Aktieoptioner og lignende aftaler

  

Man kan både som led i ansættelse og under efterfølgende lønsamtaler, opleve at få tilbudt direkte eller indirekte ejerandel af den virksomhed, man er ansat i. Det er PROSAs vurdering, at disse ordninger bliver stadig mere udbredte.

Vi vil her kort forklare nogle af begreberne, og give en juridisk oversigt over de mest tilbudte ordninger.

Afslutningsvis er en liste med forhold man skal tænke over dels ved indgåelse af aftalen, og dels senere hvor man skal tage stilling til om man vil udnytte de rettigheder man har fået tidligere.

Endelig er der for de særligt interesserede et link til en uddybende artikel, der behandler flere forhold ved aktieoptioner, samt et link til Aktieoptionsloven. Se boksen til højre på siden.

Aktieoptioner etc. – hvad er det?

Warrants og optioner bruges ofte i flæng; i begge tilfælde er der tale om en ret til at erhverve et bestemt finansielt aktiv til en fastsat pris og i en fastsat periode, der er frem i tiden. Der er ikke en lov fastsat entydig forståelse af disse ord. Men her er de typiske begreber:

Warrants er brugt om den situation, hvor man får ret til på et senere tidspunkt, at købe nytegnede ejerandele i virksomheden, til en kurs, der er fastsat i aftalen og på et fastsat tidspunkt, der ligger ud i fremtiden.

Aktieoptioner bruges ofte om den ret man får til på et senere tidspunkt, at købe ejerandele, der allerede er udstedt, til en kurs, der er fastsat på tidspunktet for den oprindelige aftale.

Tegningsrettigheder er som en warrant, blot bruges ordet ”tegningsrettighed”, når beslutningen om at tegne ejerandele, ikke ligger langt ud, men er inden for kortere tid, ofte 1-2 måneder.

For alle 3 instrumenter gælder, at der er tale om en ret og ikke en pligt. Det betyder, at hvis man som fx options ejer ikke kan se nogen fordel, økonomisk eller indflydelsesmæssigt, i at erhverve det underliggende aktiv, så kan man bare lade være. I resten af artiklen optales disse 3 produkter fælles som ”aktieoptioner”.

Medarbejderaktier er en form, hvor virksomheden typisk sælger egne aktier til ansatte. Dette kan være gradueret efter, hvor længe man har været ansat, men der kan også være en opsparingsordning tilknyttet, således at man kan tilmelde sig et program, hvorefter et vist beløb hver måned tilbageholdes af ens løn. Efter en fastsat periode, kan man så købe aktier, typisk til en favør kurs.

”Fantom-aktier” eller optioner; der kan også forekomme den ordning, at man indgår en optionsaftale, hvor man får ret til at købe aktier om fx 3 år til en bestemt kurs, men hvor det samtidig står at aktierne ikke reelt skal købes, man at man alene får kursforskellen udbetalt.

Denne ordning tager højde for det problem, at man ved såvel aktieoptioner som warrants skal have et måske stort beløb op af lommen for at købe de aktier, man nu har ret til. En mulig gevinst kan man så først høste, når man har igen har solgt aktierne.  Ved ”fantomaktier” får man aldrig aktien, og derfor skal man ikke betale for en investering. Dette kaldes også for et ”marginalt instrument”.

Eksempler på aktieoptioner:

Eks. 1.Michael får som led i sin ansættelse d. 1.1.2015 en warrants aftale. Denne indebærer, at Peter den 1.1.2018 kan købe 100 aktier i firmaet til kurs 250. Firmaet er børsnoteret, og den 1.1.2018 er kursen på børsen 400. Michael udnytter derfor sin option og køber 100 aktier til kurs 250, og betaler 25.000 for dem. Men han kan straks gå på børsen og sælge den for kurs 400, og dermed få en gevinst på 15.000 kr.

Eks. 2.Lisa får som led i sin ansættelse i et andet firma tilbudt en aktieoption på 200 aktier, som kan købes 5 år efter til kurs 300. Men 5 år efter, når aktieoptionen er ”modnet” (det vil sige at tiden for at kunne bruge retten er indtrådt), så er kursen på børsen for dette selskabs aktier kun 288. Det betyder, at Lisa ikke vil kunne tjene, men derimod tabe på at udnytte optionen. Lisa lader derfor vær med at udnytte optionen, der dermed er værdiløs.

Forhold, du bør tænke over ved indgåelse af aftale om optioner og ved stillingtagen til, om du vil udnytte tildelte optioner:

  1. Ønsker du at knytte dig til din arbejdsgiver i form af ejerskab, eller vil du hellere satse på traditionelle løngoder? Giver optioner dig en reel merværdi /indflydelse?
  2. Hvor længe forventer du at være ansat i selskabet? Ønske om mobilitet kontra langsigtet økonomisk tilknytning.
  3. Er de opstillede mål, som du skal opfylde, for at få ret til optionen, realistiske? Kan du se, at fx omsætnings mål kan opfyldes.
  4. Hvis ordningen er kollektiv; dækker den så dine behov og ønsker? Hvis den er individuel har du så forhandlingsstyrke til at få tilstrækkelig gavn af ordningen?
  5. Hvis der er tale om en uoverdragelig option, så må du også inddrage dette i din vurdering af om ordningen har betydning for dig. Dette har relevans i forhold til dine efterladte; især hvis optionen udgør en stor del af den samlede løn.
  6. Hvad gælder hvis du selv siger op? Fortabes optionen, som udgangspunktet er i loven, eller er der aftalt bedre rettigheder for dig.
  7. Kommer du til eje så mange aktier, at du mister en række rettigheder og beskyttelse, der følger af love fx om Funktionærer, Ferie, Lønmodtagerens Garantifond?
  8. Husk at udgangspunktet i Aktieoptionsloven er, at værdien af optionerne ikke indgår i beregning af Feriepenge; prøv at få aftalt andet, især hvis optionen udgør en stor del af din løn.
  9. Hvis du kan komme til at eje en stor ejerandel, så kontroller med A-kassen om det kan påvirke din dagpengeret.
  10. Har du likviditet til dels at betale evt. skat inden du modtager overskud fra salget af aktierne, og dels til at købe aktierne til favørkursen?
  11. Hvorledes kan det underliggende kapitalgode sælges, og dermed laves til penge for dig?
  12. Bliver du samtidig med optionsaftalen pålagt en ejeraftale, der regulerer din adfærd og råden, når du har udløst optionen og dermed erhvervet kapitalgodet? Kontroller at denne aftale er fair og gensidig bebyrdende for alle ejer af fx aktierne.
  13. Ofte aftales voldgift, men du bør sikre dig at du har råd til at få forfulgt et evt. krav ved denne noget dyrere konfliktløsnings form.
  14. Overvej hvor følsom værdien af det underliggende kapitalgode, som optionen giver ret til at erhverve, er overfor faktorer som du ikke har indflydelse på. Det kan være valutakurser, generel udvikling på børsen eller afhængighed af politisk ustabile lande.

Sidst revideret

28. september 2017

Ansvarlig

Juridisk Afdeling

faglig@prosa.dk

33364141