18.11.08 | kl. 09:25 | Aktuelt
Elendig it-ledelse koster samfundet milliarder
Erik Frøkjær opfordrer til, at det offentlige omstiller sig til mere agile systemudviklingsmetoder i tæt samarbejde med brugerne. Brugerdrevne, agile metoder kan bedre sikre, at it-investeringer bliver vellykkede, end de traditionelle specifikations- og planorienterede metoder, mener it-professoren.
Meget kan løbe af sporet, når et offentligt it-projekt planlægges og skydes i gang. For mange vigtige forhold overses og sender de ofte stort anlagte projekter i den forkerte retning. Resultatet bliver, at systemerne ikke fungerer efter hensigten og at de kommer til at koste mange hundrede millioner skattekroner mere end budgetteret. Lektor Erik Frøkjær fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet savner mere konsekvens i ledelsen af projekterne og mener, at der skal en radikal ændring af den offentlige forvaltnings– og arbejdskultur til for bedre at sikre succesfulde offentlige it-systemer.
– Nøgleproblemet ser jeg som mangelfulde og for uklare visioner om, hvad it-udviklingen skal resultere i. Det medfører, at store it-udviklingsprojekter for ofte sættes i gang på et alt for usikkert grundlag. Når der samtidig benyttes udviklings- og kontraktformer, som ikke sikrer den nødvendige læring og afklaringsproces tilstrækkeligt, så kan det ikke overraske, at det ofte går helt galt, siger Erik Frøkjær.
It-professoren har fulgt det ene kuldsejlede it-projekt efter det andet og har en indgående viden om, hvordan it-projekter planlægges og realiseres. Han har været én af de skarpeste kritikere, når flere af de helt store offentlige it-projekter er løbet af sporet - og ofte har hans kritik været rejst tidligt og mens der endnu kunne have været tid til at ændre kursen.
Problemerne fortsætter
Amanda, DeMars og VUE er blot tre eksempler på meget store offentlige it-projekter, der kørte af sporet, som kostede milliarder af kroner og som ikke gav nogen effektiviseringsgevinster.
– En tommelfingerregel er, at der udover beløbet til den tekniske udvikling bruges et lignende beløb til den organisatoriske udvikling og implementering. Amanda kostede derfor cirka en milliard kroner. VUE kostede lidt mindre, men tæt på en milliard. Det oprindelige Amanda-system blev stort set skrottet og nyudviklet, VUE-systemet til de videregående uddannelsesinstitutioner blev aldrig realiseret i en form som kom tæt på målsætningen om modernisering. Alene disse to it-skandaler kostede Danmark et par milliarder. Sådan noget skal forhindres, siger Erik Frøkjær, der mener at problemet også er de mange muligheder, som det offentlige har været for dårlig til at udnytte.
– Indenfor sygehusvæsenet har vi stadigvæk ikke fået sammenhængende elektroniske patientjournalsystemer, selvom der er investeret milliarder. Gang på gang har design-forudsætninger måttet opgives, fordi de var baseret på skrivebordstænkning hos de centrale sundhedsmyndigheder. Sådan noget koster dyrt, fordi disse ledende myndigheder kun modstræbende og nølende bliver klogere, siger han og forklarer:
– Vender vi blikket mod politiet, en anden hårdt prøvet myndighed, så er det samme historie. Politiet har slet ikke de moderne it-systemer, som de har brug for. På overfladen ser det ud til at fungere og vi hører ikke om it-skandaler, men politiets systemer fungerer ikke effektivt for politifolkene på tværs af politikredsene og på tværs af fagsystemerne. Også tilgængeligheden af systemerne for politifolkene i marken er mangelfuld. Her udnyttes langt fra de muligheder, som findes med dagens mobile teknologi.
Ny IC-4-skandale på vej
Erik Frøkjær nævner også, at DSB måske vil få endnu større problemer med IC4-togene, end de har allerede nu.
