Vores kontorer holder lukket torsdag den 26/5 og fredag den 27/5. Vi er tilbage igen på mandag.

Uddannelse

Toftes udfordringer

Både på egne og på vegne af IT-Universitetet (ITU) er rektor Mads Tofte ambitiøs. Danmark skal blive en af verdens bedste it-nationer, og IT-universitet, med Mads Tofte i spidsen skal være afgørende faktor i den udvikling. Næste satsning er mere forskning og efteruddannelse - blandt andet åbent universitet, så datamatikere og edb-assistenter kan komme videre.

 

Da Bill Gates i efteråret besøgte Danmark, lagde han ikke skjul på sin manglende respekt for europæiske universiteter.

- I Europa er der er vel kun Cambridge Universitet, når vi snakker om forskning og uddannelse i it, sagde Microsofts stifter til videnskabsminister Helge Sander.

Rektor for IT-Universitetet (ITU), Mads Tofte, deltog også i mødet og overhørte bemærkningen.

- På en måde er det da befriende, at der kommer nogen og siger sådan noget. Men selv om det et eller andet sted er rigtigt, så kan vi simpelthen ikke have det. Det er ikke godt nok. Vi må se at stramme balderne sammen og blive dygtigere. Jeg så meget gerne, at vi havde ændret hans opfattelse, eller han selv havde opdaget, at der er andre på banen, næste gang han kommer, griner Mads Tofte.

ITU's rektor griner i det hele taget meget - mest af sig selv. Også når det er hans livsværk, IT-Universitetet, som Bill Gates underkender.

Kampen er lige begyndt
Men selv om Microsoft-chefen måske ikke har fået øje på det, så har Mads Tofte og hans universitet allerede bidraget markant til at placere Danmark på det it-mæssige verdenskort. Og selv om han de sidste fem år har haft både medvind og succes med at stifte og udvikle IT-højskolen fra en lille institution med 200 studerende i en indeklemt blok i Københavns Nordvest-kvarter til et blomstrende IT-Universitet med 1.500 studerende i et splinternyt, arkitekttegnet universitetsbyggeri i Ørestaden, så er den 45-årige datalog og matematiker ikke klar til at hvile på laurbærrene.
- Jeg har aldrig følt bare at være i nærheden af at kunne læne mig tilbage. Jeg er meget ambitiøs på ITU's vegne. Her er vi stadig i skyttegravene, og der er mange kampe, der skal kæmpes endnu - foruden at gøre ITU så synlig, at Bill Gates kan se os, smiler Mads Tofte, der ikke lægger skjul på, at han de sidste år har arbejdet meget - og det fortsætter. Mads Tofte har ingen børn.

Og min kone arbejder også meget, forklarer han.

Så man kan roligt kalde IT-Universitetet for Mads Toftes barn, men inden vi begynder på ITU, så lad os begynde med Mads Toftes personlige fortjeneste som forsker.

Først videnskabsmand
Kort efter nytår fik han den anerkendte POPL-pris for en videnskabelig artikel fra 1994 om moderne metoder til at genbruge lagerplads. Prisen fik han sammen med den franske forsker Jean-Pierre Talpin, for deres fælles artikel, der efter POPL's vurdering har haft størst betydning i de mellemliggende ti år. POPL står for "Principles Of Programming Languages", og det er en konference, hvor forskere hvert år siden 1973 mødes for at diskutere programmeringssprog. I mere end 20 år har Mads Tofte studeret, forsket og undervist i datalogi - på datalogi på Københavns Universitet (DIKU), på University of Edinburgh og på University of Nigeria.

Men siden 1999 har Mads Tofte været leder og administrator - først som direktør, senere som rektor for IT-højskolen, det der efter nogle år blev døbt om til IT-Universitetet. Alligevel er han i bund og grund en entusiastisk datalog og forsker, så da PROSAbladet forsigtigt spørger, om han kan forklare teknikken bag hans videnskabelige artikel fra 1994, kan han ikke lægge skjul på sin entusiasme.

