Byg din egen IMSI-catcher

Vil du se, om svigermors mobiltelefon er i nærheden, eller om russerne holder øje med dig – så er her muligheden for at komme forbi PROSA til en ”Byg din egen IMSI-catcher”-workshop.

Idet en mobiltelefon skal sikre sig en stabil forbindelse, rækker den ud til mobilbaser i nærheden og verificerer her sig selv ved hjælp af en IMSI- eller TMSI-kode (hhv. International Mobile Subscriber Identity og Temporary Mobile Subscriber Identity). Med en IMSI-catcher kan du lytte til basestationerne, som snakker med mobilenhederne. Dvs. at dér, hvor de snakker sammen ukrypteret, kan du udtrække IMSI- og TMSI-numre m.m. og dermed lokalisere mobiltelefoner, der prøver at kontakte dig.

Til dette arrangement får du udleveret en USB SDR (Software Defined Radio) og bliver guidet, så du selv kan bygge en IMSI-catcher, som du kan tage med hjem bagefter.

Den SDR, vi bruger, er beregnet til at se DVB-T fjernsyn med, men har også mulighed for at kunne ”lytte” med på mange andre frekvenser.

Bliver du hurtigt færdig, kan vi også kigge på forskellige ADSB-programmer til at lytte med på fly’s Transponder-signaler og se, hvad de hedder, visualisere deres flyvemønstre m.v.

OBS! Bare rolig - det er ikke ulovligt, og du risikerer kun at lære noget nyt – vi kommer bla. forbi emner som Gnu Radio, hackRF, m.m.

 

Forudsætninger:

Medbring din egen PC, oplader og lidt nysgerrighed.

Kører du Ubuntu 18.4.1+ er det perfekt, har du installeret VMware kan det også bruges eller lign. til at få en Ubuntu 18 installeret (ellers booter vi på en Live CD)

Arrangør:

PROSA/ØST

 



Dato

Start04. apr. 2019 17:00
Slut04. apr. 2019 20:00

Sted

PROSA København, Mødelokalet ADA

Vester Farimagsgade 37A

1606 København V

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00
Ikke-medlemKr. 1.024,00
Meld dig ind og deltag til medlemspris

0 ud af 20 pladser tilbage

Arrangør

BFR

botMessage_toctoc_comments_9210

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

  • Gratis arrangementer
  • Juridisk rådgivning
  • Faglige netværk
  • Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere