Sygdom

Sygemelding

Du skal straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. ”Straks” betyder som udgangspunkt ved arbejdstidens begyndelse på den første hverdag, hvor du er syg.

Når din arbejdsgiver er informeret om dit sygefravær, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Du behøver altså ikke at kontakte din arbejdsgiver hver dag for at melde dig syg. Alt efter sygdommens karakter kan det være rimeligt at orientere din arbejdsgiver efter en weekend, da arbejdsgiveren kan være i tvivl om, hvorvidt du er blevet rask i løbet af weekenden.

Hvis din arbejdsgiver har bedt om en lægeerklæring, og du fortsat er syg, når lægeerklæringen udløber, anbefaler PROSA, at du kontakter din arbejdsgiver og oplyser, at du stadig er syg, da lønmodtagerens retsstilling i denne situation er uafklaret. Du er meget velkommen til at kontakte PROSA angående din situation.

Du skal være opmærksom på, at der på den enkelte arbejdsplads ofte findes konkrete retningslinjer for, hvordan du sygemelder dig netop der. Disse beskrives fx i ansættelseskontrakten eller i personalehåndbøger. Det er vigtigt, at retningslinjerne overholdes.

Som funktionær har du ret til fuld løn under sygdom. Fuld løn er den løn, som du normalt får udbetalt. Det betyder, at eventuelle løntillæg også skal udbetales under sygdom, hvis det er tillæg, som du normalt får udbetalt. 

Fastholdelsesplan

  • Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger fra første sygedag, kan du anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, som beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen. Du kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en sådan fastholdelsesplan.
  • Du er selv med til at udarbejde fastholdelsesplanen sammen med din arbejdsgiver, men din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan. Hvis du ønsker en fastholdelsesplan, men din arbejdsgiver afslår at udarbejde planen, anbefales du at kontakte PROSA til en snak om, hvad du bør være opmærksom på fremadrettet.
  • Din læge deltager ikke i udfyldelse af fastholdelsesplanen i modsætning til mulighedserklæringen, som omtales nedenfor.

Mulighedserklæring

  • Er du fraværende fra arbejdspladsen på grund af sygdom, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring.  
  • Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvis kan vende tilbage til arbejdet. 
  • Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, og uanset om sygeforløbet er afsluttet.
  • Mulighedserklæringen består af to dele, hvor den første del udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab. Erklæringen udfyldes på baggrund af en personlig samtale, som arbejdsgiver indkalder til med rimeligt varsel. Du har pligt til at møde op og deltage i samtalen. Alternativt kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen nødvendiggør det.
  • Formålet med samtalen er at fokusere på, hvilke muligheder du har for at løse dine arbejdsopgaver i større eller mindre omfang, selv om du er syg. Du bør her være opmærksom på, at de sædvanlige regler om væsentlige ændringer i stillingsindhold er gældende. Du skal altså ikke tåle ændringer, hvor du bliver pålagt helt andre opgaver, end du normalt udfører.

Lægens rolle

  • Mulighedserklæringens anden del udfyldes af din læge på baggrund af en samtale med dig og på baggrund af den første del af erklæringen, som du medbringer. 
  • Din læge tager stilling til, om de arbejdsforhold, som du og din arbejdsgiver har beskrevet, er forsvarlige i forhold til dit helbred, og hvorvidt der er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere i forhold til det, som er aftalt. Lægen giver også et skøn over varigheden af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. 
  • Du skal indsende den udfyldte mulighedserklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, som din arbejdsgiver kan fastsætte. Din arbejdsgiver skal betale for erklæringen. 

Friteksterklæring

  • Din arbejdsgiver kan stadig forlange dokumentation for sygefraværet ved en såkaldt friteksterklæring, hvoraf det fremgår, at du har lovligt forfald. Lovligt forfald betyder, at du har ret til at være fraværende fra arbejde på grund af sygdom. 
  • Denne erklæring skal udstedes ligeledes af din læge, og virksomheden skal betale udgifterne i den forbindelse. 

