Offentlige overenskomster 2018

Følg med i udviklingen i konflikten på det offentlige område.

Siden her opdateres hurtigst muligt, når der er nyt fra PROSA.

Du kan også finde oplysninger om, hvordan du selv er stillet i forbindelse med konflikten.

Hvad sker der nu?

Der er nu indgået forlig på alle 3 offentlig områder, kommunerne, regionerne og staten

Se indhold og tidsplan

Det hurtige overblik

Hvad handler konflikten om? Hvem er udtaget til strejke? Hvad hvis jeg er på en anden overenskomst? Hvornår skal jeg orientere PROSA? Hvad, hvis jeg har ferie?

Få overblikket her

FAQ om konflikten

Strejke, lockout og mulige konsekvenser. Læs om afspadsering, sygdom, efterløn, ferie, løntilskud, overenskomster, sympatikonflikt, tjenesterejser og meget meget mere.

Se FAQ´en

Nyheder

2018-04-30: Der er indgået forlig på alle områder

Der er indgået forlig på alle 3 offentlige områder, dvs. kommuner, regioner og staten. Dette betyder at de varslede konflikter er udsat indtil der foreligger et resultat af afstemningerne. For statens område forventes dette at være den 4. juni 2018.

Der skal nu forhandles på PROSAs organisationsaftale i staten. Resultatet skal være klar til den 18. maj. 2018.

Der bliver udsendt en mail med detaljer om forlig snarest muligt, når vi har fået fastlagt tidsplanen.

2018-04-18: Konflikten er udsat 2. gang

Forligsmand Mette Christensen har udsat de varslede arbejdsmarkedskonflikter på det offentlige område og samtidig indkaldt indkaldt alle 3 områder til fredag kl. 10.00. Disse forhandlinger forventes at løbe henover weekenden om nødvendigt.

Forligsmand Mette Christensen har tirsdag nat/onsdag morgen besluttet at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked, oplyser Forligsinstitutionen.

- Som forligsmand bestemmer jeg hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i to uger, lyder det i en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen underskrevet af Mette Christensen.

Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan strejke og lockout iværksættes 5 dage efter sammenbruddet og dermed tidligere end ovenstående datoer.

Som udgangspunkt betyder det at strejker kan starte 6. maj 2018 og lockout den 12. maj 2018. PROSAs eget sympatikonflikt varsel er også udsat, som minimum indtil de øvrige strejker starter.


2018-03-28: Konflikten er udsat

Forligsmand Mette Christensen har udsat de varslede arbejdsmarkedskonflikter på det offentlige område.

Forligsmand Mette Christensen har onsdag aften besluttet at udsætte de varslede konflikter på det offentlige arbejdsmarked, oplyser Forligsinstitutionen.

- Som forligsmand bestemmer jeg hermed, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i to uger, lyder det i en pressemeddelelse fra Forligsinstitutionen underskrevet af Mette Christensen.

Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan strejke dog stadig iværksættes på trods af udsættelsen.

Uddrag fra pressemeddelelsen:
"Forligsmand Mette Christensen har i dag besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i 2 uger. Strejke og lockout kan herefter tidligst iværksættes på femtesagen efter udløbet af de 2 uger, det vil sige strejke den 22. april 2018 og lockout den 28. april 2018, eller på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de 2 uger måtte erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat."


2018-03-21: Sympatikonfliktvarsel på Statens It

PROSA har dd. varslet sympatikonflikt på Statens It.

Sympatistrejken varsles med virkning fra den 23. april 2018 kl. 00.00. Sympatistrejken har til formål at understøtte HK og AC i kampen for en rimelig overenskomst, som vores medlemmer er omfattet af.

Læs varslet som pdf.


2018-03-14: Orientering til alle medlemmer

Alle PROSAs medlemmer har i dag d. 14. marts fået en orienteringsmail om konflikten. Hvis du ikke har modtaget den, beder vi dig tjekke  for at se, om vi har de korrekte oplysninger på dig. Har vi ikke din mailadresse kan du sende navn, fødselsdato, e-mail og gerne telefonnummer til 

Alle PROSAs medlemmer har i dag d. 14. marts fået en orienteringsmail om konflikten. Hvis du ikke har modtaget den, beder vi dig tjekke www.prosa.dk/mit-prosa for at se, om vi har de korrekte oplysninger på dig. Har vi ikke din mailadresse kan du sende navn, fødselsdato, e-mail og gerne telefonnummer til konflikt@prosa.dk.

Du kan også læse mailen her:
https://www.prosa.dk/artikel/mail-til-alle-medlemmer-om-konflikten-i-det-offentlige/

Mail sendt til medlemmer ramt af lockout, som ikke er undtaget: Læs den her

Mail sendt til medlemmer ramt af lockout, som er undtaget af arbejdsgiver: Læs den her

Mail sendt til medlemmer ramt af lockout, som er undtaget af arbejdsgiver, men sendt i strejke af PROSA: Læs den her