Ansigtsgenkendelsesteknologi, droner og et hav af andre digitale produkter og services er i dag med til at optimere og effektivisere private virksomheders kerneprocesser og forretningsmodeller. Men de digitale landvindinger har også en skyggeside, som både store og små virksomheder bør tage et større ansvar for.
Når virksomheder driver forretning i lande, der ikke er reguleret af lovgivning, som beskytter borgernes digitale rettigheder – for eksempel ved at sælge ansigtsgenkendelsessystemer og andre personfølsomme digitale ydelser – så kan det få alvorlige menneskeretlige konsekvenser. Virksomheders risiko for at krænke ytringsfriheden, retten til privatliv og opildne til diskrimination et eller flere steder i deres ofte vidtforgrenede globale leverandørkæder vokser.
I dag findes der stort set ingen branche, som ikke gør brug af digitale produkter og services. Skal virksomhederne leve op til FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, er det derfor afgørende, at de bliver bedre til at identificere de menneskerettighedskrænkelser, de risikerer at bidrage til.
De seneste 20 år har Institut for Menneskerettigheder udviklet værktøjer, der hjælper virksomheder med at respektere menneskerettighederne. De såkaldte menneskeretlige konsekvensanalyser, som vi har foretaget for virksomheder eller klædt dem på til selv at udføre, har primært fokuseret på virksomhedsaktiviteter, der finder sted i fabrikshaller, minegange og andre fysiske virkeligheder. Vi har for eksempel hjulpet virksomheder med at undersøge, om de respekterer arbejdstagerrettighederne i palmeolieplantagerne i Indonesien.
De seneste år er det blevet stadig mere klart for os, at virksomheder i stigende grad har brug for vejledning i, hvordan de kan identificere potentielle risici for at krænke menneskerettighederne, når de opererer digitalt. På baggrund af et omfattende analysearbejde er vi ved at lægge sidste hånd på en guide, der kan hjælpe virksomheder med netop det. Guiden indeholder eksempler på, hvordan en række forskellige virksomheder har arbejdet med at identificere deres digitale aftryk med menneskeretlige briller, og den beskriver trin for trin, hvordan de kan analysere og holde øje med, at de respekterer menneskerettighederne, når de opererer digitalt.
I en stadig mere digitaliseret verden er behovet for at klæde virksomheder på til at tage ansvar for deres digitale aftryk afgørende. At skrue op for udviklingen af brugbare værktøjer, som hjælper dem på vej, er en af løsningerne. Derudover er der brug for ny lovgivning, der regulerer virksomhedernes digitale aktiviteter.
