29.09.2026
Pressemeddelese: Finanslovsforslag jagter dimittender på et tidspunkt, hvor de allerede er hårdt ramt
Udgivet i Ritzau
Regeringens Finanslovforslag om at øge krav til studerende om studiearbejde er ifølge IT-fagforeningen PROSA et vanvittigt dårligt signal at sende i en periode med stor usikkerhed omkring AI, stigende arbejdsløshed og længere tid med jobsøgning blandt nyuddannede.
I IT-fagforeningen PROSA har oplever man en stigning i arbejdsløsheden blandt nyuddannede, samt at det tager længere tid for dimittender at komme i arbejde.
Derfor blev næstformand Curt Kjærsgaard Raavig også noget overrasket, da han så regeringens udspil til en kommende Finanslov, som blandt andet vil stille større krav til studerende om at have haft studiearbejde inden de dimitterer, samt i øvrigt fjerne SU fra hjemmeboende.
”Hvis der skal gøres noget, så skal det handle om at skabe større tryghed. Ikke fortsætte med at få usikkerheden til at stige blandt unge studerende. Det kunne gøres ved at udvide dagpengeperioden for dimittender, fordi arbejdsløsheden er stigende og vejen til at få et arbejde er længere. I stedet blev den halveret fra to år til ét år i 2023. Det burde man rulle tilbage”, fastslår Curt Kjærsgaard Raavig.
Nyuddannede er særligt udsatte
Næstformanden fortsætter:
”Der er kolossal usikkerhed omkring, hvad kunstig intelligens vil betyde for det vidensdrevne arbejdsmarked, for virksomhederne og for måden at arbejde på. Og det er i høj grad de nyuddannede, som betaler prisen for den overgang. Vi har en generation som er kommet i klemme. Og vi ved faktisk ikke om det accelererer yderligere, og hvad det kommer til at betyde i de kommende år. Kun at de nyuddannede risikerer at blive særdeles hårdt ramt”, siger han.
Ifølge Curt Kjærsgaard Raavig virker Finanslovens forslag fuldstændig ”ude at takt med tiden, realiteterne og de unges virkelighed”.
udtalelse
”Måske er det strategi fra regeringens side. For det er nærmest 1:1 et forslag, som Venstre tidligere har fremlagt. Men det er en hel generation af unge som tages som gidsler på den bekostning. Det er det helt forkerte tidspunkt og sted at skabe usikkerhed hos en udsat gruppe i en af de perioder med allerstørst forandring på arbejdsmarkedet og måden af arbejde på. Der er tværtimod brug for ro og tryghed, og for at investere i hjælp til kompetenceudvikling og at komme ind på arbejdsmarkedet”,
“Vi risikerer at bruge mange penge på at uddanne unge, som ikke når at få ordentligt fat i arbejdsmarkedet inden for deres fag og derfor tager andet arbejde. Efter få år uden for IT-faget kan kompetencerne være blevet forældede, og nogle kommer aldrig tilbage. Så risikerer vi reelt at skabe en tabt generation. Vi vil meget gerne have flere studerende ud i relevante studiejob. Men løsningen er ikke at straffe dem, der ikke har mulighed for at tage et job fordi de er fuldtidsstuderende og fokuserer alt deres tid på det”
Regeringen møder krise og utryghed med forringelser
Curt Kjærsgaard Raavig hæfter sig ved, at:
Regeringen lægger op til, at man fremover i gennemsnit skal have arbejdet mindst fire timer om ugen i 18 af de seneste 24 måneder, inden uddannelsen afsluttes for at opnå ret til dagpenge som dimittend. Konkret svarer det til et samlet timekrav på 312 eller 8,5 uger.
Endnu engang vil man forringe dagpengene for dimittender. Senest i 2023 har man ændret dagpengereglerne for dimittender. Reglerne medførte en halvering af dagpengeperioden til ét år og en nedsættelse af dagpengesatsen efter de første tre måneder.
Dimittender lever i dag i en tid med stor usikkerhed. Dette skyldes især kunstig intelligens. Nationalbankens nye analyse viser, at virksomheder, der tager AI i brug, efterfølgende har lavere beskæftigelsesvækst, og at udviklingen især rammer yngre og højtuddannede medarbejdere gennem færre nyansættelser. Hos IT-fagforeningen PROSA ser man allerede, at det primært er de unge, der er ramt af ledighed.