Videnssamfundet kan blive kvalt i softwarepatenter

08.09.05   |   kl. 12:23   |  

Videnssamfundet kan blive kvalt i softwarepatenter

Den 15. september afholder PROSA sammen med IT-Politisk Forening en konference i Folketinget om softwarepatenter i USA og Europa. Hvor står vi nu, og hvad kan fremtiden bringe? Denne artikel trækker de store linier op og giver nogle bud på, hvordan udviklingen kan påvirkes.

Eneretsbeskyttelse af nye opfindelser kan føres helt tilbage til renæssancen og bystaternes Italien i det 15. århundrede. I Danmark startede det den 24. november 1565, da Frederik den II udstedte det første trykkerprivilegium. Men det er først med industrialismens udbredelse op gennem 1800-tallet, at immateriealretten (patenter, ophavsret m.m.) får sit afgørende gennembrud. Patenterne udstedes af nationalstaterne og blev betragtet som et historisk kompromis mellem opfinderne og brugerne af ny viden. Tanken var, at der skulle tilstræbes en balance mellem samfundets (nationalstatens) fordele og ulemper ved patentsystemet. Den immaterielle ejendomsret til ideer skulle retfærdiggøres ved, at samfundet som modydelse fik en hurtigere teknologisk udvikling, blandt andet ved at opfindelsen blev offentliggjort. Hvorom alting er, har det virket som en af 'motorerne' til udvikling af industrisamfundets maskinpark i mere end 150 år.

Det globaliserede videnssamfund
I dag er vi med stormskridt på vej ud af industrisamfundet og ind i videnssamfundet, hvor de afgørende konkurrenceparametre på det globaliserede marked er uddannelse, viden og opfindsomhed. Økonomien er blevet mere vægtløs og udvikling af ny viden er blevet helt afgørende.

Industrisamfundets fabriksgulv flytter i disse år i stort tempo til Asien, ikke mindst Kina. Samtidig domineres det globale teknosystem af stadig større transnationale virksomheder, som i stigende grad spiller de gamle nationalstater ud mod hinanden. Overskuddet placeres der, hvor skatten er lav og produktionen der, hvor kvaliteten og produktiviteten er høj og timelønnen lav. Patentsystemet bliver derfor stadig vigtigere for de mange transnationale virksomheder, når de skal sikre sig kontrol over det globale teknosystem. For selvom den afgørende viden befinder sig mellem ørene på medarbejderne, så skal patentsystemet sikre koncernens eneret til fortjenesten og dermed også til gevinsterne på det globale aktiemarked, der i stor omfang får tilført ny kapital fra medarbejdernes pensionsopsparing.

Derfor har der været et massivt og vedvarende pres på at få udvidet patentsystemet til at omfatte nye områder som bioteknologiske opfindelser og nu også software.

Nationalstaternes manøvrerum
Der er således sket meget siden patentsystemet fik sit gennembrug for over 150 år siden. Nationalstaterne er ved at afgive ansvar og kompetence på dette område til overnationale organer. Samtidig reducerer globaliseringen - med stadig større frihed og teknologiske muligheder for at flytte kapital, viden og varer over landegrænserne - nationalstaternes manøvrerum. I denne nye verden benytter de dominerende stater (og særligt supermagten USA) deres magt til at udforme og gennemtvinge nye fælles spilleregler, hvor de rige nationalstaters interesser ensidigt varetages. Når man samtidig ser hvordan USA i disse dage forsøger at udvande mulighederne for at opfylde FNs globale 2015 mål til næsten ingenting og samtidig forsøger at benægte eksistensen af den globale opvarmning, kan man godt blive lidt pessimistisk.

Softwarepatenter i USA
USA har løbende, gennem deres nationale patentsystem, udvidet muligheden for patentering. Det var således USA, der startede med at udstede patenter på levende organismer, fra mikrober til dyr, planter og alle vores gener.

Og nu er det så muligt at patentere forretningsmetoder og -modeller, der tidligere ikke kunne patenteres. Siden de første domme som muliggjorde patentering af software kom i begyndelsen af 80erne, har nogle domme i den amerikanske patentdomstol i slutningen af 1990'erne nu endelig fastslået, at software generelt kan patenteres. Det er blevet sagt, at formålet med det amerikanske patentsystem er at patentere "everything under the sun made by man". I de sidste 10 år er det da også gået rigtig stærkt med patentansøgningerne på specielt bioteknologiområdet og indenfor informations- og kommunikationsteknologien (se figur 1). IBM har indleveret flest ansøgninger, som dog også omfatter hardware. Men i år forventes Microsoft alene at indlevere 3000 patentansøgninger - primært på software.