Sygefravær

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.

Du har pligt til at deltage i samtalen, medmindre sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale. I disse tilfælde holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. 

Du kan medbringe en bisidder til samtalen, det kan være en tillidsrepræsentant, en sikkerhedsrepræsentant eller en god kollega. Du er velkommen til at kontakte PROSA, hvis du ønsker, en ansat herfra skal være din bisidder.

Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke dialogen mellem dig og din arbejdsgiver, og samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Der kan måske være tale om, at du vender gradvist tilbage til arbejdet, og der kan være tale om specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, eksempelvis ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.

Sygefraværssamtalen må ikke handle om, hvad du fejler, eller om hvad din læge konkret har sagt til dig om sygdommens art. Din arbejdsgiver må ikke spørge ind til dette, da det udgør en overtrædelse af lov om helbredsoplysninger. Hvis arbejdsgiver alligevel spørger ind hertil, er du ikke forpligtet til at svare på dette. 

Langtidssygemelding

Hvis du er syg eller forventes syg i mere end 3 måneder og har din arbejdsgiverpensionsordning, er det en god idé at kontakte dit pensionsselskab.

Du vil ofte have en såkaldt Tab af Erhvervsevne-forsikring (TAE). De fleste TAE-forsikringer dækker allerede efter 3 måneder, og arbejdsgiver får derved yderligere refusion udover sygedagpenge. Det kan betyde, at arbejdsgiver er mere villig til at vente på at din situation afklares. Nogle pensionsselskaber har også forskellige tilbud, som kan bruges til at hjælpe med afklaringen.

Kritisk sygdom

Hvis du har en pensionsordning, er det muligt, at der er koblet en forsikring ved Kritisk Sygdom på. De fleste ordninger er sum udbetalinger. Hvis du bliver ramt af kritisk sygdom, skal du kontakte dit pensionsselskab for at få udbetalt forsikringen.

Ledte du efter sygdom under barsel? Læs mere her

Sygefravær i forhold til kommunen

Er du længerevarende syg, skal kommunen følge op på dit sygefravær, og du kan forvente at blive indkaldt til samtale hos kommunen. PROSA anbefaler, at du medbringer en bisidder. Ønsker du det, tager en ansat fra PROSA gerne med som bisidder ved samtalen.

PROSA kan også rådgive dig i forbindelse med revalidering, fleksjob og førtidspension. PROSA er tilknyttet en socialrådgiverordning hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, som yder medlemmerne hjælp i disse sager. 

Opsigelse på grund af sygdom

Almindeligt opsigelsesvarsel

Du har ret til fravær fra arbejde på grund af sygdom, men derfor kan din arbejdsgiver alligevel godt opsige dig på grund af sygdom. Du kan blive opsagt både, mens du er syg, eller efter din tilbagevenden til arbejdspladsen.

Opsigelsen skal være saglig begrundet, og derfor anbefales du straks at kontakte, hvis du bliver opsagt på grund af sygdom.

PROSA anbefaler, at du ikke selv opsiger dit job på grund af sygdom. Har du overvejelser herom, bør du kontakte PROSA, før du foretager dig noget over for til din arbejdsgiver.

120 dages-reglen (forkortet varsel)

Din ansættelseskontrakt kan indeholde en bestemmelse kaldet 120 dages reglen. Denne bestemmelse betyder, at din arbejdsgiver har ret til at opsige dig med én måneds varsel, hvis du har været syg i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder.

Du skal være opmærksom på, at der er tale om 120 kalenderdage. Derfor skal weekender og helligdage medregnes.

Det er et krav, at opsigelsen kommer umiddelbart efter, at du har haft de 120 sygedage inden for 12 måneder, så du ikke skal være i uvished om, hvorvidt din arbejdsgiver vil benytte sig af bestemmelsen.

