2
18.07.11 | kl.00:07 | dojo
Ligner mere at PROSA vasker hænder og skyder skylden på tillidsfolkene og medarbejderne på CSC... Not good enough!!!
PROSA formåede IMHO ikke at komme ordentligt ind på banen og tage føringer. Og har tydeligvis ikke haft ordentlig forbindelse med virkeligheden og medlemmerne.
3
18.07.11 | kl.01:27 | Niels Frølich
HVOR STÅR VI NU?
En af de bitreste og længste konflikter i PROSAs historie er slut. PROSA tabte kampen og har mistet to ud af tre overenskomster på CSC. Dermed har PROSA heller ingen tillidsfolk udover dem, der er tilknyttet PROSA/SAS på luftfartsområdet i CSC. For de af PROSAs medlemmer, der har genoptaget arbejdet, er det HKs landsoverenkomst med Dansk Erhverv, der nu gælder som grundlag for løn- og arbejdsvilkår. Der er dog indgået aftale om overgangsordninger for PROSAs medlemmer, der gælder til foråret 2012.
Når PROSA alligevel formåede at holde ud så længe og blive hørt og set, skyldes det ikke mindst den formidable indsats som aktivister i og udenfor PROSA, fra støttenetværket og fra andre fagforeninger og organisationer ydede og som demonstrerede hvorledes solidaritet kan praktiseres.
Men det er ikke alle der er kommet tilbage i arbejde. Ca. 20 PROSA-medlemmer, der var ansat i kundegrupperne – de grupper der står for jobkørslerne, der opdaterer f.eks. Skats og CPRs registre – er endnu ikke tilbage i arbejde og noget tyder på at firmaet overfor dem vil videreføre den benhårde linje man allerede fra konfliktens start havde anlagt. Det var kundegrupperne, der i protest mod selv at skulle oplære skruebrækkere, spontant nedlagde arbejdet. Kundegruppernes folk skal søge deres tidligere job og vurderes så enkeltvis og udover en større eller mindre lønnedgang, mister man også den anciennitet man har oparbejdet, dvs. man starter fra bunden og kan derfor opsiges med funktionærlovens varsel – i den første tid en måned - og uden begrundelse. De kundegruppemedlemmer, der antages, kan formentligt forvente at man så at sige vil suge dem tomme for viden, der skal overføres til nyansatte eller de tidligere skruebrækkere, og at de derefter vil sidde yderst når der skal fyres - simpelthen fordi de betragtes som farlige elementer, hvis loyalitet er tvivlsom. At hjælpe disse kolleger, der gik forrest i kampen, til en fremtid i eller uden for CSC er lige nu en højt prioriteret opgave for hele PROSA.
Med det formål helt at knuse PROSAs organisation har CSCs ledelse indledt en serie af chikanerier overfor PROSAs medlemmer, der bliver truet og intimideret ved f.eks. at blive mindet om at man ved, at de har spillet en rolle under konflikten, at de ikke er flinke nok overfor skruebrækkerne osv. Chikanerierne rækker fra advarselssamtaler til notater i personalemapper og slet skjulte fyringstrusler. Genopbygningen og reorganiseringen af PROSAs organisation efter nederlaget er derfor en yderst påtrængende opgave, som medlemmerne på CSC må vurdere køligt og nøgternt i forbindelse med den snarlige afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling med nyvalg af bestyrelsen. En reorganisering må baseres på det faktum, at det er HK der har overenskomsten, men PROSA der har medlemmerne og at firmaet har brug for samarbejde med de ansatte på alle niveauer. I den forbindelse må PROSAs andre lokalafdelinger være parat til en indsats.
Konfliktens optakt, forløb og afslutning har sat spotlight på en række problemer, som PROSA både lokalt og centralt må søge at finde løsninger og svar på. Den manglende modernisering af CSC-overenkomsterne, så de blev mindre sårbare overfor angreb - herunder manglende analyser af firmaets udvikling - manglen på synkronisering af overenskomsternes udløbstid, det mangelfulde kampberedskab, fejlagtige vurderinger og den svage medieudnyttelse er en del af forklaringen på nederlaget. Hertil kommer en overdreven tillid til arbejdsretten, den danske model og på at firmaet ville opføre sig ”ordentligt” og ikke mindst manglen på sympatikonflikter fra især AC, men osse LO-forbundene, der jo selv er presset af globaliseringen.
