Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

17.06.10   |   kl. 14:35   |   Aktuelt, A-kasse

Retten til dagpenge kraftigt nedsat

Den 16. juni 2010 vedtog Folketinget den lov om ret til dagpenge, som beskærer de nuværende rettigheder kraftigt.

Loven, der fremover kun giver ret til 2 års dagpengeret, træder i kraft 1. juli 2010. Det betyder, at ledige efter 1. juli 2010 kun har ret til 2 års dagpenge.

Der etableres en overgangsordning for medlemmer, der allerede er ledige.
Overgangsordningen betyder, at ledige, der på nuværende tidspunkt har mindre end 2 år tilbage af deres dagpengeret, ikke berøres, hvorimod ledige, der har mere end 2 år tilbage af deres dagpengeret, beskæres således, at alle efter 1. juli 2010 kun har 2 års dagpengeret tilbage.

PRINT

Kommentarer

1

19.06.10   |   kl.18:10   |  

Jeg er i gang med at samle timer for at kunne genopfylde beskæftigelseskravet om 962 timers ordinært arbejde inden for de seneste 3 år. Er dette timeantal ændret? I så fald er skæringstidspunktet så den 1. juli 2010, således at jeg eventuel kan blive dagpengeberettiget igen ved lige at kunne opfylde beskæftigelseskravet på 962 timer i slutningen af juni 2010?

2

20.06.10   |   kl.13:06   |  

1. det du beskriver er da NETOP IKKE en overgangsordning, man fjerner jo bare dækningen !

2. Jeg vil forøvrigt gerne vide hvornår vi får den alt for høje præmie vi har betalt på vores forsikring tilbage ?? og hvornår præmien bliver sat ned til det halve -- ligesom dækningen ??!!
Det er jo det normale når ens forsikrings dækning bliver halveret fra den ene dag til den anden !! man kunne godt forestille sig at den ikke holdt i retten, det står i hvert fald ikke i mine a-kasse papirer at min dækning bare kan sættes ned efter forgodt befindene......

3. Jeg må også sige det er forbavsene LIDT man har hør a-kasserne være freme i medierne og forsvare deres medlemmer !!

også lige til sidst --- hvis der er nogle edb folk der laver MF'ernes pc'ere vil jeg foreslå at i nøjes med at lave den halvt færdig, SÅ KAN DE LÆRE DET !

3

22.06.10   |   kl.13:06   |   Anne Grethe Hansen

Timetallet til generhvervelse af dagpengeretten bliver efter al sandsynlighed sat op til 1924 medvirkning fra den 1. juli 2012.
Der er på nuværende tidspunkt fremsat et lovforslag om det.
Lovforslaget er godt nok ikke vedtaget endnu, men ligger jo i tråd med nedskæringen af dagpengeperioden og er en del af regeringens genopretningspakke.

Så længe lovforslaget ikke er vedtaget, kender jeg jo heller ikke de nærmere detaljerede regler, men når ikrafttræden er fastsat til den 1. juli 2012, forestiller jeg mig at du kan ”nøjes” med 962 timer indtil 1. juli 2012, og herefter skal have 1924 timer til generhvervelse.
Jeg skriver her på hjemmesiden så snart jeg ved noget mere konkret.


Med venlig hilsen
Anne Grethe Hansen

4

22.06.10   |   kl.13:28   |   Anne Grethe Hansen

Til indlæg 2:
Du har jo helt ret. Der er tale om en kraftig reducering af den dagpengeperiode som mange ledige ellers havde indstillet sig på var 4 år.

Når jeg nævner overgangsordningen, er det fordi, der er en gruppe ledige som ikke bliver ramt, nemlig dem der allerede har brugt de første 2 år af dagpengeperioden. Dem går man trods alt ikke ind og beskærer.

Om bidraget til forsikringen kan jeg kun sige, at jeg desværre ikke tror det bliver lige foreløbig at regeringen kan finde på at nedsætte bidraget til det halve !

Den 8. juni arrangerede næsten alle fagforeninger i fællesskab en stor demonstration foran Christiansborg. I den demonstration deltog vi (PROSA) også, og havde rigtig mange af vores medlemmer med.
Det kan altid diskuteres om vi kunne gøre mere i forhold til medierne, men desværre bestemmer vi jo ikke selv, hvad der skal trykkes i dagspressen. Det kan ofte være svært at få spalteplads som PROSA, men jeg synes i dette tilfælde, at vi kan være tilfredse med det samarbejde, vi har haft med FTF, som er vores hovedorganisation, og de øvrige fagforeninger om at markere vores utilfredshed med genopretningspakken.

Med venlig hilsen
Anne Grethe Hansen

5

23.01.11   |   kl.17:56   |   Mikkel Hanson

Egenlig morsomt at Prosa betragter det som "medlemmernes interesse" at være på A-kasse i 4 år.

Der er som sædvanlig intet forslag til forbedring eller alternativer.

6

24.01.11   |   kl.15:42   |   Anne Grethe Hansen

Vi tilstræber absolut ikke at vores medlemmer går ledige i 4 år. Der skal slet ikke være nogen tvivl om, at det for os også gælder at hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Men når det er sagt, så er det stadig en væsentlig forringelse, at ledige nu kun har 2 års sikkerhedsnet, mod tidligere 4 års sikkerhedsnet.

7

26.01.11   |   kl.10:11   |   Mikkel Hanson

Kære Anne Grethe,
Jeg tilhører nok gruppen af medlemmer som mener at en fagforening, skal være frontkæmper for uddannelse og efteruddannelse af sine medlemmer. Det bør slet ikke være nødvendigt at gå 2 år på A-kasse. De penge skal bruges på hurtigere at komme tilbage på arbejdsmarkedet og ikke til at gå ledig.
It-viden forsvinder meget hurtigt, på 2 år kan man være totalt koblet af.
4 års a-kasse er i mine øjne en kæmpe forringelse, fordi det er at sætte folk på passiv ydelse og man "slipper for at tage stilling for der er jo tid nok".

Jeg er personligt ikke bange for at blive arbejdsløs, jeg er mere nervøs for at blive koblet af teknologisk. Prosa, synes jeg bør ikke støtte eller mene det som S/SF gør med at det er en forringelse, for det er ikke en forringelse. Det er et wake-up call

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Anne Grethe Hansen

Anne Grethe Hansen

regionsleder, Min A-kasse

Kommenter artiklen

 

Relaterede artikler