2
02.07.12 | kl.14:15 | Erik Swiatek
Til Jesper Gødvad
Tak for din mail den har tvunget mig til at gennemgå tallene igen og jeg må vedgå, at der er fejl i regnestykket.
”180.000 arbejdsmarkedsparate på kontanthjælp” burde retteligen hedde ”på kontanthjælp og øvrige ledige”
De ”160.000 på dagpenge” handler om 162.000 bruttoledige. Her har der desværre sneget sig en regnefejl ind, nemlig ca. 30.000 fra kontanthjælpsgruppen. Man skal i denne sammenhæng dog huske på at de 162.000 bruttoledige ikke er 162.000 personer, men omregnet til fuldtidsledige, så det reelle tal er større end 162.000 personer.
Når dette er sagt, så er situationen stadigvæk dyster for jobjægerne i Danmark.
Det er en gammelkendt viden, at man kun kan uddrage det af statistik, som man hælder ind i systemet. Under overskriften ”100.000 på kontanthjælp er ikke arbejdsmarkedsparate – få har en uddannelse” kunne senioranalytiker Erik Bjørsted og senioranalytiker Jes Vilhelmsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd de 21. april 2012 berette:
De seneste arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik viser, at der i februar 2012 var knapt 32.500 kontanthjælpsmodtagere, som enten var ledige eller i aktivering.
I virkeligheden er der dog langt flere kontanthjælpsmodtagere. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig, at der var ca. 130.800 modtagere af kontanthjælp i februar. Forskellen på ca. 98.000 personer skyldes, at de 98.000 personer ikke regnes som arbejdsløse, fordi de af jobcentrene er erklæret ikke-arbejdsmarkedsparat eller er midlertidigt fritaget for rådighedsforpligtigelsen pga. f.eks. sygdom. Derfor regnes de 98.000 kontanthjælpsmodtagere ikke som en del af arbejdsstyrken, hvorfor de pr. definition heller ikke er arbejdsløse.
Så hvis jeg tager udgangspunkt i dine velkendte ’runde tal’ med en bruttoledighed på 162.000 personer, skal der altså i virkeligheden tillægges de 98.000 ’glemte’ kontanthjælpsmodtagere. Disse to tal alene bliver til 260.000 personer. Oveni det kommer så studerende og ’ledige’ der ikke optræder hverken i dagpenge- eller kontanthjælpskøen. Når jeg herudover erindrer, at de 162.000 bruttoledige ikke er personer, men omregnet til fuldtidsledige, er vores tal ikke så skæve endda.
Jeg vil dog vedgå, at det kan debatteres om ikke PROSA skulle have nævnt at vores tal ikke direkte kunne sammenholdes med de velkendte ’runde tal’.
3
04.07.12 | kl.12:40 | Jesper Gødvad
Hej Erik
Tak for dit svar. Jeg er glad for vi er enige om at tallet ikke er så korrekt, men vi er nok stadig uenige om hvor forkert det er.
De officielle tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Dagpengemodtagere: 97.500
Kontanthjælpsmodtagere: 19.800
Aktiverede dagpengemodtagere: 32.000
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere: 13.300
---------------------------------------------
Bruttoledighed i alt: 162.500
Derudover:
Ikke arbejdsmarkeds parate: 98.600
Revalidering: 9.800
Forrevalidering: 2.000
Sygedagpenge: 84.300
Ledighedsydelse: 16.100
Fleksjob: 52.700
Førtidspension: 244.700
Efterløn: 113.900
Ovenstående tal er opgjort i fuldtidspersoner, således vil en person med deltidsarbejde og supplerende arbejde ikke tælle fuldt. Det er der intet underligt i. En håndværker der periodisk er uden arbejde bør ikke tælle fuldt som ledig. I ovenstående tal er det kun antallet på efterløn er berørte personer, da disse som bekendt kan arbejde ved siden af efterlønnen.
Prosa beregning af ledighed i HLJ indlæg:
Brutto ledige: 162.000
Ikke arbejdsmarkeds parate: 98.600
På sygedagpenge: 84.300
----------------------------------
I alt: 344.900 fuldtidspersoner
Korrektion i forhold til fuldtidsledighed/antal personer: 20.100.
----------------------------------
Ledige i alt: 385.000
Dette tal forudsætter at samtlige personer på sygedagpenge og samtlige ’ikke arbejdsmarkedsparate’ reelt kan vare tage et job. Hanne Lykke Jespersen skriver i sit indlæg, at hun ikke har medtalt syge ’der bare kan blive raske’, men vi lader dette indgå som en korrektion, således at vi i stedet antager hun mener, at disse er medregnet.
Du konkluderer, at Prosas tal ikke ’er så skæve endda’.