Og endeligt det helt centrale problem: Hvordan gebærder en IT-fagforening sig i globaliseringens og de utæmmede markedskræfters tidsalder? Er der overhovedet plads til en lille og selvstændig, medlemsorienteret fagforening med flad struktur og en høj grad af decentralisering? Arbejdsgiverne har ikke længere brug for velfærdsstaten og det samarbejde arbejdsret og den danske model hviler på, selvom LO vælger at ignorere disse kendsgerninger. Der er indledt et globalt ræs mod bunden.
Derfor er det brutale svar: Hvis man ønsker overenskomster, der kan forsvares skal de være landsdækkende og der skal være tyngde bag, dvs. man må alliere sig med LO. Hvis man ikke ønsker overenskomst – og størsteparten af PROSAs medlemmer har levet uden i mange år – må man kunne levere en brilliant medlemsservice og tilbyde interessante faglige netværk, sætte turbo på et internationale arbejde, skaffe sig allierede, dvs. helt og holdent sætte medlemmerne i centrum og for alvor udnytte de potentialer, der ligger i organizer-modellen.
Det første alternativ, LO-sporet, støder på den vanskelighed at der i LO simpelthen ikke er plads til en organisation af PROSAs karakter, der i givet fald må lade sig opsluge af et af de store forbund. En anden vanskelighed er medlemmernes identifikation: Med en stigende del af IT-folket, der har en mellemlang eller videregående uddannelse, vil også en stigende del af medlemmerne identificere sig med andre faggrupper med videregående uddannelser som akademikere og ingeniører, hvis organisationer til gengæld ikke har LO-forbundenes tyngde og kamptradition.
Det andet alternativ, at fortsætte som selvstændig organisation uden overenskomster, kræver en styrkelse af det centrale apparat, medlemsdemokratiet og struktur-, vedtægts- og personaleændringer, der matcher de nye opgaver. Til gengæld kan man spare på konfliktfonden.
Tabet af overenskomsterne på CSC har naturligvis været et hårdt slag, men tvinger også PROSA til at nytænke sig selv og sine opgaver i lyset af globaliseringen. Lad os derfor bruge de muligheder situationen giver os i stedet for at græde over spildt mælk.
4
19.07.11 | kl.14:42 | Inhger Colding-Jørgensen
Jeg synes ikke det klæder PROSA ikke at lægge navn til denne artikel! Når man forsøger at hænge nogen ud bør man også kunne tage personligt til genmæle. Der skrives:
"En vigtig grund er, at en række af de toneangivede tillidsfolk og et flertal af medlemmerne på CSC fejlvurderede situationen og mulighederne for et bedre resultat – markant i forbindelse med afstemning om forliget."
Måske en række personer i PROSA og FTF også havde bare en lille bitte rolle? At sende sådan en ensidig evaluering på banen fra forbundets side mens PROSA/CSC selv er igang med egen evaluering er under al kritik! Vaske-vaske hænder kalder jeg det!
5
19.07.11 | kl.16:06 | Webmaster
Hej Inger
Jeg beklager at der ikke var navn på artiklen.
Det skyldtes en fejl i vores CMS. Jeg har nu lagt forfatterens navn på artiklen manuelt.
Mvh.
