Eksempler

 

A) uopfordret ansøgning til et konkret firma (Riffelmetoden)

 

 

Macrosoft
2100 KBH. Ø
Att: Gill Bates

                                                                                                                          Lyngby den 26. juni 200X  

Hermed en uopfordret ansøgning som systemudvikler hos Macrosoft A/S.

Jeg er som 26-årig dimitteret fra DTU i Lyngby hvor jeg har taget en kandidatgrad indenfor IT. 

Hvorfor lige jer?
Når jeg søger uopfordret hos jer skyldes det primært, at I udbyder nogle spændende løsninger indenfor systemudvikling.
Endvidere lyder Jeres softwareudvikling og workflow management interessant. Det er dé projekter, jeg godt ville være en del af og lære af.
Dertil ville det være en fornøjelse, at være en del af det store og ansete firma, I nu engang er.

Hvorfor lige mig?
Fordi jeg mener, jeg har det der skal til for at være med til at videreudvikle de projekter I allerede har på markedet:
Som I vil se af mit afgangsprojekt falder det godt i tråd med jeres.
Jeg er velfungerende, har kvalifikationerne som skal til at løfte de kommende opgaver til det og ikke mindst har jeg lysten til at blive en del af jeres team.

Hvem er jeg?
I vil opdage, att jeg kaster mig ud i nye udfordringer med stort initiativ og engagement, at jeg passer arbejdstiderne og har meget humor.
Jeg har desuden erfaret, at jeg er god til at motivere andre, ikke mindst når arbejdspresset bliver stort. Jeg kan bevare overblikket og sikre, at opgaverne løses i bedste henseende.
I min fritid går jeg til fodbold, derudover spiller jeg lidt tennis og badminton, og i det hele taget elsker jeg at dyrke sport.
Jeg tilbringer også en del tid ved computere, hvor jeg ynder at lave hjemmesider og hjælpe venner og bekendte, når deres maskiner ”slår knuder”.

Hvad kan jeg?
Jeg har sideløbende med mit studie haft jobs lige fra lagerarbejde til butiksarbejde. Derfor mener jeg, at jeg er i stand til at yde en god service over for kunder,såvel som kollegaer.

I er velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger

 

Med venlig hilsen 

Jens Hansen

 

Vedlagt CV, samt speciale (evt. referencer. )

   

B )   Uopfordret ansøgning - Hvor du sender ud til flere virksomheder (Haglgeværsmetoden.)

 

En IT-Ingeniør kan f.eks. skrive følgende:

Jeg kan tilbyde at løse opgaver inden for følgende områder:

  • Projektstyring, tidsestimering, ressourcefordeling
  • SW udvikling i C++, Java 2EE programmering
  • HW udvikling specielt inden for telefoni, analog- og digitalteknik
  • Dokumentation ifølge ISO 9001. (Specifikationer, diagramtegning, produktionsdokumentation, SW overordnet og detaljeret design)

 

En IT-supporter kan f.eks skrive

Jeg søger et job med følgende indhold:

  • Support via telefon til superbrugere
  • opsætning og tilslutning af PC´ere
  • Installation af netværk
  • Installation af IP-telefoni

 

Ovenstående er ikke nok. I skal ligesom under eksempel A præsentere jer selv. 

Deltag i et af PROSAs netværk eller udvalg

Interesseret i medlemskab

Vil du høre mere om medlemskab af PROSA.
Udfyld formularen, og bliv kontaktet:

Ønsker du at melde dig ind med det samme kan du benytte vores online indmelding.