PROSA/Offentligs regler for valg af Tillidsrepræsentant og suppleant

Dette er regelsættet for at blive valgt som Tillidsrepræsentant (TR) for PROSA på en offentlig arbejdsplads.

§1.

Valg af TR sker ved indkaldelse af alle ansatte på PROSA overenskomsten til valgmøde. Mødet indkaldes af den nuværende TR.

stk. 2.

På arbejdspladser uden TR sørger PROSA for indkaldelse i samarbejde med en medarbejder.

stk. 3.

Indkaldelse skal ske med mindst 1 måneds varsel. Kandidater som ønsker at stille op skal give besked senest 14 dag før valghandlingen. Kandidatliste udsendes til samtlige medarbejdere senest 1 uge før valget finder sted.

stk. 4.

Det er tilladt at give mulighed for brevstemmer og/eller fuldmagtsstemmer ved afstemningen. Mulighederne skal fremgå af samtlige udsendelser.

§2

Tillidsrepræsentant og suppleant vælges for en periode af 2 år.

Stk. 2.

Valgperioden kan afviges i de enkelte klubvedtægter.

stk. 3.

Genvalg kan finde sted.

stk. 4.

Afgår en tillidsrepræsentant eller suppleant i valgperioden, indkaldes til et nyt valg hurtigst muligt, hvis der er mere end 3 måneder til næste ordinære valg. Dette valg gælder kun for den oprindelige valgperiode.

§3.

Som tillidsrepræsentant eller suppleant kan kun vælges ansatte, der

  • Har været medlem af PROSA i mindst 3 måneder
  • Ikke i forhold til øvrige PROSA ansatte indtager en lederrolle på arbejdspladsen
stk. 2

En tillidsrepræsentant kan endvidere kun opnå godkendelse som TR for PROSA, såfremt vedkommende har opnået mindst halvdelen af de afgivne stemmer.

stk. 3.

Valgmødets dirigent sørger for at anmelde valget af TR og suppleant til PROSA (prosek@prosa.dk)

§4

PROSAs sekretariat anmelder tillidsrepræsentant og suppleant overfor arbejdspladsens ledelse.

§5.

Hvis et flertal af PROSAs medlemmer kræver at tillidsrepræsentanten skal afgå, indkalder PROSA til et møde blandt medlemmerne af PROSA. Er der på mødet fortsat flertal imod tillidsrepræsentanten, sørger PROSA for nyt valg af tillidsrepræsentant.

§6.

Disse regler ændres ved beslutning på en PROSA/Offentlig generalforsamling, under indkomne forslag. Ændringer vedtages med almindeligt flertal.