I takt med at den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, fylder mere i vores liv og får en større magt over samfundet og individerne, er det nedslående at se, at vi som samfund bliver dårligere til at diskutere teknologien kritisk, nuanceret og nøgternt. Derfor skal it-professionelle på banen og løfte et ansvar for en nødvendig debat om teknologi, mener forsker i etik og teknologi Klavs Birkholm:
– Som it-professionel skal man ikke bare følge ordrer fra sin arbejdsgiver ukritisk. Når man får besked på at udvikle teknologi, som bortrationaliserer grupper på arbejdsmarkedet eller fratager mennesker indflydelsen på deres arbejde, så skal man tage debatten – på arbejdspladsen og i samfundet, lyder opfordringen fra Klavs Birkholm, som fremhæver, at vi ofte taler om teknologien under ét, som om den er et entydigt fænomen, der bare skal udvikles og accelereres.
– Men teknologien er ikke bare neutral, som folk bilder sig ind, siger Klavs Birkholm. Han mener, at teknologier tit har et skjult formål, som styrer, hvad de bruges til. Når en teknologi først er udviklet, er det meget vanskeligt at forholde sig rationelt til, om den skal rulles tilbage eller ændres:
– Det bekymrer mig, at vi ikke kan være mere nøjagtige og tage stilling til de enkelte teknologier og analysere dem og deres effekt, siger Klavs Birkholm og nævner, at når man forsøger at forholde sig kritisk til en teknologi, så reduceres ens position ofte til bagstræberisk eller maskinstormende. Dermed får man ifølge forskeren frataget sin legitimitet i debatten.
Apps erstatter dømmekraft
To af de værste eksempler på, hvordan teknologi, uden kritik og debat, ændrer vores samfund og liv til det værre, er ifølge Klavs Birkholm vores brug af applikationer og den styringseffekt, som algoritmer har i vores velfærdssamfund.
– Vi bruger internet-applikationer fuldstændig ukritisk i dag. For eksempel findes reelle køreplaner til offentlig transport næsten ikke mere. Til gengæld kan jeg finde en app, som vil vide, hvor jeg er befinder mig, som tracker mig hele vejen rundt på min færden. Den vil ikke lade mig tænke selv, siger Klavs Birkholm.
Han vender sig imod Digitaliseringsstyrelsens trang til at introducere arbejdskraftsbesparende velfærdsteknologi.
– Hvis man er kritisk over for introduktionen af eksempelvis en spiserobot, som mekanisk kan made funktionsnedsatte ældre, så bliver man affejet med det samme med den holdning fra forvaltningerne, at man bare er en teknologifjendtlig dinosaur.
Årsagen til, at vi alligevel kritikløst fylder vores liv med den slags applikationer og teknologier uden at forholde os til deres skyggesider, er ifølge Klavs Birkholm, at kompleksiteten og hastigheden i udviklingen er voldsom.
– Udviklingen foregår simpelthen så hurtigt, at de fleste ikke kan nå at forholde sig individuelt til nye udviklinger, men det hele bliver reduceret til et meget mere simpelt og overskueligt for eller imod i stedet.
Arbejdskraftbesparende teknologier, som fjerner vores mulighed for at reflektere og bestemme selvstændigt som borgere og professionelle, sker ikke i et tomrum, men hænger ifølge Klavs Birkholm sammen med en grundlæggende tendens i samfundet.
– I takt med at man overdrager magt fra forhandling og samtale til markedet, følger der næsten altid et elektronisk automatiseringspotentiale med, som bliver brugt i markedets tjeneste og fjerner indflydelse fra befolkningen bredt, siger han og peger på, at vi er omgivet af en politisk tendens, som accelererer de negative sider af den teknologiske udvikling og bruger den til at flytte magt fra mennesker til marked:
– Markedet overtager de nye teknologier, og politikerne bruger dem til at gøre samfundet endnu mere markedsorienteret.
It-professionelle skal på banen
Særligt i det offentlige har Digitaliseringsstyrelsen lige nu sine øjne rettet mod alle grupper, hvor arbejdskraft kan bortrationaliseres. Først fik omsorgs- og plejepersonalet en overhaling.
– Og nu hviler Digitaliseringsstyrelsens øjne på socialrådgiverne, konstaterer Klavs Birkholm.
– It-professionelle skaber det teknologiske grundlag for den benhårde algoritmiske styring i samfundet, og derfor bør de have en løbende dialog med de faggrupper, som bliver ramt, og hjælpe dem i deres kritik af et algoritmisk system, der undertrykker deres vigtige og kvalificerede fagskøn, siger han.
Klavs Birkholm understreger, at alle mennesker bærer et ansvar for at sætte os på en anden kurs, fordi udviklingen påvirker selve kernen i vores demokrati og vores hverdagsliv. Alligevel bærer PROSA og it-professionelle et særligt stort ansvar for at løfte en nuanceret og kritisk samtale om udviklingen.
– Det er et professions-etisk ansvar at diskutere og oplyse om, hvad konsekvenserne er af den udvikling, man skaber som it-professionel, siger han.