Jesper Svarre
Webmaster
6
19.07.11 | kl.16:14 | Niels Frølich
Der er ikke noget i vejen med at udøve kritik og i PROSA har vi aldrig dyrket dogmet om ikke at vaske det snavsede linned i offentligheden - for hvad skulle vi dog kunne miste ved at være åbne osse om egne mangler og fejl, når vi ikke står i en decideret forhandlings- eller kampsituation? Tværtimod er det en af de sider af PROSA jeg holder mest af. Men til kritik hører osse selvkritik og hvis det er det Inger mener så er jeg med hende, selvom jeg ikke kan se nogen grund til at være tilbageholdende med en evaluering selvom PROSA/CSC selv er igang emd en. PROSAs centrale funktioner må nemlig osse øve selvkritik for det er der god grund til. Hovedbestyrelse, forretningsudvalg og valgte har et stort ansvar for forløbet for selvom PROSAs decentrale struktur lægger hovedansvaret på lokalafdelingerne så er der ingen tvivl om en anden indsats fra de valgte og de valgte organer kunne have afstedkommet et andet forløb. Først og fremmest kunne man ved en langt tidligere indsats have medvirket til at overenskomsterne var blevet mere robuste og demed osse afstedkommet at konflikten ville have fået et andet forløb. Dernæst lod selve organiseringen af den centrale konfliktstøtte en hel del tilbage at ønske. Organisationens beredskab var ikke på plads, den rettidige omhu i forhold til synliggørelse og brug af egne medier var ikke til stede og den overdrevne konkrete centralisering af koordinationen forhindrede en optimal udnyttelse af ansatte og frivillige. Hertil kommer at man i for ringe grad udnyttede PROSAs største aktiv, nemlig de 12.000 medlemmer der ikke arbejder på CSC.
7
19.07.11 | kl.21:01 | Palle Eghjort
Som deltager i støttenetværket vil jeg ikke blande mig i denne diskussion på den måde den er lagt frem.
Jeg vil bede Prosa/CSC'erne fortsætte deres arbejde, som nu er helt op ad bakke, så der forhåbentligt kan fastholdes en position ud fra devisen - HK "kom som en tyv om natten" og stjal vores overenskomst - Prosa har dog stadig medlemmerne. Det vil være det stærkeste signal af alle - også til de øvrige LO-og FTF-forbund. Få, måske ingen, dansk virksomhed ville opføre sig som CSC HAR gjort. Desværre tyder meget på at CSC ikke på nogen måde agter at vise storsind, efter at konflikten er slut. Det er helt og holdent deres sag, men det er skidt for de ansatte og ligeledes specielt for CSC's mange offentlige kunder. Dette vil med tiden formentlig give bagslag for CSC.
Det værste der kan ske omkring efterrationaliseringen internt i Prosa af konfliktens mange aspekter, er efter min mening, at man ikke tager tyren ved hornene. Et iøjenfaldende problem er nu organisationens struktur. Den MÅ justeres. Desuden skal man internt tage den nødvendige konfrontation. SÅ - Prosa/CSC - kæmp fortsat for medlemmerne, find en ny struktur som kan styrke denne kamp. Tag opgøret internt i organisationen med åben pande.
Men de dybere tekniske diskussioner må nødvendigvis kunne foregå (måske til tider højtråbende), med tillid til hinanden også selvom det måske har meget vidtgående konsekvenser også for personer som idag er centrale figurer i Prosa's organisation. Hold kursen med fokus på - medlemmerne. Jeg kan orientere om, at omkring det generelle i alt det som CSC som arbejdsgiver har været bannerfører for, foregår der en del politiske og fagpolitiske diskussioner og overvejelser. Om dette skal der ikke røbes mere.
8
20.07.11 | kl.07:13 | Prosa csc'er
Det er efter mening helt klart at Prosa meget snart får en chance til. Jeg tror at senest i Oktober/November, så starter Carsten Lind med de 2 næste foreninger der jo også skal gøres "markedskonforme", begge helst på en HK ok også. Derefter vil han være klar til fase 2 af sin masterplan, nemlig reduktion af arbejdstyrken.
Så Prosa, vær oppe på dupperne DENNE gang, og se om i kan gøre det bedre, ellers lige vi alle som gode puddelhunde og bliver kløet på maven, vuf vuf vuf.
9
20.07.11 | kl.13:09 | Dojo
@8 - PROSA ved hvilken overenskomst, de skal komme med når PROSA/SAS skal forhandle - en, der er magen til HK overenskomsten. Står der en øre mere eller et krav mere end HK, så får PROSA/SAS samme behandling som vi så i forsommeren.
