Nørd, nederdel eller baggy pants: Hvem får lov at høre til i IT?

Der skal en grundig forårsrengøring til, hvis it-branchen skal blive mere inkluderende. Fordomme og antagelser om, hvilke typer der passer ind, skal smides i skraldespanden. 

Sådan lyder budskabet fra panelet bag Ada Lovelace-prisen, hvor PROSA hylder kvinder i IT, der gør en forskel i deres fag, på deres arbejdsplads eller i branchen som helhed. 

De små handlinger, vi ikke tænker over
Marianne Andersen er til daglig direktør og stifter af High5Girls, hvor hun arbejder for at få flere kvinder ind i STEM-fagene. 
Derudover er hun med i panelet bag Ada Lovelace-prisen, hvor hun bedømmer, hvem der skal modtage prisen, som overrækkes i oktober. 

Marianne Andersen mener, at en del af løsningen på it-branchens udfordringer med at tiltrække og fastholde kvinder handler om vores forestillinger om, hvem der passer ind.

Jeg vil gerne gøre op med forestillingen om, at man skal være på en bestemt måde for at høre til. 

“Jeg vil gerne gøre op med forestillingen om, at man skal være på en bestemt måde for at høre til. Der skal være plads til os alle sammen. Det gælder, uanset om man er nørd eller ikke er nørd, går i kort nederdel eller baggy pants, og uanset hvilken kultur man kommer fra,” siger hun.

Hun peger på, at det ofte er de små, ubevidste mønstre, der får betydning. Det kan være chefen, der taler til både en mand og en kvinde, men kun ser på manden. Eller sociale miljøer på mandsdominerede uddannelser, hvor fællesskabet formes på måder, som ikke alle unge kvinder føler sig hjemme i som f.eks. fester med heftig druk.

Flere skal kunne se sig selv i IT
Den pointe er et andet medlem af dommerpanelet, Nanna Gorm Boman, ph.d. og ekspert i cybersecurity, enig i. Hun peger på, at branchen skal åbnes for flere typer.

“Der findes stadig en del fordomme om, hvad det vil sige at arbejde med it. Nogle forestiller sig, at det kun er én bestemt type mennesker, der trives i branchen, og at arbejdet primært handler om at sidde og svede over et tastatur og kode,” siger hun.

Men både it og sikkerhedsområdet rummer langt flere typer opgaver, understreger hun.

“Der er brug for forskellige profiler. Alt fra forretningsforståelse, jura og den menneskelige forståelse er relevant inden for it og cybersecurity,” siger Nanna Gorm Boman.

Ligestillingskampen stopper ikke på arbejdspladsen
Hvis man vil sætte fokus på de barrierer, kvinder møder i IT, er det ikke nok kun at se på kulturen i branchen. Nogle af de vilkår, der gør det sværere at træde frem fagligt, opstår også langt fra kontoret. Det mener datajournalist, underviser på SDU og medlem af Ada Lovelace-dommerpanel Freja Wedenborg. 

“Der findes forhindringer, som ikke kun opstår på arbejdspladsen, men også kommer hjemmefra,” siger hun.

“Hvis man for eksempel bærer den største del af det mentale ansvar derhjemme og alligevel formår at markere sig stærkt i sit fag, så har man helt sikkert overvundet noget.”

It former samfundet
Ida Thoft er softwareingeniør hos Dalux, bestyrelsesmedlem i PROSA ØST og medlem af PROSAs redaktionsudvalg og – sidst men ikke mindst – medlem af dommerpanelet til Ada Lovelace-panelet. Hun håber, at flere kvinder får øje på glæden ved at arbejde med IT.

“Jeg elsker at løse problemer. Det er det, der driver mig. Og så synes jeg, at det er megafedt at være med til at skabe noget til mennesker ude i den virkelige verden,” siger hun.

Samtidig understreger hun, at branchen har brug for større bredde.

“IT er i høj grad med til at forme vores samfund. Derfor er det vigtigt, at der er mange forskellige mennesker, der arbejder inden for branchen,” siger hun.

Større mangfoldighed

For PROSAs næstformand, Curt Kjærsgaard Raavig, handler flere kvinder i IT både om ligestilling, arbejdsmiljø og kvaliteten af den teknologi, der former samfundet.

Vi har brug for flere kvinder i it, fordi branchen bliver bedre af større mangfoldighed. 

“Vi har brug for flere kvinder i it, fordi branchen bliver bedre af større mangfoldighed. Det giver flere perspektiver, sundere arbejdsmiljøer og i sidste ende bedre digitale løsninger,” siger han.

Derfor håber han, at PROSAs nye Ada Lovelace-pris kan gøre sit for at tiltrække flere kvinder til branchen. 

”Som medlem af dommerpanelet håber jeg, at vi kan være med til at synliggøre nogle af de kvinder, der allerede gør en forskel i IT, og som kan inspirere andre til at se branchen som et sted, hvor de også hører til,” siger han.

Indstil en kandidat 

Vil du hjælpe med at gøre it-branchen mere mangfoldig? Så gå ind og indstil en kandidat til prisen. 
Du kan læse mere om Ada Lovelace-prisen og indstille kandidater til prisen her. 

Om panelet 

Nanna Gorm Boman
Arbejder med cyber- og informationssikkerhed i Implement Consulting Group. Hun er cand.comm. og ph.d. og medforfatter til bogen Cybersikkerhed – helt sikkert! En praktisk grundbog. 

Freja Wedenborg
Journalistisk lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet og datajournalist på Altinget. Hun har blandt andet arbejdet med datajournalistik og digitalt selvforsvar for journalister og er forfatter til Cryptoguide for journalister. 

Marianne Andersen
Stifter og CEO i High5Girls, der arbejder for at få flere piger til at interessere sig for STEM, teknologi og entreprenørskab. Hun er uddannet svagstrømsingeniør, har en eMBA og har 25 års erfaring med produkt- og forretningsudvikling i medtech-branchen. 

Ida Thoft
Udvikler mobilapplikationer hos Dalux og har tidligere arbejdet som software pilot hos Trifork samt softwareudvikler hos FlexShape. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i PROSA ØST og medlem af PROSAs redaktionsudvalg.

Curt Kjærsgaard Raavig
Næstformand i PROSA. Han er blandt PROSAs politiske stemmer i debatten om IT-folks arbejdsliv og har blandt andet markeret sig på spørgsmål om kunstig intelligens på arbejdspladsen, overvågning, arbejdsmiljø og cybersikkerhed.