Software, Overvågning i samfundet

Studerende: Dataovervågning har sine fordele

Grundlæggende set er studerende på ITU Kristina Fabrin Jakobsen ikke glad for at blive overvåget. Men hun peger på de mange fordele, der følger med dataindsamling, og hun mener, at Richard Stallman

fører skræmmekampagne.

Kristina Fabrin Jakobsen, der er studerende på ITU’s bacheloruddannelse “Digital Design og Interaktive Teknologier”, kendte ikke meget til Richard Stallman inden foredraget på ITU. Dem, hun spurgte, fortalte, at han er en levende legende inden for it og software, så som forberedelse til foredraget læste hun om ham og Free Software Movement. Hun anerkender Richard Stallmans pointer, men hun mener, at han kører for hårdt på.
– Han havde fokus på, at vi skal være oplyste og mere krævende i forhold til, hvad vores data bliver brugt til, og hvor meget vi bliver overvåget. Det prøvede han at lave en skræmmekampagne omkring. Det er rigtigt, at der bliver indsamlet meget data, men det ved jeg i forvejen meget om. Måske skal vi være mere krævende, men vi skal også tænke på fordelene, siger Kristina Fabrin Jakobsen.

Hun benytter selv Netflix, Spotify og Amazons e-bogslæser Kindle, som hver især foreslår henholdsvis nye film, sange og bøger til brugerne baseret på deres forbrug. Og den funktionalitet er hun glad for.
– Jeg vil gerne være interaktionsdesigner; jeg arbejder med teknologi. Jeg kan se en stor styrke i, at man kan bruge folks data på den måde. Det har jeg ikke et stort problem med nu. Det er måske lidt farligt …, tøver hun.

– Jeg kan ikke lide at blive overvåget, fortsætter hun:
– Men skal jeg se reklamer, kan jeg lide, at de er relevante i forhold til mig. Bliver jeg overvåget, fint nok. Det er ikke fordi, jeg gør noget forkert.

Hun bliver ikke bekymret af, at Richard Stallman trækker Kina frem som skrækeksempel, når det gælder myndigheders overvågning af borgerne gennem data.
– Nej, i vores samfund, specielt i Danmark, som er et meget privilegeret land, der tror jeg ikke, det kunne ske. Der er altid folk, der er så paranoide og oplyste om det, og Kina er et helt anderledes opbygget land, indvender hun.

Fordele  med data

Kristina Fabrin Jakobsen nikker imidlertid anerkendende til Richard Stallmans pointer om brugerens kontrol med software.
– Jeg synes, hans pointer i forhold til free software er rigtig gode. At software skal respektere brugerens freedom og community, at brugeren skal have kontrol over sit eget liv. Det er sådan, vi i undervisningen på ITU har lært at tænke det etiske ind, så det er noget, vi som studerende er oplyste om. Og jeg tror, det er noget, man skal tænke mere og mere ind, så platformen ikke styrer ens liv, siger Kristina Fabrin Jakobsen.

Men hun ønsker ikke at benytte GNU/Linux, som hun ikke kender. Hun mener i stedet, at brugerens kontrol skal tænkes ind i den grafiske brugergrænseflade, som fx på en iPhone.
– Jeg synes, at det er fedt på iPhone, at jeg skal “enable”, hvis en app skal have adgang til at bruge kameraet eller adgang til at hente mine kontakter ind. Jeg vil gerne være med til at forbedre folks hverdage og gøre tingene lettere og mere intuitive. Jeg vil gerne designe platforme, der er mere etiske og åbne og bedre at bruge. Data har en stor styrke og behøver ikke at blive det store onde, mener Kristina Fabrin Jakobsen.

Kristina om Kristina

  • Jeg er 23 år.
  • Jeg er dansker, men født i New York og er opvokset i Cape Town, Sydafrika, hvor jeg boede, indtil jeg var 19. Igennem udveksling eller praktikpladser har jeg også boet i San Francisco, Atlanta, Paris og Berlin.
  • Jeg er på mit 6. semester og derfor næsten færdig med min bacheloruddannelse i Digitale Medier og Design (der har ændret navnet nu til Digital ­Design og Interaktive Teknologier) på IT Universitetet i København.
  • Igennem min bachelor har jeg gået på Georgia Institute of Technology og CBS.
  • Jeg er i bestyrelsen for PROSA/Stud samt i redaktionsudvalget for Prosabladet.
  • Jeg er også en del af Accentures IT Kvinde Netværk. Tidligere har jeg også været studieambassadør og tutor for ITU.
  • I alt har jeg færdiggjort fem praktikpladser i forskellige brancher, og jeg håber at kunne kalde mig selv en interaktions­designer en dag.