STIFTET 1967 IT-FÆLLESSKAB FAGFORENING FOR ALLE I IT GRATIS FOR STUDERENDE HJÆLP TIL KONTRAKTER NETVÆRK FOR IT PROFESSIONELLE DIN STEMME I IT BRANCHEN HJÆLP NÅR DU HAR BRUG FOR DET MEDLEMSFORDELE DER BETALER SIG

28.09.2026

Vi kan ikke stole på techmogulerne, før vi har demokratisk kontrol med deres magt

IT-debat

Af Niels Bertelsen

Udgivet i Altinget

Hvis techmogulerne kan definere problemet, kan de også forsøge at definere løsningen. Derfor skal EU og verdenssamfundet sætte rammerne for dem, advarer IT-fagforeningen PROSAs formand Niels Bertelsen i en kommentar i Altinget.

Har du tillid til Sam Altman, Elon Musk, Dario Amodei, Sergey Brin og Mark Zuckerberg?

Altså mændene i og omkring toppen af OpenAI, xAI, SpaceX og Tesla, Anthropic, Google og Meta.

Det spørgsmål stiller Niels Bertelsen i et debatindlæg i Altinget.

citat

IT formanden fastslår:

”Det har jeg ikke. Og det bør danske og europæiske politikere heller ikke have.”

Niels Bertelsen

”Tilliden er for længst opbrugt. Den er blevet trådt ned sammen med vores persondata, ophavsret, demokratiske samtale og mentale trivsel.

Techgiganterne har tromlet hen over markeder, lovgivning og menneskers privatliv. Først bryder de eksisterende strukturer ned. Derefter bygger de noget nyt, som de selv ejer, kontrollerer og tjener på”.

 ”De har gjort menneskelig opmærksomhed til en handelsvare. Deres forretningsmodeller høster og udnytter data – også fra børn – for at påvirke vores forbrug, fastholde vores opmærksomhed og forme vores holdninger. Samtidig har deres platforme forstærket had, polarisering og ekstremisme”. 

Niels Bertelsen

”Ingen af techgiganterne har dokumenteret et sikkerhedssystem, der står mål med den magt, de er ved at opbygge.

Tværtimod har flere af virksomhederne nedprioriteret dele af deres egne sikkerhedsmiljøer, samtidig med at kapløbet er blevet skruet op.

Når techmogulerne selv foreslår en opbremsning, kan det derfor også være et forsøg på fortsat at sætte spillereglerne.

Hvis de kan definere problemet, kan de også forsøge at definere løsningen – og undgå regulering, som reelt begrænser dem”.

Niels Bertelsen

Derfor efterlyser han hurtig handling fra EU.

Du kan læse hele debatindlægget i Altinget ved at klikke her.