Ungdomsudvalget U35

U35

U35 holdt i forbindelse med 1. maj 2010 et zombie-optog for digitale rettigheder i forbindelse med de hemmelige ACTA-forhandlinger

U35 er PROSAs ungdomsudvalg - og ungenetværk. Vi hedder U35, fordi vi henvender os til alle medlemmer under 35 år.

Masser af holdninger

Vi forholder os til it-politik og vi engagerer os også i unge it-professionelles arbejdsvilkår og karrieremuligheder. Gennem arbejdet i U35 får du gennemslagskraft og bliver vant til at argumentere. Det kan du bruge både på dit arbejde, i din fritid og i PROSA.

Arrangementer for unge it-professionelle

Vi er meget mere end blot et udvalg. I U35 kan du få indflydelse på PROSAs tilbud til dig selv og andre. U35 arrangerer kurser, netværks-cafeer, politiske manifestationer og fester. På programmet har vi torsdagscaféer med fagrelevante oplæg og codenights, hvor du kan komme og kode sammen med ligesindede.

Vi afholder også seminarer med en god fordeling af politik, faglighed og socialt samvær. Tjek www.prosa.dk/kursus for aktuelle arrangementer.

Kort vej til indflydelse

Kom med din idé, og vi tager den op. Initiativer fra U35 bliver politisk prioriteret af ledelsen i PROSA. Du kan også få indflydelse på PROSA's politik gennem U35. Vi har eksempelvis arbejdet med overvågning og ophavsrettigheder vs. digitale frihedsrettigheder.

Både i øst og vest

U35 har et udvalg både i Århus og København. Der er rejserefusion, hvis du har transportudgifter til møder.

Vær med

Send en mail til koordinator Jakob Ruggaard: jar@prosa.dk, hvis du vil være med i ungdomsarbejdet. Det er garanteret sjovt og udfordrende.