Nyt fra sekretariaterne

Studiejob: PROSA søger kursushjælper i Kbh. (ca. 4 timer om ugen)

PROSA er fagforbund for 16.000 it-professionelle. I vores hus i København holder vi foredrag, workshops og aktiviteter primært om aftenen for medlemmerne på de fleste hverdage i kursussæsonen.

Til at bistå med det praktiske til vores aftenforedrag søger vi en kursushjælper. Du skal kunne arbejde selvstændigt, være servicemindet og kunne have mange bolde i luften samtidig. Du får ansvar for at afvikle det praktiske vedrørende vores arrangementer og det indebærer:

  • Tage imod medlemmer ved døren og krydse af
  • Brygge kaffe, bestille mad, hente sodavand, sætte opvaskemaskine over etc.
  • Sætte borde og stole klar
  • Sørge for at servere sandwich/mad i pausen
  • Rydde af og lukke huset
  • Koordinere vagter med de to andre kursushjælpere


Desuden kan der være forfaldende opgaver som f.eks. kopierings- og indtastningsopgaver.

Du bliver oplært i alle rutiner og processer af vores øvrige to kursusmedhjælpere samt den kursusansvarlige, som oftest også er med til aftenarrangementerne.

Løn og vilkår
Timelønnen er 169,67kr. Arbejdstiden er som regel 4 timer ugentlig, men kan være mere i den travleste periode, som er februar-maj og august-november. Normalt er arbejdstiden i tidsrummet 16.00-21.30. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Send ansøgning og kort cv senest onsdag 31. maj 2017 til stillinger@prosa.dk mærket ”kursushjælp”. Vi holder samtaler i uge 24.

Har du spørgsmål, så skriv eller ring endelig til kampagnekonsulent Lulu Pedersen lmp@prosa.dk 33364125 / 27785453.

botMessage_toctoc_comments_9210