Symptomer på stress hos dig selv

Søvnløshed

Søvnløshed er i reglen psykisk betinget, og derfor et af de mere sikre tegn på at der er noget galt. Hvis du har problemer med at sove er det derfor altid en god i de at overveje hvad det skyldes.

Snyde-influenza

Karakteristiske tidlige varsler er snydeinfluenza med symptomerne:
Lettere forhøjet temperatur med mindre udsving der varer 4-10 dage
Lettere men vedvarende symptomer er:

  • hovedpine
  • muskelsmerter
  • utilpashed
  • træthed

Adrenalintømmermænd

I et projektorienteret arbejdsmiljø eller et arbejde, hvor der forekommer perioder med meget intensiv arbejdsindsats vil de første tegn på, at man er ved at få problemer vise sig i perioden umiddelbart efter en høj intensiv periode.

Man oplever:

  • lettere hovedpine,
  • manglende koncentrationsevne,
  • lettere ubehag i mave ofte tendens til diarré eller forstoppelse,
  • fornemmelse af kvalme,
  • mangel på energi og ulyst over for tanken om igen at involvere sig på samme høje niveau.

Man kan overvinde denne tilstand ved en kraftanstrengelse, "hive sig op ved håret", men hvis man uden ophold går fra det ene højintensive projekt til det andet akkumuleres problemerne og kan derefter forårsage en sammenbrudslignende reaktion i form af depression. Sammenbruddet kommer derefter ofte som følge af en relativt ubetydelig hændelse "tuen der vælter læsset".

Psykisk udmatning

Psykisk udmatning kan dele op i tre faser:

Fase I

Man tænker på og kan finde på at bekymre sig over problemer og udfordring i arbejdet i fritiden. Man får stadig sværere ved at adskille arbejde og fritid. Dette kan betyde, at udbyttet af fritiden - og familielivet bliver forringet. Man oplever altså generelt en dårligere livskvalitet.

Fase II

Man får et behov for afkobling og hvile efter endt arbejdsdag og føler sig stadig oftere "færdig" og udmattet ved arbejdsugens afslutning. Problemer på arbejdet begynder at forfølge én i fritiden, man får svært ved at koble fra.

Fase III

Problemer, som man tidligere kunne løse, synes vanskelige eller uoverstigelige. Når dette sker, begynder frygten for at der skal opstå problemer på arbejde, at præge den daglige gøren og laden. Forholdet til arbejdet ændrer karakter og opleves i stigende grad som en kilde til ubehag. Man begynder at mangle lyst til at gå på arbejde.

Hukommelsesbesvær

Et særligt problem i det vidensintensive arbejde er hukommelses- og opmærksomhedssyndromet
Ved længerevarende belastninger og konflikter:

  • nedtrykthed
  • tab af identitet og selvværd
  • vedvarende tilstand af psykisk udmatning
  • hukommelses og opmærksomhedsproblemer
  • begrænsninger af korttidshukommelse
  • langsommere og mere fejlbehæftet langtidshukommelse

Konsekvens: Tab af kompetence og læringsevne.

Opgiver sociale kontakter med venner og familie

Indre uro

Hjertebanken

Forhøjet blodtryk

Hovedpine

Hyppig vandladning

Diarré kvalme

Smerter

Rastløshed

Ubeslutsomhed

Mistro

Uengagerethed

Stress kan give en tendens til at rette kritikken indad. Derfor er det en god idé, hvis man er utilfreds med resultaterne af ens arbejde at se på om arbejdsopgaverne er rimelige og om man har symptomer på stress.

Sidst revideret

7. november 2017

Ansvarlig

PROSAs arbejdsmiljø-udvalg

amu@prosa.dk

Kontakt

Allan Pleman

arbejdsmiljøkonsulent

apl@prosa.dk