Organizer til relationspleje og arrangementsskabelse


Netværk og arrangementer med it-studerende (op til 12 timer pr. uge)

Kan du skabe aktivitet og engagement omkring dig? Vil du være med til at styrke det faglige og sociale studiemiljø på it-uddannelserne i Århus? Så har PROSA/STUD et studiejob til dig.

PROSA/STUD er studenterafdelingen i PROSA – Forbundet af It-professionelle, og vi søger en studerende til at opbygge relationer til studieforeninger, udvikle og afholde aktiviteter, holde oplæg, facilitere netværk og sikre, at PROSA er det naturlige fagforeningsvalg for it-studerende.

Dit primære arbejdssted bliver på studiestederne i Aarhus samt på vores kontor. Du vil indgå i et team med vores nuværende organizer i Aarhus, hvor I er fælles om opgaverne, og sparrer i et arbejdsfællesskab med vores andre organizere fra Odense, København og Aalborg. Vi holder fælles seminarer tre-fire gange årligt for alle organizere.
 

Jobbet: Aktivitet, synlighed og stærke fællesskaber

  • Du gør PROSA/STUD synlig og relevant i medlemmernes hverdag, ligesom du bidrager til at få nye medlemmer.
  • Du udvikler relevante aktiviteter, arrangementer, kurser m.m. for it-studerende i tæt samarbejde med studerende eller studenterforeninger og bidrager til arrangementsafvikling.
  • Du understøtter PROSA/STUDs bestyrelse lokalt og arbejder aktivt med at opbygge fællesskaber af frivillige PROSA-medlemmer.

 

Din profil: Du kan organisere, involvere og motivere

  • Du er engageret og god til at organisere.
  • Du kan samle mennesker og skabe aktivitet omkring dig.
  • Du kan kommunikere med alle typer af it-studerende, og du er ikke bange for at tale til en forsamling.
  • Du er selvkørende, initiativrig og tager ansvar for at føre idéer ud i livet.
  • Det er en bonus, hvis du er interesseret i it.

Vi tilbyder: Sparring og ansvar

  • Et studiejob med stor frihed til selv at planlægge din arbejdstid sammen med dine organizer-kollegaer
  • Stor indflydelse på dine egne opgaver.
  • Relevant og dokumenteret erfaring med organisering og relationsarbejde – og med at være en del af en politisk ledet organisation.
  • Gode kollegaer, som er parate til at sparre med og hjælpe dig.
  • Du bliver selvfølgelig oplært i alt, hvad fagforeningen PROSA står for it-politisk såvel som it-fagligt.

Løn og vilkår

Timelønnen er 182,87 kr. Arbejdstiden fastlægges til op til 12 timer om ugen med fast løn derefter. Den travleste periode er ved sensommerens studiestart.

Send ansøgning og CV senest den 16. maj til stillinger@prosa.dk. Vi afholder samtaler den 20. maj Samtalen finder sted på PROSAs kontor i Århus.

Har du spørgsmål, så kontakt Mathilde Kirk på mkd@prosa.dk eller 30 13 81 85.