09.10.2026
Kommentar: 90.000 årsværk er ikke det samme som at erstatte 90.000 ansatte
Netcompany har i en større rapport sat tal på, at 90.000 årsværk kan frigøres ved brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Overskriften dækker faktisk over langt reelt komplicerede spørgsmål, som viser, at det ikke betyder, at 90.000 vil kunne miste deres arbejde. Den del er værd at få med, skriver Curt Kjærsgaard Raavig, næstformand i PROSA.
Netcompany har netop sat tal på potentialet for brug af AI i det offentlige:
”90,000 FTEs: the feasible potential for freeing public-sector capacity”.
Altså at 90.000 årsværk kan frigøres ved brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor
I første omgang Tak for et utroligt spændende og tiltrængt indspark til debatten.
Netcompanys tal på 90.000 frigjorte årsværk kommer helt sikkert til at sætte dagsordenen – og med god grund.
Men før tallet går helt viralt og bliver til et dogme i den offentlige effektiviseringsjagt, er der én afgørende nuance, vi skal holde fast i:
At frigøre 90.000 årsværk er ikke det samme som, at 90.000 offentligt ansatte kan erstattes af AI.
Hvis AI kan effektivisere 10 procent af arbejdstiden for ti medarbejdere, står du sjældent tilbage med én overflødig ansat. Især ikke i stillinger med borgerkontakt, undervisning eller vagtordninger, hvor arbejdet ikke bare kan skaleres ned.
Det er Netcompany heldigvis også selv inde på i rapporten. De kalder et 100-procentspotentiale for ”overly optimistic” og fremhæver, at den vundne tid kan omsættes til bedre service, mindre arbejdspres eller kapacitet til at håndtere det stigende demografiske pres.
Risikoen er bare, at overskriften – 90.000 årsværk – løber med showet. Og hvis den fører til forhastede besparelser, risikerer vi at stå tilbage med videnstab, forhastede implementeringer og endnu flere gordiske knuder i det offentlige IT-landskab.
Kigger man bag tallene, er der særligt tre ubesvarede spørgsmål i regnestykket, som vi bør diskutere:
Hvad koster udvikling og drift? Omkring 60.000 af de 90.000 årsværk kræver skræddersyede AI-systemer. Men omkostningerne til at udvikle, integrere, vedligeholde og sikre compliance på disse systemer ligger uden for analysens rammer.
Hvor meget er egentlig ren AI? Mange af de skræddersyede løsninger bygger på workflows, integrationer og regelmotorer. Hvor stor en del af gevinsten kan reelt opnås med klassisk, billigere og mere klimavenlig software uden AI?
Regningen for de nye opgaver: Hvor meget af den frigjorte tid opsluges af kvalitetssikring, overvågning, fejlretning og håndtering af klagesager, når algoritmerne tager fejl?
Rapporten er et stærkt fagligt oplæg, og AI vil forandre arbejdsgangene i det offentlige markant. Men lad os sørge for, at vi har det samlede regnestykke og de faglige nuancer med, før vi lader brutto-tallet styre retningen.
Tak til Netcompany for et interessant indspark til debatten. Jeg synes faktisk, rapporten rejser mange af de rigtige spørgsmål.
Og jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har et bedre gennemarbejdet tal.
Min bekymring er bare, at det bliver overskriften og tallet 90.000, der kommer til at styre showet.
Jeg er helt enig i, at AI kommer til at ændre vores arbejdsopgaver markant. Mange opgaver vil kunne løses på en brøkdel af den tid, vi har været vant til.
Men jeg er også helt sikker på, at der kommer nye opgaver til.
Nogle af dem kender vi allerede.
Andre ved vi endnu ikke engang, hvad er.