Sygdom

Er du syg, skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige regelsæt i forhold til sygemelding, lægeerklæringer og ferie. Nedenfor kan læse om de forskellige emner indenfor området

Sygemelding

Du skal straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. Som udgangspunkt betyder ”straks” ved arbejdstidens begyndelse på den første hverdag, hvor du er syg.

Når din arbejdsgiver er informeret om dit sygefravær, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Du behøver altså ikke at kontakte din arbejdsgiver hver dag for at melde dig syg. Alt efter sygdommens karakter kan det være rimeligt at orientere din arbejdsgiver efter en weekend, da arbejdsgiveren kan være i tvivl om, hvorvidt du er blevet rask i løbet af weekenden.

Hvis din arbejdsgiver har bedt om en lægeerklæring, og du fortsat er syg, når lægeerklæringen udløber, anbefaler vi, at du kontakter din arbejdsgiver og oplyser, at du stadig er syg. Vi kommer med denne anbefaling med baggrund i, at lønmodtagerens retsstilling forekommer uafklaret i den situation.Du er meget velkommen til at kontakte PROSA for en snak om din situation.

Du skal være opmærksom på, at der ofte findes konkrete retningslinjer for, hvordan du sygemelder dig på din arbejdsplads. Disse retningslinjer skal du overholde.

Som funktionær har du ret til fuld løn under sygdom. Fuld løn er den løn, som du normalt får udbetalt. Det betyder at eventuelle løntillæg også skal udbetales under sygdom, hvis der er tale om tillæg, som du normalt får udbetalt.

Sygefravær

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.

Du har pligt til at deltage i samtalen, medmindre sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale. I disse tilfælde holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. 

Du kan medbringe en bisidder til samtalen, det kan være en tillidsrepræsentant, en sikkerhedsrepræsentant eller en god kollega. Du er velkommen til at kontakte PROSA, hvis du ønsker en medarbejder fra PROSA som bisidder.

Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke dialogen mellem dig og din arbejdsgiver, og samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Der kan måske være tale om, at du vender gradvist tilbage til arbejdet, og der kan være tale om specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, eksempelvis ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Sygefraværssamtalen må ikke handle om, hvad du fejler, eller om hvad din læge konkret har sagt til dig om sygdommens art. Din arbejdsgiver må ikke spørge ind til dette, da det udgør en overtrædelse af lov om helbredsoplysninger. Såfremt arbejdsgiver alligevel spørger ind hertil, er du ikke forpligtet til at svare på dette.

Fastholdelsesplan

Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger fra første sygedag, kan du anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, som beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen. Du kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en sådan fastholdelsesplan.

Du er selv med til at udarbejde fastholdelsesplanen sammen med din arbejdsgiver, men din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan. Hvis du ønsker en fastholdelsesplan, men din arbejdsgiver afslår at udarbejde planen, anbefaler vi, at du kontakter PROSA for en snak om, hvad du bør være opmærksom på fremadrettet.

Din læge deltager ikke i udfyldelse af fastholdelsesplanen i modsætning til mulighedserklæringen, som omtales nedenfor.

Mulighedserklæring

Er du fraværende fra arbejdspladsen på grund af sygdom, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. 

Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvis kan vende tilbage til arbejdet.

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet og uanset om sygeforløbet er afsluttet.

Hvad er en mulighedserklæring?

Mulighedserklæringen består af to dele, hvor den første del udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab. Erklæringen udfyldes på baggrund af en personlig samtale, som arbejdsgiver indkalder til med rimeligt varsel. Du har pligt til at møde op og deltage i samtalen. Alternativt kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen nødvendiggør det.

Formålet med samtalen er at fokusere på, hvilke muligheder, du har for at løse dine arbejdsopgaver i større eller mindre omfang, selv om du er syg. Du bør her være opmærksom på, at de sædvanlige regler om væsentlige ændringer i stillingsindhold er gældende. Du skal altså ikke tåle ændringer, hvor du bliver pålagt helt andre opgaver, end du normalt udfører.