Igen - igen kan jeg kun hovedrystende sidde og forundres over at I stemte nej d. 27/5 til forslaget fra CSC/PROSA... Nå, men I valgte nej'et.
Mit forslag vil være at se om I kan beholde PROSA/SAS overenskomsten (på HK lignende vilkår), arbejde hårdt på at gøre jeres medlemmer på CSC de mest kompetente til at udføre deres arbejde (uddannelse / workshops / vidensdeling internt i PROSA) og så være klar om 2 -4 år når HK viser sig at være umulige at arbejde med for CSC. Så kan I tilbyde en overenskomst, der sikrer CSC at de mest kompetente medarbejdere i CSC bliver i CSC.
Arbejd for det - og hvis I går til kamp så var det hyggeligt at kende PROSA.
10
20.07.11 | kl.21:38 | wilfred
@ 8 - og andre. Det kan virke ok at gøre sig nogle betragtninger om CSC's næste træk omkring de andre personalegrupper i virksomheden. Jeg vil opfordre til ikke at diskutere dette i åbne debatsider. CSC vil formentlig få sig en kæmpe forskrækkelse næste gang de stikker snuden frem på den måde. Men stop alle indlæg hvor firmaet kan læse med om dette - NU. Debatten her handler iøvrigt om noget andet.
11
21.07.11 | kl.08:19 | Niels
@10 - Jeg synes det er i orden at man her på bloggen kan diskuterede de overordnede træk, bare man undlader at diskutere konkrete detaljer eller handlingsplaner. Vi er jo nødt at kunne diskutere åbent med hinanden et elelr andet sted.
12
29.07.11 | kl.11:48 | @8
@10 Ikke helt enig her i dit udsagn om at debatten handler om noget helt andet. Som jeg ser det, så handler den om 2 ting.
1. At Prosa må/skal lave sig selv om for at kunne overleve som fagforening
2. At Prosa tabte begge OK'er, fordi de IKKE var oppe på "dupperne"
Jeg kan tydeligt huske et møde med JAX i starten af konflikten, hvor han var helt sikker på at man her i 2011 overfor CSC, kunne konflikte på samme måde som man gjorde i 1987 overfor DC. Hvis det er den mening som de lokale trep'per havde, så dream on, aint gonna happen. Og det gjorde det jo ikke. Der blev simpelthen bare splidt KOSTBAR tid på den strategi.
Så derfor syntes jeg at det er helt 10000% ok at jeg siger OP PÅ DUPPERNE denne gang
13
01.08.11 | kl.16:09 | csc'er
Prosa/csc'eren lavede to fejl
1)
CSC/Prosa overvurdere deres egen styrke.
Blandt Prosa/CSC'erne og deres tillidsmænd har der været
en tro på at de kunne "lægge" CSC ned.
2)
CSC/Prosa undervurdere hvor irriterende
de har virket på CSC ledelse.
Når nye medarbejdere kom ind i CSC
oplevede de at fagforeningerne
fyldte meget.
Og ikke mindst det to årige forløb om fornyelse af overenskomsterne
Hvis CSC ledelse ville ændre på overenskomsterne så
var de tvunget til at lave en lock out. Og da de først var
gået ned af den vej så kunne de ligeså godt tage det hele.
Men hvorfor lavede Prosa/CSC'erne
disse fejlvurderinger.
Jeg tror det har noget med gruppe tænkning af gøre.
Man bekræftigede hele tiden hinanden i at man kunne læegge CSC ned.
Hvad er Prosa rolle i det.
Jeg mener at Prosa skulles have stillet Prosa/CSC'erne
de rigtige spørgsmål. Det var netop Prosa der skulle gøre det fordi
de kunne se tingene udefra.
Det lock outen begyndte indrømmede Prosa også
at lønningerne i CSC var 5-8% fro høje
Prosa anbefalede mæglinngsforslaget, lige inden
Prosa/CSC'eren skulle til at sætte deres stærkeste
våben ind. Nemlig strejken af de 350 profotter.
Så Prosa var klar over hvor svagt Prosa/CSC'erne
virkelig stod.
