, er man ikke så bange for at gå op mod sin arbejdsgiver, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun håber også, at den bedre jobsituation vil give PROSA endnu bedre mulighed for at hjælpe ledige medlemmer i job.

– Nogle af vores ledige vil med en begrænset uddannelsesindsats kunne skifte til områder med bedre jobmuligheder end det, de kommer fra. Vi arbejder også for at finde job til de mange medlemmer, der helt har mistet dagpengeretten. I nedgangstider er det meget svært at få sådan en gruppe tilbage på arbejdsmarkedet, men i opgangstider er mulighederne bedre, siger hun.

Klausuler trives trods lovændring

Der er dog en gruppe it-folk, som ikke kommer til at nyde godt af den større mulighed for skifte arbejde, som en faldende ledighed giver. Og det er de it-folk, der er bundet af en klausul.

Lønstatistikken viser, at hele 19,8 procent af de privatansatte medlemmer er bundet af en kunde- eller konkurrenceklausul. Nogle af dem er bundet af begge typer klausuler. Og det selv om en ny klausullov, der trådte i kraft ved årsskiftet, skulle gøre det vanskeligere at binde medarbejderne med klausuler. Men det har ikke reduceret antallet af klausulbundne it-medarbejdere. Sidste år var tallet 19,1 procent.

– Selv om lænkerne ofte benævnes gyldne, er de det langtfra altid. Vi kan faktisk se, at for de samme funktioner og med den samme erfaring, får man lidt mindre i løn, når man har en klausul, end hvis man ikke har det. Det kan skyldes, at det er meget vanskeligere for denne gruppe at skifte arbejde – og det er ellers netop ved arbejdsskift, at mange rykker sig højere op i løn, siger Hanne Lykke Jespersen.

Det er hendes oplevelse, at klausulerne ofte ikke har til formål at beskytte virksomheden mod konkurrence og tab af kunder, som ellers er det erklærede mål. Det drejer sig snarere om at holde på medarbejderen, så længe virksomheden ønsker det, lyder hendes vurdering.

– Vi vil blive ved med at følge, hvor mange medlemmer der har klausuler, så vi er rustet, når det skal evalueres, om lovændringen har virket, siger Hanne Lykke Jespersen.

Optimisme

Som tidligere år er deltagerne i årets lønstatistik blevet spurgt, om de tror, at der vil blive ansat flere it-kollegaer på deres arbejdsplads i 2017. 55 procent af de privatansatte svarer ja. Også næstformanden er optimistisk.

– Jeg tror, de gode takter fortsætter næste år. Det er jo beskæftigelsen, der er afgørende for lønudviklingen. Der er simpelthen tale om udbud og efterspørgsel, siger hun.

En krise vil kunne bremse udviklingen, ligesom man også må regne med, at automatiseringen vil have en effekt på it-folkenes jobfremtid.

– Men i vores fag kan automatiseringen foreløbig skabe flere jobs, samtidig med at den afskaffer andre jobs, også inden for vort eget fag, siger Hanne Lykke Jespersen.

Vigtig værktøj

Lønstatistikken baserer sig på tilbagemeldinger fra 3.222 it-folk. Der er svar fra alt fra højt specialiserede systemarkitekter til ufaglærte driftsfolk, fra gamle erfarne it-folk og helt nyuddannede i faget, og svarene er tikket ind fra hele landet. Der er derfor stor forskel på, hvad der står på den enkeltes lønseddel.

Lønstatistikken er således heller ikke et opslagsværk, der præcist afslører, hvad du kan kræve af en arbejdsgiver. Det er et værktøj til at danne dig et overblik over, hvordan en given funktion er aflønnet, og det er den viden, du kan bruge som afsæt for en lønforhandling.

Når du kigger på tallene, skal du også have for øje, at lønstatistikkens løntal – ud over selve lønsummen for en 37 timers arbejdsuge - indeholder pension, ferie ud over fem uger samt eventuelle bonusbeløb.

Du kan på prosa.dk dykke ned i lønstatistikkens mange tabeller og finde de oplysninger, der er mest relevante for dig. Tabellerne er både inddelt i funktion, uddannelse, erfaring og geografi.

botMessage_toctoc_comments_9210