12. Hvad hvis jeg er momsregistreret?
Hvis du er momsregistreret, har du som udgangspunkt en selvstændig virksomhed, uanset om der er aktiviteter i denne virksomhed eller ej.
Hvis dine aktiviteter i virksomheden ikke står i vejen for et evt. fuldtidsarbejde, kan du alligevel være medlem af og få udbetalt dagpenge fra en lønmodtagerkasse.
I så fald skal du søge a-kassen om at godkende din virksomhed som bibeskæftigelse.
Du kan få en sådan godkendelse, hvis aktiviteterne i virksomheden ikke forhindrer dig i at stå til rådighed med dags varsel for fuldtidsarbejde, og hvis omsætningen ikke er for stor. Se under selvstændig virksomhed.
Hvis a-kassen godkender din virksomhed som bibeskæftigelse, kan du få dagpenge i 78 uger. Derefter må du enten afmelde din virksomhed eller evt. gøre den til din fuldtidsbeskæftigelse. Arbejdstimer og forbrugt tid i din virksomhed vil blive fradraget i dagpengene.