Hvis nu Prosa har fortalt det til Prosa/CSC'erne i foråret
2010, hvor CSC tiggede og bad om at overenskomsten skulle
udløbe den 1/3 i stedet for den 1/6. Så ville mange ting i dag have set anderledes
ud.
Så læren for Prosa må være at de skal være opmærksom på
forkert gruppe tænkning i klubberne
14
06.08.11 | kl.20:56 | Ivan Broe
Jamen dog. Så fik jeg svar fra Politidirektøren i København. Oven på min anmeldelse af Mogens Nørgaard for at ville pløje igennem blokadevagterne på Retortvej. Poitidirektøren mener ikke, at der i henhold til straffelovens §26 er tale om en overtrædelse. Det mener jeg nu stadigvæk at der er. Man kan ikke offentligt planlægge at pløje igennem en menneskemængde. Se blot i Norge. Jeg er ikke den eneste, der har anmeldt Mogens Nørgaard- Andre må have gjort det samme. Den får lige lov til at ligge et par dage, mens jeg overvejer. Men jeg er S T Æ R K T fristet tl at køre den videre. Kan arbejdsgivere bruge deres biler som kampvogne - uden en politimæssig indgriben ?
Hvad siger I, der også indgav en anmeldelse ?
15
07.08.11 | kl.09:59 | Palle Eghjort
Det er rigtigt at anmelde vold eller trusler om vold. Jeg vil foreslå at alle der har indgivet anmeldelse tager en fælles drøftelse. Såfremt sagen skal køres videre, skal der juridisk bistand på banen, så anmeldelsen juridisk bliver "ren". Politidirektøren ønsker ikke en sag, som kan kompromittere en direktør. Henvisning til §26 virker blot som en undvige-manøvre. Dette vil muligvis falde tilbage på politidirektøren selv. Støttenetværket kan skaffe kontakt til advokater, der ikke blindt støtter magthaverne, på samme måde som arbejdsretten og måske også her en politidirektør.
16
11.08.11 | kl.13:25 | csc'er
Den 8 februar 2011 var CSC aktiekurs 56$ den 10 august 2011 var aktiekursen på 28$. Det er en halvering af aktiekursen på 6 månder. Hvordan får det mon indflydelse på situationen i CSC Danmark. Mit bud er at kravet om øget overskud stiger, og dermed stiger presset på CSC Danmark om at levere overskud.
17
16.08.11 | kl.12:19 | Dojo
@16 - Enig. Men jeg tror ikke det er til medarbejderne fordel at verdenen pt ser sådan ud.
Øget fokus på reduktion i omkostningerne er næppe det, der kan sikre at der ikke kommer ubehagelige tiltag til foråret.
Men virksomhedens aktiekurs udtrykker jo verdens tillid til firmaet og i lang tid har CSC været overvurderet som aktie og er nok nede på det niveau den skal være.
Så er det jo kun godt at man nåede at tjene lidt på den over sommeren da den var høj... ;)
En god debat på hjemmesiden
For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
1
17.07.11 | kl.16:23 | Torben Nielsen
'en række af de toneangivede tillidsfolk og et flertal af medlemmerne på CSC fejlvurderede situationen og mulighederne for et bedre resultat – markant i forbindelse med afstemning om forliget' ....
Jamen medlemmerne vejledes vel af tillidsfolkene - og er det så tillidsfolkene der ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok ?
Set udefra, har jeg hele tiden fået indtrykket af at Prosa ikke har kørt denne sag professionelt. Det kan ikke være kommet som en overraskelse at CSC har valgt/kørt den hårde linie - og Prosa har hele tiden haltet bagefter.
Sagerne i arbejdsretten var eklatante nederlag for Prosa, har man overhovedet ville denne sag ?
Hvordan ser prosa nu på fremtiden, eksempelvis ift den sidste overenskomst ?
Sagen forløb, ikke som jeg håbede men desvære som man kunne forvente...
Og at omtale blokaden, bl.a med 'jamen vi havde da nogle gode musikalske indslag'.. ?? Hvor er vi henne ?
Vågn op Prosa !! Agér i tide - og sæt det professionelle ben forrest næste gang..