Regeringen vil lempe kontrollen, have en højere bagatelgrænse og indføre mildere sanktioner. Nej, det handler ikke om dagpengesystemet, hvor det ellers nok kunne være tiltrængt. Det handler om, at det skal være endnu nemmere for virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra lande uden for EU. Problemet er bare, at de nye tiltag fjerner de beskyttelsesforanstaltninger, der er indført for at undgå svindel og udnyttelse af billig arbejdskraft. Forslaget tilgodeser ensidigt arbejdsgiverne, der allerede i dag har gode muligheder for at hente kvalificeret arbejdskraft med et minimum af bureaukrati.
Konkret vil regeringen nedsætte den såkaldte beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft til en årsløn på 350.000 kroner inklusive pension og feriepenge – eller under 30.000 kroner pr. måned – når ansøgeren kommer fra en liste af lande, som Danmark har størst handel med. Argumentet bygger i høj grad på, at der er mangel på kvalificeret it-arbejdskraft. Men det giver ikke mening, at lønnen skal ligge under startlønnen for nyuddannede it-folk i Danmark.
I forvejen er der helt fri adgang for al arbejdskraft i EU (uanset hvilken løn arbejdsgiveren betaler). Og man kan få al den arbejdskraft, man ønsker sig fra hele verden ved blot at betale beløbsordningens nuværende minimum på knap 35.600 kroner pr. måned. Jeg får den tanke, at regeringen ønsker, at arbejdsgiverne skal kunne importere underbetalte løntrykkere. Samtidig ønsker regeringen, at fjerne kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk konto, hvis man vil gøre brug af ordningen. Det vil i praksis gøre det umuligt at kontrollere, hvilken løn der udbetales – og dermed åbne for en ladeport af snyd med underbetaling af den udenlandske arbejdskraft.
Men det stopper ikke dér. Der skal også lempes på den såkaldte fast-track ordning, hvor virksomheder kan hente udlændinge ind i et job, før ansøgningen om arbejdstilladelse er færdigbehandlet. I dag kan en virksomhed miste den mulighed i to år, hvis man gentagne gange snyder med ordningen. Men regeringen vil se mildere på fejl, og selv ved grov, bevidst og gentagen snyd skal man kun fratages retten til fast-track i et år. Det er ikke lige den mildhed, lovgivningen praktiserer over for lønmodtagere, der kommer til at begå en fejl i dagpengesystemet.
“Jeg får den tanke, at regeringen ønsker, at arbejdsgiverne skal kunne importere underbetalte løntrykkere”
Hvis regeringens mål virkelig er at skaffe flere it-folk, så må jeg skuffe med, at man altså ikke får ret mange højt specialiserede it-folk til at arbejde for under 30.000 kroner pr. måned. Derfor er forslaget først og fremmest en trussel mod helt andre faggrupper. Det paradoksale er, at arbejdsgiverne i forvejen har righoldige muligheder for at skaffe højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – hvis de vil betale en fair løn. Det er PROSAs holdning, at udenlandsk arbejdskraft skal aflønnes på normale danske vilkår, og vi vil derfor arbejde for, at forslaget ikke vedtages.
