Arbejdstid

Arbejdstiden er det tidsrum, hvor du er på arbejde og står til rådighed for din arbejdsgiver. Det grundlæggende for, hvordan din arbejdstid ser ud, er hvilken aftale du og din arbejdsgiver har indgået. Reglerne for din arbejdstid fremgår enten af din ansættelseskontrakt, en overenskomst eller en form for lokalaftale.

Nedenfor kan du læse om de vigtigste regler, og hvad du skal tænke over i forbindelse med din arbejdstid.

Normal arbejdstid

Din ansættelseskontrakt skal indeholde oplysninger om din normale arbejdstid og placeringen af den. Det er almindeligt, men ikke et krav, at der står noget om reglerne for overarbejde eller merarbejde.

Den mest almindelige arbejdstid i Danmark er 37 timer pr. uge. Det fremgår ikke af nogen lov, men kan være aftalt i overenskomster og individuelle ansættelseskontrakter som fx funktionærer ofte er ansat på. Det betyder i princippet, at alt arbejde ud over 37 timer er over-/merarbejde.

Jobløn

Mange ansættelseskontrakter indenfor it-branchen indeholder bestemmelser om, at der ikke honoreres for arbejde ud over den aftalte arbejdstid. Dette kaldes også jobløn. Her kan man derfor ikke tale om overarbejde, og du har derfor typisk ikke ret til honorering eller afspadsering for de ekstra timer, du arbejder ud over 37 timer pr. uge.

Indgår du en ansættelsesaftale uden højeste arbejdstid og betaling for ekstra arbejde, er det vigtigt, at du fra starten er opmærksom på, ikke at arbejde for meget ud over det antal timer, du er ansat til. PROSA anbefaler, at du registrerer din arbejdstid. Hvis du har meget overarbejde bør du forsøge at få en aftale om honorering af de ekstra timer, da din timeløn ellers udhules.

Overarbejde/merarbejde

Aftaler om mer-/overarbejde er generelt meget forskellige. De fleste overenskomster indeholder en bestemmelse om, at overarbejde honoreres med et tillæg på 50% af lønnen de første 3 timer og derefter samt på søndage med 100%.

Hvis du ikke har en overenskomst, er du afhængig af, hvad du og arbejdsgiver har aftalt i din ansættelseskontrakt. Udgangspunktet er derfor, at hvis du skal have krav på at afspadsere overarbejde, eller få det udbetalt, så kræver det, at det er aftalt i din ansættelseskontrakt.

I forbindelse med fratræden har du kun krav på afspadsering eller udbetaling af overarbejde, hvis du har aftalt det. Det kan være i din ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst eller anden særskilt aftale. Det vil her være vigtigt, at du kan dokumentere din (ekstra) arbejdstid, og at dine dokumenterede timer er godkendt af din arbejdsgiver.

Hvis du bliver fritstillet, skal du normalt afvikle din afspadsering i fritstillingsperioden. Dette er fx et faktum i forbindelse med konkurs, for at få udbetaling fra LG, og du skal her kunne dokumentere, at du har ret til udbetaling, og at timerne er godkendt.

Rådighedsvagt

En stor del af PROSAs medlemmer bliver i løbet af deres ansættelse bedt om at stå ekstra til rådighed. Enten ud over de 37 timer i ansættelsesaftalen eller på tidspunkter af døgnet, hvor man normalt har fri. Det kan være aften og/eller weekendarbejde.
I sådanne situationer anbefaler PROSA at der etableres en rådighedsaftale, hvis ikke der allerede findes regler herfor i enten din ansættelseskontrakt, en overenskomst eller lokalaftale. Perioden med ekstra arbejde kan være et enkeltstående tilfælde eller det kan være en fast turnus.

PROSA anbefaler, at en rådighedsaftale som minimum indeholder:

  • Hvor ofte du skal have vagt og i hvilket tidsrum
  • Kan du arbejde hjemmefra eller skal der ske fremmøde
  • Hvor meget arbejde du må forvente
  • Hvad medregnes som arbejde – er transporttid fx omfattet
  • Hvor lang reaktionstid har du – fra et opkald, til du skal reagere
  • Er der en start-takst
  • Hvor meget du bliver betalt og hvornår
  • Hvor meget arbejde hvert opkald typisk medfører

Vi anbefaler, at du altid kontakter PROSA i forbindelse med indgåelse af sådanne aftaler.

Rammer for arbejdstid i lovgivningen

Både arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven indeholder regler om begrænsninger i arbejdstiden.

11-timers-reglen

Arbejdsmiljøloven siger at arbejdstiden skal tilrettelægges sådan, at du får en hvileperiode på mindst 11 timer indenfor hver periode på 24 timer. Der findes dog visse undtagelser. Således kan hviletiden på 11 timer nedsættes til 8 timer, hvis du arbejder på holdskift og det i skiftet mellem de to hold ikke er muligt at holde 11 timers fri. Reglen er ofte relevant i forbindelse med tilkald eller rådighedsvagt, samt ved lange arbejdstider.

48-timers reglen

Arbejdstidsloven fastslår at man ikke må arbejde mere end 48 timer pr. uge i et gennemsnit over 4 måneder. PROSA anbefaler derfor, at du er opmærksom på denne grænse, særlig i spidsbelastningsperioder, og du samtidig får registreret hvor mange timer, du reelt arbejder. Det særlige ved denne bestemmelse er, at det faktisk er arbejdsgiverens pligt at sikre sig, at lovens grænse på 48 timer ikke overskrides.

Fridøgnsreglen

Arbejdsmiljøloven siger, at du indenfor en periode på 7 døgn har ret til et fridøgn på 24 timer. Reglen er ligeledes relevant i forbindelse med rådighedsvagt, hvor du ofte får ret til et efterfølgende erstatningsfridøgn ved lange arbejdstider.

Sidst revideret

4. december 2017

Kontakt

Juridisk Afdeling

faglig@prosa.dk

33364141