Arbejdsmarkedet

Uskønt bunkebryllup

Den aktuelle urafstemning om overenskomsterne for det private arbejdsmarked endte med et ja, som dækker over store afstemningsforskelle i de enkelte forbund. Derfor er der brug for at se på en ændring af systemet med sammenkædningsregler.

Torsdag den 20. april blev resultatet af urafstemningen om overenskomsterne for det private arbejdsmarked for de næste tre år offentliggjort.

Det blevet ja -men kun et lille et. 57,2 procent stemte ja ud af de 50,2 procent af de stemmeberettigede, der afgav deres stemme.

I PROSA havde vi tre overenskomster med i bunkebrylluppet, nemlig en overenskomst på SAS, en på CSC og enDansk Flygtningehjælp. De berørte PROSA-medlemmerne har stemt ja til resultatet. De har vurderet at dette var det bedste resultat der kunne opnås.

Det knapt så gode er, at når vores medlemmer stemmer ja til en overenskomst, som vi vurderer er god nok på vores område, så bidrager vi samtidig til et ja for helt andre overenskomster. Og i dette tilfælde stemt ja for en række grupper som bestemt ikke er tilfredse med de overenskomster de har fået.

Det skyldes, at alle de overenskomster der er indgået, lægges i samme pulje som det mæglingsforslag, der gælder for alle dem, der ikke nåede at blive enige. Der stemmes så samlet set ja eller nej til det hele. Når it-folk stemmer ja, stemmer de ja til deres egen overenskomst, men også til f.eks. overenskomsterne på bygge- og transportområdet. Omvendt sker der det når disse grupper stemmer nej, så stemmer de også nej til vores overenskomster. Æbler og pærer bliver blandet sammen. Der er altså tale om et bunkebryllup af frivillige, arrangerede og endog påtvungne ægteskaber.

F.eks. er der byggeområdet 77% af medlemmerne, der har stemt nej til deres overenskomster. De har haft et altoverskyggende krav, nemlig at indføre kædeansvar for at sikre sig mod social dumping. Men det er der ikke blevet noget af. I stedet for kan de få lange perioder med 42 timers arbejdsuge, når vejret er godt. De skal så have lov at afspadsere de ekstra timer indenfor et år, men dem kan arbejdsgiver frit placere med 2 dages varsel. F.eks. om vinteren hvor der ikke er så travlt.

På transportområdet er det 63%, det har sagt nej. Blandt NNF’s medlemmer,som blandt andet er slagteriarbejderne, har hele 87% sagt nej.

Det, der har været mest kritiseret, udover det magre resultat, er arbejdsgivernes mulighed for at varsle en ekstra times overarbejde om dagen. Det har hidtil været noget, man lokalt kunne indgå en aftale om. Men arbejdsgiverne har lagt vægt på at få lov til at gennemtvinge dette uden dialog. Eller som en arbejdsgiver har udtrykt det; de har fået noget af ledelsesretten tilbage for første gang siden 1899. Herudover har det været manglen på fremskridt omkring et værn mod social dumping, der har været mest fremtrædende i kritikken.

Overenskomsten er i blevet stemt hjem af kontor- og butiksområdet – uden den dem var resultatet blevet til et nej. Det er af tilhængerne af et ja blevet fremført, at arbejdsgiverne ikke vil (mis)bruge deres nu mulighed for at gennemtrumfe overarbejde. Nu får vi så mulighed for at se, hvad der faktisk sker på dette område. For miger det vanskeligt at tro, at arbejdsgiverne prioriterer det krav så højt, hvis de ikke har planer om at gøre brug af det.