- De fleste programmeringssprog bruger Algol-stakken til at styre lagerpladsen, forklarer Mads Tofte med henvisning til de principper, som blandt andre danske Peter Naur grundlagde med udviklingen af Algol-kompileren i 50'erne.

- Men udover stakke, så er der en hob, og blandt andet i objektorienterede sprog som C++, der er det programmørens opgave selv at administrere hoben.

Programmøren skal selv finde ud af at deallokere pladsen og give den tilbage til operativsystemet. Og det er hundesvært, og det kan man derfor ikke gøre ordentligt, forklarer Mads Tofte og henviser til størstedelen af de nedbrud med blå skærme til følge, man finder i Windows. Et problem der også går igen i meget software.

Usmart at samle spildplads i lageret
- Hver gang jeg forsøger at synkronisere min Palm Pilot med Oracle-kalenderen, så går den ned med en allokeringsfejl i et C-program, og det er en dinglende peger. Enten noget lager, der ikke skulle have være deallokeret eller skulle have været deallokeret. Det er sindssygt svært for programmører at huske at få deallokeret lager - og ikke gøre det for tidligt, griner han.

Han peger på, at det store gennembrud kom, da Java kom frem i 1995. Året efter Tofte og Talpins artikel. Med Java blev spildopsamling almindelig.

- En spildopsamler rydder op og komprimerer det ubrugte lagerplads. Et system man har haft i mange år, selv om det først blev almindeligt med Java, forklarer Mads Tofte.

Men spildopsamling er ikke optimalt.

- Der har i 30 år været den opfattelse, at man var nødt til at have en hob, og man var nødt til at have spildopsamling for at kunne operere med objekter, lister og tabeller af ukendt størrelse. Men spildopsamling er en uforudsigelig ting, og man kan godt risikere, at den proces tager det meste af processorens tid. Så kører programmet pludselig utrolig langsomt, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt, siger Mads Tofte og springer op af den dybe sofa på sit kontor og farer over til en whiteboard-tavle. Efter nogle kvaler med at fjerne gamle tusch-streger er han klar.

Ny teori - og praksis - til hukommelse
- Så vi fandt på en ny lagerdisciplin, hvor man i stedet for en stak og en hob har en stak af regioner, forklarer han og tegner et todimensionelt
lagersystem med stakke ud af X-aksen og regioner, der rejser sig som blokke ud af Y-aksen.

- I stedet for en endimensionel stak har man en todimensionel stak af regioner, så en deallokering af lager sker ved, at en region bliver koblet af stakken. Og vi opfandt en programanalyse, som med forbløffende præcision gjorde det muligt for en oversætter at forudsige levetiden af alle de værdier, der bliver skabt på køretid. Så der er ikke noget menneske, der skal ind og gøre det, forklarer rektor og datalog Mads Tofte.

Sammen med sin kolleger på DIKU og University of Edinburgh havde Mads Tofte puslet med det problem siden 1987, og i 1992 læste han ved et tilfælde en artikel af franskmanden Jean-Pierre Talpin, og så fandt de to forskere en løsning.

- Den sendte vi til den der gamle, ærværdige POPL-konference, men den blev ikke optaget. Vi fik god feedback, men de troede ikke på det. Så lavede vi nogle eksperimentelle resultater, der var helt fantastisk gode. Så blev den optaget med stående ovationer. Ekstrem positiv feedback, og så kørte det, siger Mads Tofte.

Det lykkedes i de efterfølgende år at udvikle en version af programmeringssproget Standard ML, der arbejdede med regioner.

Nye sprog med Toftes lagerteori
- Det forskes der stadig i her på ITU, og vi har udviklet vores egne administrative systemer i den version af Standard ML - for eksempel vores
personfortegnelse og den software, jeg selv har udviklet og bruger til at skrive breve til samtlige 900 kandidatstuderende to gange om året. Så det er ligesom gået op i en højere enhed, smiler han.