– Der kan være en stor skandale på vej på it-området i forbindelse med IC4-togene. Jeg har en fornemmelse af, at der er et alvorligt problem dybt nede i den software, der skal stå for sammenkoblingen af togsættene. Det kan blive meget svært at rette op på. Hele milliardindkøbet kan falde i vasken på det problem. Problemet ligger naturligvis hos Ansaldobreda, der bygger togene, men ansvaret er også hos DSB. De burde meget tidligere have haft fokus på det og skulle have krævet, at løsningerne blev demonstreret allerede for flere år siden. Det kunne ske via simuleringer. DSB synes at have været en rigtig dårlig indkøber i denne sag.
Lær af det private
Selvom man oftest hører om offentlige it-projekter, der kører af sporet, så findes der også problemer i det private erhvervsliv. Men der er en stor forskel på, hvordan man reagerer, når der opstår problemer, mener Erik Frøkjær:
– Mærsk havde kæmpe it-problemer i tilknytning til opkøbet af og fusionen med P.O. Nedlloyd. Men i løbet af godt et års tid har Mærsk formået at nyudvikle et ordre- og kommunikationssystem, og man har fået det indført globalt i den meget omfattende organisation. Alt tyder på, at der i dag er rettet op på tingene. Det er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at løse meget store it-problemer hurtigt og effektivt.
Men det kræver, at der bliver gået anderledes effektivt til værks, end hvad vi i almindelighed har set indenfor det offentlige i årtier, påpeger it-professoren.
- I det private kan de udviklingsansvarlige ikke komme både tre, fire og fem år i streg og bede om yderligere to-cifrede millionbeløb for at opfylde planer på trods af, at afgørende milepæle ikke er indfriede. Det bliver hurtigt til et spørgsmål om firmaets overlevelse. I det offentlige bliver det snik-snak om ændrede forudsætninger og andre ligegyldigheder. Problemet er, at de kun har skatteborgernes penge at miste, ikke myndighedens overlevelse eller deres gode stillinger, siger Erik Frøkjær.
Mangler ydmyghed
At skabe it-projekter, der fungerer, kræver derfor, ifølge Frøkjær, radikale ændringer på flere områder.
– For det første skal ledelserne gå til it-udvikling med større ydmyghed og indse, at der er tale om yderst krævende opgaver både teknisk og organisatorisk. Derfor er det oftest klogest med en mere skridtvis tilgang, hvor mindre delprojekter bliver ført til dørs. Det kan sikre mod for store risici, siger Erik Frøkjær.
Han kritiserer ledelserne af de store offentlige it-projekter for ofte at have helt utilstrækkelige faglige kompetencer på it-området.
- Specielt i det offentlige mangler der et ydre pres på organisationen, som kan sikre, at de oprindelige formål med effektiviseringer, forbedringer i service og nyttige it-værktøjer for medarbejderne rent faktisk bliver indfriet. Alt for sjældent bliver ledelser holdt fast på, hvad de lovede, da de satte it- og organisationsudviklingsprojekterne i gang, siger Erik Frøkjær og forklarer:
– Man skal så tidligt som muligt lave afprøvninger og tekniske simuleringer af alt, der er særlig risikabelt i det aktuelle it-projekt. Der skal samarbejdes bredt med alle vigtige medarbejdere. Det handler om bred opbygning af kundskaber og erfaringer, det handler om bedre ledelse og ikke mindst om at udvikle visioner for forbedringer, som kan rykke organisationen i den ønskede retning.
- Men desværre er det næsten umuligt at tro på, at så omfattende ændringer i virksomhedskulturer kan lykkes. Allerede Machiavelli indså det i 1500-tallet og skrev noget i retning af at ”Det vanskeligste, der findes, er at ændre på tingenes orden. De, der ønsker at ændre organisationer, har som deres modstandere alle de, som har klaret sig godt under de gamle ordninger.”
PRINT
