Dygtig CRM og webansvarlig søges til PROSA Forbundet af It-professionelle

PROSA søger en CRM-administrator og webmaster til at varetage den daglig drift af PROSAs hjemmeside og medlemssystem.

CRM-systemet er baseret på Microsoft Dynamics CRM og håndterer kommunikation med medlemmer, samt kurser og medlemmernes login til ”Mit PROSA”.

Hjemmesiden er bygget op i TYPO3.

Vi lægger mest vægt på, at:

  • Du skal have erfaring i brug af Dynamics CRM som superbruger eller administrator.
  • Du skal have arbejdet med TYPO3.
  • Du har erfaring med vedligeholdelse af større hjemmesider.
  • Du har en grundlæggende forståelse for design og kommunikation.
  • Det er en fordel, hvis du har deltaget i udviklingsprojekter fx opgraderinger eller udvidelser.
  • Du har grundlæggende kompetencer i projektledelse.

Stillingen er ikke en teknisk stilling, men i arbejdet med Dynamics CRM vil der forekomme arbejde med lav-teknisk indhold. Vores hjemmeside er udviklet af T3CMS og i den daglige dialog med dem, vil en vis forståelse for systemet være nødvendig.

Du kommer til at indgå i it-afdelingen, der står for drift og udvikling af PROSAs it-systemer.

Vi er indstillet på at sende dig på efteruddannelse i forhold til at opdatere din faglige viden om TYPO3 eller Dynamics CRM.

Vi tilbyder

En arbejdsplads med gode kolleger, der brænder for at skabe de bedste vilkår og yde den bedste service overfor PROSAs medlemmer. PROSA har en flad struktur, hvor der bliver lyttet til gode idéer, og hvor medarbejderne har stor frihed i deres job inden for rammerne af det politiske arbejde og med målsætningen om at skabe konkret værdi for medlemmerne. 

Stillingen er på 37 timer ugentlig. Der er gode muligheder for efteruddannelse. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem PROSA og personaleforeningen i PROSA.

Tiltrædelse: senest 1. december 2019.

Har du uddybende spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kenneth Sejlø Andersen, ksa@prosa.dk, tlf. 33 36 41 43, eller Bo Madsen, bma@prosa.dk, tlf. 27 63 67 46

Ansøgningen sendes via mail - emnelinje: ”CRM- & web-ansvarlig” til stillinger@prosa.dk

Ansøgningen skal være PROSA i hænde senest 16. oktober 2019 kl. 12.00.

Første samtale forventes afholdt 24. oktober og evt. anden samtale 30. oktober.

Fakta om PROSA

PROSA har ca. 16.000 medlemmer og er partipolitisk uafhængig. Fagforbundet er det eneste udelukkende for it-professionelle. Derfor har vi ekspertise i de udfordringer, som it-professionelle møder i karrieren. PROSA har en række mærkesager: For digitale frihedsrettigheder, for åbne it-standarder, mod softwarepatenter, for bedre it-uddannelser.

Læs mere om PROSA - https://www.prosa.dk/om-prosa/