På Carnegie Mellon University i USA har man også gjort intensivt brug af regioner til et nyt programmeringssprog ved navn Cyclon. Man kan sige, at Mads Toftes projekt placerer ham i fint selskab med Peter Naur, der betragtes som hjernen bag Algol-compileren i Danmarks storhedstid som softwarenation i midten af sidste århundrede. Sammenligningen slår heller ikke Mads Tofte ud af kurs.

- Det tilkommer ikke mig at vurdere, men det vi har gjort har vakt en vis opsigt, erkender han.

Men det er ikke første gang, Mads Tofte har været med til at udvikle banebrydende software. I slutningen af 90'erne udviklede han i samarbejde med kolleger på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, DIKU, et program, der kan scanne kildekoden til et Cobolprogram og automatisk finde årstal - og skelne de variable fra ikke-årstal. En meget relevant funktion i årene op til år 2000, hvor masser af gamle programmer med to-cifrede årstal ville regne galt, og alle frygtede uoverskuelige problemer af den årsag.

Kort karriere som direktør
- Vi kunne bruge det, vi havde fundet ud af med typeteori til at finde årstallene i kildekoden til Cobolprogrammer. Det virkede forbløffende godt, og da vi viste det til forskere fra IBM i USA, blev de vildt forelskede i det, siger Mads Tofte.

Ved en demonstration i USA fandt programmet efter en enkelt passage af kildekoden til et Cobolprogram en række år 2000 problemer - samt fem andre fejl. Og så stiftede Mads Tofte med kollegerne en virksomhed, der skulle tjene penge på deres opfindelse. Men desværre havde de udviklet systemet til en ældre version af Cobol, som IBM ikke længere understøttede, så Hafnium som Toftes virksomhed hed, blev aldrig nogen guldgrube.

- Det blev brugt af en enkelt virksomhed herhjemme. Vi blev ikke millionærer af det, men vi tjente da pengene ind til advokatsalærer og rejser, så vi kunne da lukke i god ro og orden uden at skylde nogen noget.

Til gengæld gav det erhvervsmæssige sidespring universitetslektoren blod på tanden. Han var klar til nye udfordringer, så han søgte stillingen som
direktør for forskningsminister Jan Trøjborgs kommende IT-højskole. Skolen skulle skabe bro mellem erhvervslivet og universitetsverdenen, og derfor havde forskningsministeren bedt den garvede erhvervsmand Mogens Munk Rasmussen om at være formand for bestyrelsen. Han var dengang koncernchef i Nykredit, men havde blandt andet været med til at få infrastrukturen i bag Dankortet på plads og siddet i bestyrelsen for både Datacentralen og Dansk Dataforening.

Trussel om udsmidning - han er her stadig
- Han baskede mig rundt på væggene i to timer. På et tidspunkt truede han mig med at smide mig ud, men det var jeg kold overfor. Inden jobsamtalen var jeg interesseret i jobbet, men efter samtalen, der var jeg virkelig tændt Men det tog 48 timer at få adrenalinen ud af kroppen igen, griner Mads Tofte.

Mogens Munk Rasmussen er i øvrigt stadig bestyrelsesformand for ITU, og de to har undervejs dannet parløb i IT-højskolens eksplosive udvikling. Så selv om Mads Tofte i bund og grund var uden forretningsmæssig erfaring og fuldstændig uden ledererfaring. Det var udfordringen, der tændte ham.

- Her var en mand, der kunne noget, jeg ikke vidste noget om. Det tiltalte mig.

Det er lykkedes Mads Tofte at skabe et anderledes universitet. En dansk undervisningsinstitution, der nærmest agerer som en erhvervsvirksomhed.
- Jeg opfatter ikke de studerende som kunder. Det er medarbejdere, der ikke får løn. Der er en forpligtende aftale mellem medarbejdere og organisation, hvor begge parter kan stille krav. ITU's mål er, at der skal være fremdrift i forskning og uddannelse. Studieplanen er ikke et forhandlingsoplæg, og de skal være færdige til tiden. Hvis man laver et uddannelsessystem, hvor tid er en ubegrænset ressource, så har man gjort de studerende en bjørnetjeneste, siger rektor Tofte.

