PROSA på dit studiested

PROSA er med dig gennem dit studie. Vi har forskellige tilbud og muligheder for dig som studerende.

Organizere støtter studerendes initiativer

PROSA/STUD har studerende ansat som "STUD-organizere" i de største studiebyer: København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Organizerne bringer de it-studerende sammen og hjælper med at lave aktiviteter lokalt på studiestederne. Hvis du har en god idé, så kan vi sammen føre den ud i livet. PROSA er et fællesskab af aktive it-studerende. Vi laver aktiviteter sammen - på studiestedet, online og der, hvor du bor.

Har du idéer til noget spændende eller vil du vide mere om, hvad der foregår blandt de it-studerende i din studieby, så skriv til: stud-organizer@prosa.dk eller direkte til organizerne i din by. 

I Aalborg kan du kontakte Nikolaj på nrk@prosa.dk eller Oliver på oni@prosa.dk

I Aarhus kan du kontakte Sofie på srj@prosa.dk  eller Astrid på adb@prosa.dk

I Odense kan du kontakte Mads på maj@prosa.dk eller emk@prosa.dk

I København kan du kontakte Simone på smp@prosa.dk, Frederik på fba@prosa.dk, Emma på ems@prosa.dk eller Johanne  på jbu@prosa.dk

Hold også øje med kursuskalenderen, hvor alle åbne arrangementer opslås.

PROSA støtter studieforeninger

Vores lokalstøtteordning giver økonomisk støtte til aktiviteter, som din studieforening afholder.

I kan få op til 45 kr. om året per PROSA medlem, der er på den/de uddannelser, som jeres forening dækker. Jo flere medlemmer I har, jo mere støtte kan I få – og et PROSA medlemskab er gratis for studerende hele studietiden.


Det praktiske: 

  • I bestemmer selv, hvad pengene skal gå til, dog skal det potentielt kunne komme alle studerende til gode (derfor er det ikke muligt at få støtte til lukkede aktiviteter som bestyrelsesmiddage)
  • Hvis pengene bruges på et arrangement, så invitér de lokale organizere med
  • Hvis pengene bruges på en genstand, så tag os på de sociale medier og sæt gerne et PROSA logo på
  • Pengene uddeles i januar, og antal medlemmer opgøres den 1. januar
  • Det er muligt at søge penge frem til den 15. december


Sådan får I del i lokalstøtteordningen:

  1. Skriv til dine lokale organizere (se kontaktoplysninger ovenfor). Oplys i mailen hvilken studieforening, det drejer sig om, samt hvad I ønsker at bruge pengene på.

  2. Efter I har aftalt beløb og formål med organizerne sender I kvitteringen med dit fulde navn, konto- og registreringsnummer, så overfører vi pengene.

Deltag i et netværk

Som studerende er du velkommen i vores faglige netværk - eller vi støtter dig i at oprette et nyt.
Se information om PROSAs netværk her

Informationsmøder og events

Semesterstartsmøder og dimittendmøder er en del af vores tilbud til Erhvervsakademier og andre skoler. Vi kommer meget gerne ud og fortæller om, hvad du kan bruge din fagforening til som nyuddannet, hvordan du bedst håndterer overgangen fra studie til job i forhold til fx jobsøgning, lønfohandling, kontrakt og dagpenge.

Kontakt stud@prosa.dk hvis du gerne vil have et informationsmøde på dit studiested.