For så vidt angår ikke arbejdsmarkedsparate, så er det personer i matchgruppe 4 og 5. En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at 70 % af disse har psykiske lidelser, så som angst, fobi, OCD osv. og at 57 % har fysiske lidelser, f.eks. bevægelsesapparat, gigt eller lungesygdomme.
Derudover er der diffuse helbredsproblemer for 25 %. Der er personer med hjerneskadede, udviklingshæmmede, døvhed, blindhed, temperaments- og misbrugsproblemer osv.
Som jeg skrev i min første kommentar, så er det oprindelige tal som minimum dobbelt så højt, hvor mit udgangspunkt er at personer på sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparate medtælles i ledighedstallet.
Du skriver at ledige er placeret på sygedagpenge eller som ikke-arbejdsmarkedsparate og dette medfører et skygge tal, så der er omtrent 260.000 ledige. I de to grupper er der til sammen 182.900 personer, hvoraf du medtæller 98.000 personer, hvilket svarer til godt halvdelen.
Prosa regnestykket bliver således:
Bruttoledighed: 162.000
Korrektion til antal berørte 20.100
Ledige placeret på sygedagpenge eller ikke-arbejdsmarkedsparate: 98.000
I alt: 280.100 reelle ledige.
Skal jeg derved tolke det sådan, at Prosa mener, at over halvdelen af personer i matchgruppe 4 og 5 samt folk på sygedagpenge reelt er parat til at tage et arbejde? Hvis ikke, forstår jeg ikke regnestykket.
Mvh. Jesper
4
04.07.12 | kl.14:05 | Erik Swiatek
Hej Jesper
Nej du skal ikke tolke, at PROSA mener, at "personer i matchgruppe 4 og 5 samt folk på sygedagpenge reelt er parat til at tage et arbejde".
Det eneste du med vished kan tolke ud af mit indlæg er, at jeg mener det er urimeligt, at regeringen ikke tager videre- og efteruddannelsen af den meget store gruppe ledige seriøst.
Regeringens higen efter kun at kikke på tal og finanspolitik i stedet for at udarbejde en seriøs beskæftigelsespolitik ville være i skridt den rigtige vej.
Og så er det sådan set ligegyldigt om du og jeg er enige om tallene. Hverken du eller jeg ved hvor mange af de 98.000 som beskæftigelsesministeriet ikke har medregnet der reelt ønsker et arbejde. Og hermed bliver det er spørgsmål om tro. Og jeg tror at mange af dem gerne vil i arbejde.
Herudover mener jeg ikke det tjener noget formål at smide tal i hovedet på hinanden.
MvH Erik
5
04.07.12 | kl.19:17 | Jesper Gødvad
Hej Erik
Vi kan godt lade ledighedstallet ligge, men jeg forholder mig stadig til, at dette indlæg er skrevet af Prosas næstformand, bragt på Prosas hjemmeside og således identificerbart med Prosas holdninger.
Den indgåede skatteaftale mellem regeringen, V og K medfører at det almindelige Prosa-medlem i arbejde vil få en skattelettelse og især hvis medlemmet betaler topskat.
Aftalen medfører derudover, at overførelsesindtægterne ikke vil reguleres med samme hastighed som ellers, fordi de så ville stige hurtigere end lønudviklingen.
Overførselsindkomsterne vil dog fortsat stige mere end prisreguleringer/inflation, men en del af denne stigning tilbageholdes i kraft af skatteaftalen.
Prosa/Prosas næstformand (?) vurderer at dette vil medføre ’et pres på lønningerne, da folk vil gå med til hvad som helst for at slippe ud af ledigheden. Det vil medføre, at hele det tryghedssystem, som det danske arbejdsmarked er bygget op omkring står overfor at falde sammen’.
Det lyder skidt og heldigvis ser FTF heller ikke helt så dystert på konsekvenserne af skatteaftalen. Spørgsmålet er, om det er Prosas officielle holdning at skattelettelserne skal forhindres/tilbagerulles og/eller der skal ske en større stigning i overførselsindkomster fremover?
6
05.07.12 | kl.10:29 | Erik Swiatek
Hej Jesper
Her var et spørgsmål med politisk substans. som jeg er sikker på PROSAs næstformand gerne vil svare på på når hun er tilbage fra en kort velfortjent ferie på mandag.
Jeg kan sige, at jeg er enig med PROSAs næstformand. Ca 25.000 personer på offentlige løntilskudsjob (eller i PROSA tal, 98 ud af 650 ledige pr 1/5 2012) der arbejder 37 timer om ugen til dagpengesatsen kan ikke undgå at trykke lønningerne.
Derfor mener jeg, at aftalen om skattelettelser skulle have være kædet sammen med et forlig om en grundig sanering af beskæftigelseslovgivningen.