Dette er en fordobling af antallet i forhold til året før, og det var igen en fordobling i forhold til for få år siden. Der er dog fortsat usikkerhed om den amerikanske retstilstand. Domstolene stiller - når de skal tage stilling til patenters gyldighed - relativt høje krav til patenterne (krav om nyhedsværdi og værkshøjde), mens de amerikanske patentmyndigheder ser ud til at acceptere lavere krav, når de udsteder patenterne. Det kan få den konsekvens, at en række af de allerede meddelte softwarepatenter i USA risikerer at blive underkendt i kommende retssager. Hvilket er normalt, når der bliver åbnet op for patentering af helt nye områder.

Softwarepatenter i Europa
Den mest afgørende forskel på USA og Europa, når det gælder patenter er, at kravet til opfindelser i USA kun er, at de skal være "nye" og "nyttige". I Europa er det et krav, at de skal ligge indenfor det tekniske område".

I den danske patentlovs §1, slås det fast, at: "Som opfindelser anses især ikke hvad der alene udgør [...] programmer for datamaskiner".

Praksis i Europa har igennem de sidste 20 år været under forandring. Den Europæiske Patentorganisation (EPO) har siden 1985 arbejdet på at ændre det eksisterende patentsystem, så software kunne patenteres ligesom i USA.

Dette er sket gennem kreative juridiske definitioner om, at software, på trods af den klare ordlyd i lovgivningen, kunne patenteres, hvis den havde en "teknisk effekt". På denne baggrund er der allerede udstedt omkring 20.000 patenter på softwarerelaterede opfindelser, dog er der kun et fåtal, som er rene softwarepatenter. I modsætning til USA har der været meget få retssager om disse patenter. Dette skyldes primært, at disse patenter endnu ikke er blevet brugt offensivt af patenthaverne i Europa til at kvæle konkurrencen på markedet. Den uklare retstilstand har måske også betydet at patenthaverne har været mindre aggressive.

<b<Patentdirektiv</b<<br />For at klargøre retstilstanden på området fremsatte EU-Kommissionen derfor et direktivforslag, som ville lovliggøre patentering af software. Dette direktivforslag blev i juli måned 2005 nedstemt ved andenbehandlingen i EU-Parlamentet med meget stort flertal.

Et af de helt centrale slagsmål i forbindelse med den politiske behandling af EU's softwarepatentdirektiv var da også, hvordan "teknisk effekt" blev defineret. Flere store amerikanske og europæiske firmaer ønskede at overlade definitionen af "teknisk effekt" til EPO, hvilket Kommissionen havde imødekommet i forslaget. På denne baggrund fremsatte den tidligere franske socialistiske premierminister, Michel Rocards, en række ændringsforslag til direktivet i Europa-Parlamentet, der bl.a. handlede om, at der skulle stilles høje krav til opfindelsens tekniske karakter. Dette ville have fået den konsekvens, at rene computerprogrammer ikke ville kunne patenteres.

Da EU-direktivet nu er bortfaldet, hersker der derfor fortsat stor uklarhed om, hvor grænserne for softwarepatenter i Europa befinder sig.

Innovation og softwarepatenter
Selvom der er forsket en del i sammenhængen mellem patenter og innovation i de seneste år, har man ikke kunnet eftervise en entydig kausalsammenhæng mellem innovation og patenter. På softwareområdet er der rigtig meget, der taler for, at innovationen hæmmes betragteligt af patenter. Patenter på dette område vil primært ramme de små og mindre udviklingsvirksomheder, og det er ofte hos dem, at de nye innovative gennembrud sker. Dette skyldes, at softwarepatenter i deres natur er meget brede og derfor kan have indflydelse langt udover det område, de oprindeligt var tænkt til at virke på. Det er meget vanskelig at påstå, at der ikke har været innovation på softwareområdet før patenterne, eller at innovationen er gået i stå.

Eksempler på software som på få år har ændret verden, er tekstbehandling og regneark, internettet og world wide web. Så hvorfor "slagte hønen der ligger innovative guldæg", når man med stor sikkerhed får noget, der er betydeligt dårligere?

