Hvad skal der ske?

Formålet med Green_IT er at blive klogere på, hvordan it-faget kan gøres grønnere. Programmet er derfor tilrettelagt, så formiddagen byder på inspiration fra it-arbejdspladser, der fortæller, hvordan de konkret har grebet den opgave an. Eftermiddagen er dedikeret til en workshop målrettet til at få konkrete bud på, hvordan it-professionelle kan drive den grønne omstilling fremad.    

10:30-11:00: Indskrivning

11:00-12:30: Inspirationsoplæg

  • Danfoss: Hvordan har Danfoss grebet den grønne omstilling an?
  • Kolding kommune: Hvordan fungerer den bæredygtighedsstrategi, som kommunen har vedtaget?
  • Microsoft: Hvordan tænker Microsoft grøn it ind i deres datacenterløsninger?

12:30-13:15: Frokost

13:15-13:45: Inspirationsoplæg: Fra Danmark til Manilla

Ole Tange, ledelseskonsulent i PROSA, fortæller om sit grønne genbrugsprojekt, hvor han donerer brugte danske laptops til fattige i Filippinerne.

13:45-14:45: Refleksion

  • I grupper reflekteres der over inspirationsoplæggene

14:45-15:15: Kaffe og kage

15:15-17:30: Workshop: Hvad kan vi selv gøre eller påvirke, for at it-faget kan være med til at nå klimamålene?

Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor i innovation og bæredygtig udvikling ved Aalborg Universitet og desuden privat aktiv i mange klimarelaterede netværk, faciliterer workshoppen.

Oplæg (45 minutter): Workshoppen indledes med et oplæg, der giver et overblik over miljø- og klimapåvirkninger fra produktion og brug af forskellige typer elektriske og elektroniske produkter, herunder it-udstyr og -netværk. Der præsenteres forskellige former for miljøtiltag baseret på konceptet ”cirkulær økonomi” og dets strategier for:

  • forlængelse af produkters levetid gennem vedligeholdelse, reparation, opgradering og genbrug (”slowing”)
  • mere effektiv udnyttelse af produkter gennem deleøkonomiske tiltag (”narrowing”)
  • genanvendelse af komponenter og materialer (”closing”)

Oplægget giver endvidere eksempler på brug af it til reduktion af miljøproblemer gennem styring af produkter og processer samt såkaldt ”citizen science”, hvor borgere registrerer og analyserer miljøforhold ved hjælp af måleudstyr kombineret med mobiltelefoner med henblik på at kunne udvikle strategier for at reducere miljøproblemer.

Gruppediskussion (60 minutter): Diskussion og deling af deltagernes professionelle erfaringer med at forebygge og reducere miljø- og klimapåvirkninger fra it-udstyr og dets anvendelse? Hvilke muligheder og udfordringer peger erfaringerne på?
Opsamling i plenum (30 minutter): Hvordan kan PROSA synliggøre og styrke medlemmernes arbejde med at forebygge og reducere miljø- og klimapåvirkninger fra it? 

17:30-18:00: Pause

18:00-20:00: Fælles middag

Kommer du langvejs fra, kan du overnatte på hotellet. Skriv, at du ønsker overnatning i kommentarfeltet, når du tilmelder dig. Hvis der noget, du ikke kan tåle eller spise, eller er du vegetar, veganer eller lignende, så skriv også det i kommentarfeltet.

Du kan få dækket dine transportomkostninger til og fra hotellet, hvis du udfylder den transportgodtgørelse, du vil få udleveret, når du ankommer.