MvH
Erik
7
09.07.12 | kl.22:47 | Hanne Lykke Jespersen
Hej Jesper
Du skriver, at overførselsindkomsterne ville stige hurtigere end lønudviklingen, hvis ikke der blev ændret noget. Det er ikke rigtigt. I nogle år er overførselsindkomsterne blevet reguleret i samme takt som lønudviklingen. Det er ændret nu, så de reguleres op til 0,3 % mindre end lønudviklingen. Når man så tager med, at lønudviklingen pt. ikke kan holde trit med prisudviklingen, er det helt galt, at den i forvejen lave understøttelse forringes yderligere over en årrække. Det er altså ikke rigtigt, når du siger, at reguleringen fortsat vil ligge over prisudviklingen. Du kan se selve skatteaftalen her: http://www.altinget.dk/misc/aftale%20om%20skattereform.pdf.
I PROSA har vi generelt ikke haft en holdning til skattepolitik. Der har dog været undtagelser - som multimedieskatten. Vi har derimod en holdning til arbejdsløshed og dagpenge. Jeg citerer kort fra vores principprogram, som blev vedtaget på sidste delegeretforsamling.
"Den offentlige arbejdsløshedsforsikring skal forbedres, så der ydes en kompensation for løntab ved arbejdsløshed, som sikrer, at medlemmernes økonomiske situation ikke forringes væsentligt.
Opgaven er at bekæmpe arbejdsløsheden og ikke de arbejdsløse. Der skal derfor være ubegrænset ret til at anvende ledigheden efter eget valg og uden tab af dagpenge i forbindelse med efter- og videreuddannelse."
Som du kan se, ønsker vi faktisk, at arbejdsløshedsdagpengene forbedres og kan derfor kun vende os mod en aftale, som defacto forringer dagpengene.
Mvh. Hanne
8
11.07.12 | kl.01:04 | Jesper Gødvad
Hej Hanne
For at opsummere det tekniske, for andre der læser med, så er overførselsindkomster blevet reguleret i samme takst som lønudviklingen, dog med et fradrag til Satspuljen og forskudt. Satspuljen er penge der øremærkes til svage grupper og er på knap en milliard kroner årligt.
I løbet af sidste årti er Danmarks konkurrenceevne blevet svækket med i omegnen af 20 % og den demografiske udvikling har vendt til at blive en belastning. Derfor burde der ikke være noget kontroversielt i at reallønnen falder.
Fra skattereformen:
” Det er en fælles opgave for regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedets parter at øge den
danske konkurrenceevne og finde måder at øge det samlede arbejdsudbud. Regeringen ønsker, at alle bidrager til den fælles velfærd. Lønmodtagerne har med løntilbageholdenhed i
disse år udvist stor ansvarlighed for at bidrage til at skabe og fastholde job i Danmark. Samtidig kommer lønmodtagerne til at bidrage med lidt længere arbejdstid. Når vi beder danskerne
om at arbejde mere, så er det også rimeligt, at skatten på arbejde sættes ned.
På denne baggrund foreslås det, at væksten i de ydelsesbeløb, som personer på overførselsindkomster modtager, også bliver på et moderat niveau i de kommende år. Det foreslås at
dæmpe stigningen i overførslerne i 2013-2022, dvs. i perioden, hvor skattereformen indfases.
Den afdæmpede regulering betyder, at overførslerne i gennemsnit over perioden 2013-2022
bevarer købekraften.
Herved korrigeres for, at overførslerne i år og næste år forventes at stige mere end lønnen
for de grupper på arbejdsmarkedet, der gennem en afdæmpet lønudvikling samtidig er med
til at sikre råderum til investeringer i arbejdspladser og vækst.”
Konkrete tal står på side 52.
http://www.fm.dk/publikationer/2012/danmark-i-arbejde-_-skattereform/~/media/Publikationer/Imported/2012/Danmark%20i%20arbejde%20-%20skattereform/danmark%20i%20arbejde%20-%20skattereform_web.ashx
FTFs vurdering er da også en del mere balanceret end din.
http://www.ftf.dk/oekonomi/artikel/ny-skattereform-letter-skatten-paa-arbejde/
Det er i den interessant at ‘skat på banker’, der ellers er populært i befolkningen problematiseres, fordi bankerne netop betaler skat i forhold til lønudbetalinger (lønsumsafgift) og at dette selvsagt gør det dyrere at have ansatte. For Prosa medlemmer med dobbeltmedlemsskab af Finansforbundet, så er det oplagt en skat der risikerer at koste dem selv eller en kollega jobbet.
Jeg mener ikke dit politiske indlæg og de holdninger der udtrykkes er i Prosas eller Prosas medlemmers interesse. Skattereformen vil grundlæggende gavne såvel Danmarks, som det enkelte medlems, økonomi, selvom den kun er et lille skridt i forhold til de nødvendige reformer der venter forude over de kommende år.
Men hvorom alting er, at er det en kendsgerning at overførselsindkomstningerne ikke forringes og hvis du er uenig beder jeg dig levere en kildehenvisning.
Mvh. Jesper
9
11.07.12 | kl.12:43 | Hanne Lykke Jespersen
Hej Jesper
Jeg kan se, at vi er enige om, at reallønnen falder. Du synes, at det er godt. Når man så lader dagpengene stige mindre end lønnen, så falder købekraften faktisk og gabet mellem løn og dagpenge øges yderligere.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har svaret på, hvad skattereformen betyder for nettodækningsgraden af dagpenge, når man medtager det øgede beskæftigelsesfradrag (som jo ikke tilfalder dagpengemodtagere). Du kan se tallene her: http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/beu/spm/328/svar/894155/1137316.pdf.
Jeg er ikke i stand til at se, at dette gavner økonomien for det enkelte medlem uden arbejde. Men jeg forventer, at du stiller forslag på den kommende delegeretforsamling den 17.-18. novemer om ændringer til vores principprogram. Dette skal samtidigt være en opfordring til at melde sig som delegeret, for at tage del i debatten.
Med venlig hilsen
Hanne
10
26.07.12 | kl.12:29 | Jesper Gødvad
Nu kan det være der er flere der læser denne debat, så derfor:
Jeg har ikke skrevet det er 'godt' reallønnen falder, men det er nødvendigt.
Dagpengene vil fortsat stige i kronebeløb og kronebeløbet vil overstige prisudviklingen.
Grundet beregningsmodellen, så ville automatikken betyde at dagpengemodtagere ville få en klækkelig forhøjelse i en tid hvor lønmodtagere ikke får lønstigninger. Dette imødegår reformen.
Købekraften stiger. Dagpengemodtagere vil i fremtiden kunne få flere varer for deres ydelser.
Nettodækningsgraden er fuldstændig irrelevant tal. Hver gang en lønmodtager med en løn over gennemsnittet bliver fyret eller flytter ud af landet, så stiger nettodækningsgraden. At dagpengemodtagere skulle blive fattigere af, at et Prosa-medlem får en lønforhøjelse kan jeg ikke forstå, men det er altså konsekvensen af at anvende dette tal.
Jeg stiller formentlig ikke forslag om at ændre i principprogrammet, men jeg stiller nogle andre gode forslag, ligesom jeg plejer.
Mht. ledige Prosa-medlemmer, så mener jeg kræfterne skal bruges konstruktivt og resultatorienteret til gavn for den enkelte. Jeg mener ikke de generelle satser er et fokusområde for Prosa.
En god debat på hjemmesiden
For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
1
01.07.12 | kl.18:49 | Jesper Gødvad
Prosas næstformand kritiserer i dette indlæg regeringen for at bruge ’billig argumentation’ for den indgåede skatteaftale med V og K. Jeg vil ikke forholde mig til det politiske, men det faktuelle.
I Hanne Lykke Jespersens indlæg opgøres den aktuelle ledighed som 180.000 kontanthjælpsmodtagere, 160.000 dagpengemodtagere, 25.000 i løntilskudsjob, hvilket i alt 365.000 personer der ’bare mangler et job’.
Der findes flere metoder at opgøre ledighed efter, hvoraf de i Danmarks Statistik anvendte er den registrerede ledighed og AKU-metoden.
Den registrede ledighed baserer sig på det konkrete antal af aktiverede samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere, mens AKU-metoden (arbejdskraftundersøgelsen) medregner studerende og personer der ikke er berettiget til disse ydelser. Den sidste giver således et højere tal idet der medregnes personer vi almindeligvis ikke vil betragte som folk der mangler et job.
Tal fra Danmarks Statistik for 1. kvartal 2012 bringes herunder.
Den registrerede ledighed er her opgjort til 19.000 kontanthjælpsmodtagere, 90.000 dagpengemodtagere og 54.000 aktiverede (kontanthjælp+dagpenge) i alt cirka 162.000 ledige.
AKU-Ledigheden er opgjort til 96.000 dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, 52.000 studerende, 33.000 aktiverede og 53.000 øvrige ledige, dvs i alt 234.000 ledige.
De opgjorte 365.000 ledige er - i bedste fald - det dobbelte af de officielle tal, så jeg står tilbage med forundring og bekymring over hvordan der kan skydes så langt forbi hvad der burde være velkendt ’i runde tal’.
Kilde materiale:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed.aspx