Det er blandt andet derfor, han har udviklet et program, der to gange om året hjælper ham med at skrive til samtlige mere end 900 kandidatstuderende.

- Jeg skriver: Jeg har lagt mærke til … og så videre. Og så roser jeg dem, der følger studieplanen og dem, der er bagefter, gør jeg opmærksom på, at de skal stramme sig an.

"Ingen af os har ubegrænset tid"
Netop det med tiden har nemlig været en aha-oplevelse for den 45-årige videnskabsmand, der selv er rundet af det klassiske universitetsmiljø.
- Det er utroligt, at det skulle komme i så sen en alder. Men jeg har erfaret, at man godt kan lave kvalitet i en fart. Ingen af os har ubegrænset tid, siger Mads Tofte.

Så der bliver ikke lejlighed til en lille velfortjent pause på laurbærrene. De første år har ITU koncentreret sig om at få uddannelsen til at fungere, nu skal der kastes flere kræfter ind i forskningen. For tiden er der mellem 40 og 45 ph.d.-studerende, der forsker på ITU. Mads Tofte så gerne, at der var dobbelt så mange.

- Vi kan ikke leve af softwarefabrikker, som de gør i Indien. Det eneste sted, Danmark kan gøre sig gældende i den internationale konkurrence, er i den høje ende af værdikæden. Design af løsninger, design af produkter, forklarer rektoren.

Ved rejsegildet på ITU's nye bygninger sidste år definerede han sin og ITU's opgave sådan:

- Et universitet drejer sig om mennesker. Man skal sørge for, at det er dygtige mennesker, der kommer ind på universitetet, og det, der skulle komme ud af det, er endnu dygtigere mennesker.

Åbent universitet - en ny udfordring
Forløberen for ITU, IT-Højskolen, blev stiftet på et tidspunkt, hvor it-boblen var på vej til at boome, og der var voldsom mangel på it-folk. I dag er der derfor en stor gruppe selvlærte eller kort uddannede, der står uden arbejde og har svært ved at få et arbejde i det Mads Tofte kalder: "Den høje ende af værdikæden."

Men netop som PROSAbladet har slukket diktafonen og klappet blokken sammen, lukker ITU's rektor op for en af de nye ambitioner.

- Vi arbejder meget på at være klar her til efteråret med et åbent universitet. Et tilbud, hvor man uanset baggrund, men med en adgangsprøve som optagelseskriterium kan komme til at læse videre på ITU. En spændende opgave, men der er også lidt arbejde i det, siger Mads Tofte uden at lyde
beklagende.

Det er bare endnu en udfordring.

Mads Tofte
2003- Rektor, IT-Universitetet.
1999-2003 Direktør, IT-højskolen.
1998-99 Direktør Hafnium Aps
1992-99 Lektor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU).
1990-92 Lektorvikar, Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU).
1989-90 Lektor, Department of Computer Science , University of Nigeria.
1989 Ph.d. i Computer Science, University of Edinburgh.
1987-88 Forskningsassistent, Department of Computer Science, University of Edinburgh.
1987 Kandidatstipendiat, DIKU
1984 Cand. Scient. i datalogi og matematik, DIKU.

Priser
2005 POPL-prisen 1994 sammen med Jean-Pierre Talpin.
2002 IDG's IT-pris for ledelse af IT-universitetet.
1987 British Computer Society Technical Award sammen med ph.d. vejleder Robin Milner for programmeringssproget Standard ML.

Medforfatter til den formelle definition af programmeringssproget Standard ML. Opfinder af den første matematisk bevist korrekte typedisciplin for polymorfe referencer.

Gift med Joan Campbell-Tofte. Ingen børn.