Der er meget præcise krav til optælling af de 120 dage, og hvornår opsigelse må afgives. Derfor anbefales det, at du kontakter PROSA, såfremt du opsiges med henvisning til 120 dages-reglen.

Sygdom og ferie

Sygdom før ferien 

Sygdom er en såkaldt feriehindring, hvor dine rettigheder afhænger af, om din sygdom er opstået før ferien eller under ferien.

Hvis din sygdom er opstået før arbejdstidens begyndelse på den første feriedag, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Det betyder, at ved sygdom i weekenden, før din ferie begynder om mandagen, kan du vælge ikke at afholde din ferie.

Du har så ret til at afholde din ferie senere – såkaldt erstatningsferie. Du kan også vælge at afholde din ferie som planlagt. Fordi du har ret til at vælge, skal du informere din arbejdsgiver om, hvad du vælger.

Sagt på en anden måde, så skal du melde dig syg efter de almindelige regler på arbejdspladsen, hvis du ikke vil holde ferien. Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, skal du sikre dig bevis for, at du har forsøgt at sygemelde dig eksempelvis ved at sende en e-mail til din arbejdsgiver. 

Sygdom opstået under ferien

Hvis din sygdom er opstået under ferien, har du ret til erstatningsferie under visse betingelser: 

  • Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom, og du skal selv betale for den lægelige dokumentation.
  • Du skal straks meddele din arbejdsgiver, at du er blevet syg. Retten til erstatningsferie opnås først fra den dag, du meddeler sygdommen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
  • Den sidste betingelse er afhængig af, hvor mange feriedage du har optjent. Har du optjent 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage, hvilket betyder, at du maksimalt kan få 20 dages erstatningsferie. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt antal færre sygedage – har du eksempelvis optjent 20 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter 4 sygedage. 

Inden for nogle overenskomstområder findes der særlige regler med mulighed for at suspendere ferien helt ved alvorlig sygdom eller sygdom af længere varighed.

Kontakt PROSA, hvis du får problemer med erstatningsferie eller andet i relation til sygdom og ferie. 

Raskmelding

Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal samtidig informere din arbejdsgiver om, hvorvidt du vælger at afholde den resterende ferie eller om du ønsker at genoptage arbejdet.

Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, skal du også i den situation sikre dig bevis for, at du har forsøgt at raskmelde dig. Har du beviseligt forsøgt at raskmelde dig, men kan ikke genoptage arbejdet på grund af ferielukningen, har du som udgangspunkt krav på fuld erstatningsferie, når der er tale om hovedferie. Der kan være undtagelser ved sygdom af ganske kort varighed. Vi anbefaler, at du kontakter PROSA, hvis du skulle komme i denne situation.

Ledte du efter information om feriehindring på grund af sygdom. Læs mere her.

Børns sygdom

Barnets første sygedag er ikke reguleret i lovgivningen. Der er dog mange overenskomster samt individuelle ansættelseskontrakter, der indeholder ret til frihed med løn under børns sygdom. Hvis du som privatansat ikke har aftalt ret til frihed ved børns sygdom, er du ikke berettiget til frihed med løn.

Ledte du efter børns indlæggelse under barsel. Læs mere her.

Sygepasningsorlov

Der er mulighed for at søge om orlov til pasning af syge og døende nærtstående. Hvis eksempelvis dit barn bliver alvorligt syg, og du er nødt til at stoppe med at arbejde for at passe det, kan du måske få dagpenge. Retten til dagpenge kommer an på, om det er en sygdom, der medfører behov for hospitalsindlæggelse eller en behandling i hjemmet, der kan sidestilles hermed. Kontakt PROSA, hvis du ønsker en snak om dine muligheder i den givne situation. 

Sidst revideret

17. maj 2021

Ansvarlig

Juridisk Afdeling

faglig@prosa.dk

33364141