Kommentar: Spis salt til – programmører er heldigvis stadig helt uundværlige
Tekst: Henrik Jacobsen, forbundssekretær i IT-Fagforeningen PROSA
Der skal i den grad spises salt til, når man tygger sig igennem AI-hypen. Og med den også jungletrommerne, som buldrer løs om alt det AI kan erstatte i forhold til programmører, og hvor gode generative værktøjer efterhånden er.
Sandheden er måske, at produktivitetsstigninger fordufter i manglende sikkerhed og stigende arbejdsbelastning.
”AllAboutAI” har undersøgt markedet, hvor de 45 procent af den AI genererede kode, fejler i sikkerhedstest – hvilket er stærkt bekymrede i sig selv – men herunder laver AI også mange logiske fejl eller finder på uvirkelige løsninger.
Hvis man finder en fejl i koden og beder AI’en om at fikse den, og man ikke bare stoler blindt på dens ”hjælp” så omskriver den store dele af koden, hvorved nye fejl kan forventes at opstå.
Det alene at tro, at en programmør 1:1 erstattes af en generativ AI vil være naivt.
Det alene at tro, at en programmør 1:1 erstattes af en generativ AI vil være naivt. Jeg kan godt se, at der kan være en støtte til kodning. Men det er stadig kun støtte og ikke en fuldendt programmørhjælper.
Der er dog en tydelig gevinst i at lave prototyper i starten, hvor udviklerteams siger, at de vinder op mod 40 procent -grundstenene til at projekt bliver etableret – og kan være en hjælp der.
Men samtidig har man erfaret, at produktiviteten falder markant for programmørerne fordi de ”bare” brugte tid på at prompte.
Jeg har igennem ”AI-æraen” stået lidt på sidelinjen og fulgt med i udviklingen, men også prøvet at dyppe tæerne lidt et par gange i AI-suppen.
Jeg kan da godt se, at der er nogle muligheder for at bruge en sprogmodel til at forbedre ens skrevne værker, hvis man ikke er en dygtig ordsmed selv.
Dog må jeg sige, at nogle af de gange jeg har brugt generativ AI, er den ret hurtigt kommet til kort, ved at slutproduktet er fyldt med faktuelle fejl og mangler.
Formuleringer er i det store og hele bedre – men arbejdsbelastningen omtrent det samme.
Jeg må desværre også konstatere at generativ AI har spredt sig som en steppebrand ud over alle SoMe-platforme.
Det gælder alt fra ligegyldige ”nyhedsopslag”, til scam-annoncer eller ligegyldig hype om, at ”AI køber aktier for dig og du kan bare gå på pension”.
Men der har hidtil ikke været rapporter, hvor man kigger på, hvor meget generativ AI bruges og hvilken effekt det har på koden – og hvor meget produktiviteten reelt er forbedret.
For mig er konklusionen, at generativ AI kode skal gennemgås nøje – før det tages i brug.
Det skal den for at undgå sikkerhedsbrud – eller logiske fejl.
Meget tyder faktisk på, at gevinsten (så vidt) er så minimal ved brug af AI – at det er virkeligt skal bruges meget kontrolleret.
Der er dog så mange aktører på generativ AI markedet, der ser programmør- og automatiserings-områder helt generelt som steder, hvor man kan forbedre noget.
Efter hvad jeg har læst og erfaret selv, så bruges der stadig meget tid på at tage AI i brug, og dermed skal man være meget bevidst om, at det ikke bare giver gevinst med det samme for en virksomhed.