Helbredsoplysninger

Mulighedserklæringen indeholder en beskrivelse af, hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som du normalt udfører. Aftaler du og din arbejdsgiver, at arbejdet tilpasses, skal det også oplyses. Der kan eksempelvis være tale om hjemmearbejde, ændrede arbejdsopgaver, hjælp fra kolleger m.v. Du tager denne første del af mulighedserklæringen med til din læge.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler, og arbejdsgiver må ikke spørge om dette, da det vil være i strid med lov om helbredsoplysninger. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.

Du har lov til at medbringe en tillidsrepræsentant eller anden bisidder til samtalen. Du er velkommen til at kontakte PROSA, hvis du ønsker en medarbejder fra PROSA som bisidder.

Lægens rolle

Mulighedserklæringens anden del udfyldes af din læge på baggrund af en samtale med dig og på baggrund af den første del af erklæringen, som du medbringer.

Din læge tager stilling til, om de arbejdsforhold, som du og din arbejdsgiver har beskrevet, er forsvarlige i forhold til dit helbred, og hvorvidt der er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere i forhold til det som er aftalt. Lægen giver også et skøn over varigheden af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.

Du skal indsende den udfyldte mulighedserklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, som din arbejdsgiver kan fastsætte. Din arbejdsgiver skal betale for erklæringen.

Friteksterklæring

Din arbejdsgiver kan stadig forlange dokumentation for sygefraværet ved en såkaldt ”friteksterklæring”, hvoraf det fremgår, at du har lovligt forfald. Lovligt forfald betyder, at du har ret til at være fraværende fra arbejde på grund af sygdom.

Denne erklæring skal udstedes ligeledes af din læge og virksomheden skal betale udgifterne i den forbindelse.

Opsigelse på grund af sygdom

Almindeligt opsigelsesvarsel

Du har ret til fravær fra arbejde på grund af sygdom, men derfor kan din arbejdsgiver alligevel godt opsige dig på grund af sygdom. Du kan blive opsagt både mens du er syg eller efter din tilbagevenden til arbejdspladsen.

Opsigelsen skal være saglig begrundet, og derfor anbefaler PROSA, at du kontakter os straks, hvis du bliver opsagt på grund af sygdom.

PROSA anbefaler, at du ikke selv opsiger dit job på grund af sygdom. Har du overvejelser herom, bør du kontakte PROSA, før du foretager dig noget i forhold til din arbejdsgiver.

120 dages reglen (forkortet varsel)

Din ansættelseskontrakt kan indeholde en bestemmelse kaldet ”120 dages reglen”. Denne bestemmelse betyder, at din arbejdsgiver har ret til at opsige dig med én måneds varsel, hvis du har været syg i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder.

Du bør være opmærksom på, at der er tale om 120 kalenderdage, og derfor skal weekender og helligdage medregnes.

Det er et krav, at opsigelsen kommer umiddelbart efter, at du har haft de 120 sygedage inden for 12 måneder, så du ikke skal være i uvished om, hvorvidt din arbejdsgiver vil benytte sig af bestemmelsen.

Der er meget præcise krav til optælling af de 120 dage, og hvornår opsigelse må afgives, og derfor anbefaler vi, at du kontakter PROSA, såfremt du opsiges med henvisning til 120 dages reglen.

Sygefravær i forhold til kommunen

Er du længerevarende syg, skal kommunen følge op på dit sygefravær, og du kan forvente at blive indkaldt til samtale hos kommunen. PROSA anbefaler, at du medbringer en bisidder, og såfremt du ønsker en medarbejder fra PROSA med til samtalen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi kan også rådgive dig i forhold til revalidering, fleksjob og førtidspension. Prosa er tilknyttet en socialrådgiverordning hos FTF, som kommer vore medlemmer til gode, når vi yder hjælp i disse sager.