I 1991 sagde Bill Gates følgende:
- If people had understood how patents would be granted when most of today's ideas were invented and had taken out patents, the industry would be at a complete standstill today [...] A future start-up with no patents of its own will be forced to pay whatever price the giants choose to impose.

Den danske filosof Villy Sørensen sondrede skarpt mellem "kraften" og "magten". Kraften er i denne sammenhæng det store brede innovative vækstlag af softwareudviklere, der bygger videre på hinandens ideer og hele tiden får det til at knopskyde i nye og fra tid til anden helt uventede retninger. Magten er patentsystemet, der forsøger at presse kraften ind i en monopolistisk rettighedstænkning, der truer med at kvæle dynamikken og kreativiteten. Motoren i det nye videnssamfund kan derfor afgørende blive svækket, hvis det er softwarepatenter, der skal være den dominerende og drivende kraft!

Hvad nu?
De to mulige kamppladser, der tegner sig, er dels EU, hvor det kan forventes, at der bliver fremsat et nyt softwarepatentdirektiv og dels EPO, som fortsat meddeler softwarepatenter.

Det må forventes, at der indenfor et par år fremsættes et nyt softwarepatentdirektivforslag. Så starter kampen om, hvad der skal kunne og hvad der ikke skal kunne patenteres, forfra. De nationale parlamenter og deres europaudvalg opdagede først sent i processen i behandlingen af det gamle direktiv de mulige konsekvenser af dette. Starter processen forfra, kan de nationale parlamenter i Europa komme til at spille en meget mere aktiv rolle - de kan samtidig styrke de dele af Europa-Parlamentet, der ønsker at trække en klar grænse.

Det er på et meget usikkert og uklart grundlag, at den europæiske patentorganisation (EPO) i dag meddeler softwarepatenter. Der er her behov for nogle retssager, der kan afklare de mere principielle spørgsmål om, hvor grænserne går. Udfaldet af disse retssager kan i den nuværende situation få stor betydning for et kommende nyt direktiv, hvor den eksisterende retstilstand om nødvendigt kan blive ændret.

Endeligt er der den mulighed, at der sker afgørende ændringer i patentsystemet, så det er bedre tilpasset den moderne verden, vi kender i dag - og derfor ikke er helt så ødelæggende. I forsommeren afleverede en arbejdsgruppe under Teknologirådet en rapport om dette emne: Anbefalinger til fremtidens patentsystem

Arbejdsgruppen foreslog en lang række ændringer af det nuværende patentsystem, herunder:
• Udvikling af et vederlagsbaseret patentsystem, som supplement til det eneretsbaserede
• At det sikres at der i forbindelse med softwarepatenter stilles krav om, at patenterne ikke blokerer for, at programmer kan interoperere
• Etablering af et "patentsystemets forsigtighedsprincip", så fremtidige ændringer og udvidelser af patentsystemet kun gennemføres, hvis det kan godtgøres, at det gavner den teknologiske udvikling
• en forkortelse af den nuværende 20 års beskyttelsesperiode

Der er mange gode forslag til de nødvendig ændringer af patentsystemet som sådan. Vi må håbe, at der kan igangsættes en debat om dette, som kan sikre, at samfundets interesser sættes i højsædet - og at der ikke bare tages hensyn til rettighedshaverne og deres rådgivere. Vi lever i håbet om, at disse forslag begynder at vinde international forståelse og opbakning.

