Ansættelsesforhold, Arbejdsmarkedet, Fagforeningernes rolle, Løn

Underbetaling styrker ikke integration af flygtninge

PROSAs hovedbestyrelse vender sig med denne udtalelse mod den voldsomme underbetaling, som aftalen om integrationsuddannelse åbner op for.

Vi har med forundring konstateret, at vores hovedorganisation FTF sammen med LO har accepteret en aftale, som kan åbne en ladeport for fremtidig underbetaling af flygtninge i Danmark. Dette er sket ved trepartsforhandlingerne med regeringen og arbejdsgiverne.

Aftalen går bl.a. ud på at etablere en såkaldt integrationsuddannelse på 2 år. Aftalen sikrer ikke nogen reel uddannelse, og den sikrer heller ikke, at ordningen kun dækker flygtninge, som helt mangler de kompetencer, der efterspørges på det danske arbejdsmarked. Desuden er der ingen form for kontrol med, hvad ordningen bruges til, idet det er aftalt, at det er flygtningen alene, der skal indgå aftalen med arbejdsgiveren, om hvorvidt de har behov for de to års særuddannelse, inden de kan gøre sig håb om ordinært arbejde eller en ordinær uddannelse.

På arbejdspladsen er kravet blot, at samarbejdsudvalget informeres, og der er ingen sikring mod, at flygtningen tages ind i stedet for den ordinære arbejdskraft.

Der er end ikke krav om, at der skal være kolleger i virksomheden, der taler dansk.
Det eneste sikre er, at lønnen kan være helt ned til 45 kr. i timen og at man efter de to års ”uddannelse”, kan opnå dagpengeret på dimittendvilkår. Arbejdsgiveren er dog også sikret en bonus på 20.000 kr. hvis flygtningen bliver der et halvt år og yderligere 20.000 kr. efter 2 år. Det er ikke integration, det er underbetaling. Med en så lav løn – langt under de eksisterende overenskomstmæssige mindstelønninger – og under den tidligere fastsatte fattigdomsgrænse på 103.000 kr. -  vil det reelt ikke være muligt at leve et almindeligt liv i Danmark. Disse flygtninge og deres familier vil blive henvist til et liv i fattigdom uden mulighed for integration, idet der ikke er råd til at børnene kan deltage i fritidstilbud og de voksne kan have aktiviteter sammen med andre voksne danskere.

Vi har en forventning om, at der blandt de syriske flygtninge vil være it-folk med kvalifikationer, som relativt hurtigt kan bruges på det danske arbejdsmarked. Der vil helt sikkert være sproglige udfordringer som med andre grupper af flygtninge og indvandrere, men en række af dem taler allerede engelsk og udgangspunktet må være, at disse nye kollegaer selvfølgelig skal aflønnes på niveau med alle andre kollegaer.

Vi er desuden bekymrede for at den meget lave løn samt den bonus som arbejdsgiver får oveni, vil gøre det endnu sværere for de 70.000 mennesker, som på nuværende tidspunkt har mistet deres arbejde og er faldet ud af dagpengesystemet. Reelt vil dette yderligere sømme døren til jobmarkedet til for de, der har mistet eller er ved at miste dagpengeretten.

Vi har ikke set det mindste udtryk for bekymring fra arbejdsgivere og regering for, om alle disse mennesker helt vil miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi har ikke set nogen initiativer til at hjælpe den gruppe ind på arbejdsmarkedet igen. Det samme gælder de grupper, som er i risiko for at miste dagpengeretten i den nære fremtid.

Vi ser dette som et initiativ, som vil presse de laveste lønninger yderligere nedad – og som derfor vil åbne for, at vi i Danmark vil få en voksende gruppe fattige i arbejde, som reelt vil have behov for mere end et job for at kunne overleve. Dette er en situation, vi allerede ser i en række andre lande – herunder Tyskland, England og USA. 

Hvis dette er det bedste, vi kan opnå ved trepartsforhandlinger, fortrækker vi, at fagbevægelsen ikke deltager. Det er ikke et mål i sig selv at indgå aftaler, men skulle gerne være et middel til at varetage medlemmernes interesser.

Vedtaget på Hovedbestyrelsens møde d. 2. april 2016.