Sygdom i forbindelse med ferie

Sygdom før ferien 

Det kan ske, at du ikke kan afholde din planlagte ferie på grund af, at du er blevet syg.

Sygdom er en såkaldt feriehindring, hvor dine rettigheder afhænger af, om din sygdom er opstået før ferien eller under ferien.

Hvis din sygdom er opstået før arbejdstidens begyndelse på den første feriedag, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Det betyder, at ved sygdom i weekenden, før din ferie begynder om mandagen, kan du vælge ikke at afholde din ferie.

Du har så ret til at afholde din ferie senere – såkaldt erstatningsferie. Du kan også vælge at afholde din ferie som planlagt. Fordi du har ret til at vælge, så skal du informere din arbejdsgiver om, hvad du vælger.

Sagt på en anden måde, så skal du melde dig syg efter de almindelige regler på arbejdspladsen, hvis du ikke vil holde ferien. Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, skal du sikre dig bevis for, at du har forsøgt at sygemelde dig eksempelvis ved at sende en e-mail til din arbejdsgiver.

Sygdom opstået under ferien

Hvis din sygdom er opstået under ferien, har du ret til erstatningsferie under visse betingelser.

Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom, og du skal selv betale for den lægelige dokumentation.

Du skal straks meddele din arbejdsgiver, at du er blevet syg, for retten til erstatningsferie opnås først fra den dag, du meddeler sygdommen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.

Den sidste betingelse er afhængig af, hvor mange feriedage du har optjent. Har du optjent 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage, hvilket betyder, at du maksimalt kan få 20 dages erstatningsferie. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt antal færre sygedage – har du eksempelvis optjent 20 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter 4 sygedage.

Inden for nogle overenskomstområder findes der særlige regler med mulighed for at suspendere ferien helt ved alvorlig sygdom eller sygdom af længere varighed.

Vi anbefaler, at du kontakter PROSA, hvis du får problemer med erstatningsferie eller andet i relation til sygdom og ferie.

Raskmelding

Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal samtidig informere din arbejdsgiver om, hvorvidt du vælger at afholde den resterende ferie eller om du ønsker at genoptage arbejdet.

Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, skal du også i den situation sikre dig bevis for, at du har forsøgt at raskmelde dig. Har du beviseligt forsøgt at raskmelde dig, men kan ikke genoptage arbejdet på grund af ferielukningen, har du som udgangspunkt krav på fuld erstatningsferie, når der er tale om hovedferie. Der kan være undtagelser ved sygdom af ganske kort varighed. Vi anbefaler, at du kontakter PROSA, hvis du skulle komme i denne situation.

Børns sygdom

Barnets første sygedag er ikke reguleret i lovgivningen. Der er dog mange overenskomster samt individuelle ansættelseskontrakter, der indeholder ret til frihed med løn under børns sygdom. Hvis du som privatansat ikke har aftalt ret til frihed ved børns sygdom, er du ikke berettiget til frihed med løn.

Langtidssygemelding

Hvis du er syg (eller forventes syg) i mere end 3 måneder og har en arbejdsgiver pensionsordning er det en god ide at kontakte pensions selskabet.

Du vil ofte have en såkaldt Tab af Erhvervsevne forsikring (TAE). De fleste TAE forsikringer dækker allerede efter 3 måneder og arbejdsgiver får derved yderligere refusion udover sygedagpenge. Det kan betyde at arbejdsgiver er mere villig til at vente på at din situation afklares. Nogle pensionsselskab har også forskellige tilbud som kan bruges til at hjælpe med afklaringen.

Kritisk sygdom

Hvis du har en pensionsordning er der muligvis koblet en forsikring ved Kritisk Sygdom på. De fleste ordninger er sum udbetalinger. Hvis du bliver ramt af Kritisk Sygdom skal du kontakte dit pensions selskab for at få udbetalt forsikringen.

Sidst revideret

15. juni 2017

Ansvarlig

Juridisk Afdeling

faglig@prosa.dk

33364141