PRINT

Ingen kommentarer
YTo2OntzOjY6ImZldXNlciI7aTowO3M6MzoicGlkIjtpOjIyMTtzOjM6ImNpZCI7czozOiI0MTQiO3M6NDoiY29uZiI7YToxNDp7czoxMDoic3RvcmFnZVBpZCI7aTo2MzA0O3M6MTQ6ImV4dGVybmFsUHJlZml4IjtzOjk6InR4X3R0bmV3cyI7czoxMzoiVXNlckltYWdlU2l6ZSI7aToxODtzOjI1OiJhZGRpdGlvbmFsQ2xlYXJDYWNoZVBhZ2VzIjtzOjU6Iiw2MzA0IjtzOjMwOiJhZGRpdGlvbmFsQ2xlYXJDYWNoZVBhZ2VzTG9jYWwiO3M6NDoiNjMwNCI7czoxNDoidm1jTm9QYWdlQ2FjaGUiO2k6MDtzOjk6ImFkdmFuY2VkLiI7YTo1OntzOjE3OiJpbml0aWFsVmlld3NDb3VudCI7czozOiIxMTIiO3M6MTY6ImluaXRpYWxWaWV3c0RhdGUiO3M6MToiMCI7czoyMToic2hvd0NvdW50Q29tbWVudFZpZXdzIjtpOjA7czoyNzoiYWN0aXZpdHlNdWx0aXBsaWNhdG9yUmF0aW5nIjtpOjE7czoyODoiYWN0aXZpdHlNdWx0aXBsaWNhdG9yQ29tbWVudCI7aToxO31zOjg6InNoYXJpbmcuIjthOjc6e3M6MjI6ImRvbnRVc2VTaGFyaW5nRmFjZWJvb2siO3M6MToiMCI7czoyMToiZG9udFVzZVNoYXJpbmdUd2l0dGVyIjtzOjE6IjAiO3M6MjA6ImRvbnRVc2VTaGFyaW5nR29vZ2xlIjtzOjE6IjAiO3M6MjI6ImRvbnRVc2VTaGFyaW5nTGlua2VkSW4iO3M6MToiMCI7czoyNToiZG9udFVzZVNoYXJpbmdTdHVtYmxldXBvbiI7czoxOiIwIjtzOjE5OiJzaGFyZVVzZXJzVG90YWxUZXh0IjtzOjE5OiJoYXIgZGVsdCBkZW5uZSBzaWRlIjtzOjEzOiJzaGFyZURhdGFUZXh0IjtzOjE0OiJEZWwgZGVubmUgc2lkZSI7fXM6MTI6InNwYW1Qcm90ZWN0LiI7YToyOntzOjE1OiJyZXF1aXJlQXBwcm92YWwiO3M6MToiMCI7czo5OiJmcm9tRW1haWwiO3M6MTM6ImluZm9AcHJvc2EuZGsiO31zOjg6InJhdGluZ3MuIjthOjI6e3M6MTY6InJhdGluZ0ltYWdlV2lkdGgiO2k6MTE7czoxNjoicmV2aWV3SW1hZ2VXaWR0aCI7aToxNjt9czo2OiJ0aGVtZS4iO2E6MTI6e3M6MjY6ImJveG1vZGVsVGV4dGFyZWFMaW5lSGVpZ2h0IjtpOjIwO3M6MjQ6ImJveG1vZGVsVGV4dGFyZWFOYnJMaW5lcyI7aToxO3M6MTU6ImJveG1vZGVsU3BhY2luZyI7aTo0O3M6MTg6ImJveG1vZGVsTGluZUhlaWdodCI7aToxNjtzOjE4OiJib3htb2RlbExhYmVsV2lkdGgiO2k6MTM0O3M6MjY6ImJveG1vZGVsTGFiZWxJbnB1dFByZXNlcnZlIjtpOjA7czoyMjoiYm94bW9kZWxJbnB1dEZpZWxkU2l6ZSI7aTozNTtzOjE3OiJzaGFyZWJvcmRlckNvbG9yMiI7czo2OiJhNGE1YTciO3M6MTc6InNoYXJlYm9yZGVyQ29sb3IxIjtzOjY6ImFkYWVhZiI7czoxMToiYm9yZGVyQ29sb3IiO3M6NjoiZDhkOGQ4IjtzOjIxOiJzaGFyZUNvdW50Ym9yZGVyQ29sb3IiO3M6NjoiZTNlM2UzIjtzOjIwOiJzaGFyZUJhY2tncm91bmRDb2xvciI7czo2OiJmZmZmZmYiO31zOjE3OiJwcmVmaXhUb1RhYmxlTWFwLiI7YToxOntzOjk6InR4X3R0bmV3cyI7czo3OiJ0dF9uZXdzIjt9czoxMToic2hvd1VpZE1hcC4iO2E6MTp7czo5OiJ0eF90dG5ld3MiO3M6NzoidHRfbmV3cyI7fXM6MTI6IlJlcXVpcmVkTWFyayI7czoxOiIqIjt9czo0OiJsYW5nIjtzOjI6ImRrIjtzOjM6InJlZiI7czoxMjoidHRfbmV3c18xOTk5Ijt9YTo0OntzOjQ6ImNvbmYiO2E6MzM6e3M6MTc6InVzZVdlYnBhZ2VQcmV2aWV3IjtzOjE6IjAiO3M6MjI6InVzZVdlYnBhZ2VWaWRlb1ByZXZpZXciO3M6MToiMSI7czoyMDoid2VicGFnZVByZXZpZXdIZWlnaHQiO3M6MjoiNzAiO3M6MjA6Im1heENoYXJzUHJldmlld1RpdGxlIjtzOjI6IjcwIjtzOjMxOiJ3ZWJwYWdlUHJldmlld0Rlc2NyaXB0aW9uTGVuZ3RoIjtzOjM6IjE2MCI7czozODoid2VicGFnZVByZXZpZXdEZXNjcmlwdGlvbk1pbmltYWxMZW5ndGgiO3M6MjoiNjAiO3M6Mjc6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3Q2FjaGVUaW1lUGFnZSI7czozOiIxODAiO3M6MzM6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3Q2FjaGVUaW1lVGVtcEltYWdlcyI7czoyOiI2MCI7czozMDoid2VicGFnZVByZXZpZXdDYWNoZUNsZWFyTWFudWFsIjtzOjE6IjAiO3M6Mjg6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3TnVtYmVyT2ZJbWFnZXMiO3M6MjoiMTAiO3M6Mzg6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3U2Nhbk1pbmltYWxJbWFnZUZpbGVTaXplIjtzOjQ6IjE1MDAiO3M6MzA6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3U2Nhbk1pbkltYWdlU2l6ZSI7czoyOiI0MCI7czozMDoid2VicGFnZVByZXZpZXdTY2FuTWF4SW1hZ2VTaXplIjtzOjM6IjQ1MCI7czoyOToid2VicGFnZVByZXZpZXdTY2FuTWluTG9nb1NpemUiO3M6MjoiMzAiO3M6MzE6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3U2Nhbk1heEltYWdlU2NhbnMiO3M6MjoiNDAiO3M6Mzg6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3U2Nhbk1heEltYWdlU2NhbnNGb3JMb2dvIjtzOjI6IjU1IjtzOjQwOiJ3ZWJwYWdlUHJldmlld1NjYW5NYXhIb3J6aXpvbnRhbFJlbGF0aW9uIjtzOjI6IjU7IjtzOjM3OiJ3ZWJwYWdlUHJldmlld1NjYW5tYXh2ZXJ0aWNhbHJlbGF0aW9uIjtzOjE6IjMiO3M6MzA6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3U2NhbkxvZ29QYXR0ZXJucyI7czoxMDoibG9nbyxjcmdodCI7czozODoid2VicGFnZVByZXZpZXdTY2FuRXhjbHVkZUltYWdlUGF0dGVybnMiO3M6NTc6InBpeGVsdHJhbnMsc3BhY2VyLHlvdXR1YmUscmNsb2dvcyx3aGl0ZSx0cmFuc3BhLGJnX3RlYXNlciI7czozODoid2VicGFnZVByZXZpZXdEZXNjcmlwdGlvblBvcnRpb25MZW5ndGgiO3M6MjoiNDAiO3M6MjU6IndlYnBhZ2VQcmV2aWV3Q3VybFRpbWVvdXQiO3M6NDoiNzAwMCI7czoxMjoidXNlUGljVXBsb2FkIjtzOjE6IjAiO3M6MTI6InVzZVBkZlVwbG9hZCI7czoxOiIwIjtzOjEzOiJwaWNVcGxvYWREaW1zIjtzOjM6IjEwMCI7czoxNjoicGljVXBsb2FkTWF4RGltWCI7czozOiI4MDAiO3M6MTY6InBpY1VwbG9hZE1heERpbVkiO3M6MzoiOTAwIjtzOjIyOiJwaWNVcGxvYWRNYXhEaW1XZWJwYWdlIjtzOjM6IjQ3MCI7czoyMzoicGljVXBsb2FkTWF4RGltWVdlYnBhZ2UiO3M6MzoiMzAwIjtzOjIwOiJwaWNVcGxvYWRNYXhmaWxlc2l6ZSI7czo0OiIyNTAwIjtzOjIwOiJwZGZVcGxvYWRNYXhmaWxlc2l6ZSI7czo0OiIzMDAwIjtzOjIwOiJ1c2VUb3BXZWJwYWdlUHJldmlldyI7czowOiIiO3M6MjQ6InRvcFdlYnBhZ2VQcmV2aWV3UGljdHVyZSI7aTowO31zOjExOiJhd2FpdGdvb2dsZSI7czoyNjoiQXdhaXRpbmcgcmVwbHkgZnJvbSBHb29nbGUiO3M6ODoidHh0aW1hZ2UiO3M6MTE6ImltYWdlIGZvdW5kIjtzOjk6InR4dGltYWdlcyI7czoxMjoiaW1hZ2VzIGZvdW5kIjt9YTowOnt9YTowOnt9YTo3OntzOjE2OiJjb21tZW50TGlzdEluZGV4IjthOjE6e3M6MTU6ImNpZHR0X25ld3NfMTk5OSI7YToxOntzOjEwOiJzdGFydEluZGV4IjtpOjA7fX1zOjE0OiJjb21tZW50c1BhZ2VJZCI7aToyMjE7czoxNjoiY29tbWVudExpc3RDb3VudCI7czozOiI0MTQiO3M6MTI6ImFjdGl2ZWxhbmdpZCI7aTowO3M6MTc6ImNvbW1lbnRMaXN0UmVjb3JkIjtzOjEyOiJ0dF9uZXdzXzE5OTkiO3M6MTI6ImZpbmRhbmNob3JvayI7czoxOiIwIjtzOjEyOiJuZXdjb21tZW50aWQiO047fQ%3D%3D YTo1OntzOjExOiJleHRlcm5hbFVpZCI7aToxOTk5O3M6MTI6InNob3dVaWRQYXJhbSI7czo3OiJ0dF9uZXdzIjtzOjE2OiJmb3JlaWduVGFibGVOYW1lIjtzOjc6InR0X25ld3MiO3M6NToid2hlcmUiO3M6MTU0OiJhcHByb3ZlZD0xIEFORCBleHRlcm5hbF9yZWY9J3R0X25ld3NfMTk5OScgQU5EIHBpZD02MzA0IEFORCB0eF90b2N0b2NfY29tbWVudHNfY29tbWVudHMuZGVsZXRlZD0wIEFORCB0eF90b2N0b2NfY29tbWVudHNfY29tbWVudHMuaGlkZGVuPTAgQU5EIHBhcmVudHVpZD0wIjtzOjEwOiJ3aGVyZV9kcGNrIjtzOjEyMzoiZXh0ZXJuYWxfcmVmPSd0dF9uZXdzXzE5OTknIEFORCBwaWQ9NjMwNCBBTkQgdHhfdG9jdG9jX2NvbW1lbnRzX2NvbW1lbnRzLmRlbGV0ZWQ9MCBBTkQgdHhfdG9jdG9jX2NvbW1lbnRzX2NvbW1lbnRzLmhpZGRlbj0wIjt9 YToyOntpOjA7czoxNTA6IjxpbWcgc3JjPSIvdHlwbzNjb25mL2V4dC90b2N0b2NfY29tbWVudHMvcmVzL2Nzcy90aGVtZXMvZGVmYXVsdC9pbWcvcHJvZmlsZS5wbmciIGNsYXNzPSJ0eC10Yy11c2VycGljIHR4LXRjLXVpbWdzaXplIiB0aXRsZT0iIiAgaWQ9InR4LXRjLWN0cy1pbWctIiAvPiI7aTo5OTk5OTtzOjE1MjoiPGltZyBzcmM9Ii90eXBvM2NvbmYvZXh0L3RvY3RvY19jb21tZW50cy9yZXMvY3NzL3RoZW1lcy9kZWZhdWx0L2ltZy9wcm9maWxlZi5wbmciIGNsYXNzPSJ0eC10Yy11c2VycGljZiB0eC10Yy11aW1nc2l6ZSIgdGl0bGU9IiIgIGlkPSJ0eC10Yy1jdHMtaW1nLSIgLz4iO30%3D
Please confirm
No
Yes
Information
Ok

Ingen kommentarer

Your comment will be a reply on the following comment:
Loading preview ...
*: obligatoriske felter

Ring mig op

Har du spørgsmål om medlemskab, eller ønsker du, at vi skal klare indmeldelsen for dig?

Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt.