STIFTET 1967 IT-FÆLLESSKAB FAGFORENING FOR ALLE I IT GRATIS FOR STUDERENDE HJÆLP TIL KONTRAKTER NETVÆRK FOR IT PROFESSIONELLE DIN STEMME I IT BRANCHEN HJÆLP NÅR DU HAR BRUG FOR DET MEDLEMSFORDELE DER BETALER SIG

Arbejdsmiljørepræsentant

I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal de ansatte vælge arbejdsmiljørepræsentanter.

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle

Arbejdsmiljørepræsentanten skal repræsentere medarbejderne i samarbejdet om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder, at du som arbejdsmiljørepræsentanten skal være i kontakt med medarbejderne. Du skal kunne bidrage med erfaringer og viden om medarbejdernes arbejdsmiljø. Desuden skal du kunne bidrage med forslag og løsninger på arbejdsmiljøproblemer og forebygge risici i arbejdsmiljøet. Det kan du fx gøre ved arbejdsmiljødrøftelsen og APV-processen.

Samme med den ledelsesrepræsentant, der er i din arbejdsmiljøorganisation, har du løbende dialog om arbejdsmiljøet. Det kan enten være problemstillinger I selv har fået øje på, eller hvis der er en af dine kolleger, der kommer til dig med et arbejdsmiljøproblem.

Valg af arbejdsmiljørepræsentant

Det er virksomhedens medarbejdere, der skal vælge deres arbejdsmiljørepræsentant og du må som arbejdsmiljørepræsentant ikke have medarbejderansvar. Det er alle medarbejdere, der har ret til at være med til at vælge, men medarbejdere, der arbejder mindre end 10 timer om ugen med administrativt arbejde eller i butik, har ikke valgret. Derudover må medarbejdere med ledelsesansvar heller ikke deltage i valget.

Valget gælder for 2 år. Der kan indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, at der for fremtidige valg af arbejdsmiljørepræsentanter gælder en længere valgperiode, dog højst 4 år.

Hvis du forlader virksomheden eller den del af virksomheden, hvor du er valgt til at varetage opgaver, skal der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant.

Valghandlingen

Der skal afholdes valg. Det betyder, at man skal indkalde kandidater med en passede frist, hvilket normalt betyder 14 dage. Selve valghandlingen bør foregå som en hemmelig afstemning. Når valget er afsluttet, skal arbejdsmiljøgruppens sammensætning offentliggøres. Det er vigtigt, at alle ansatte ved, hvem der er deres arbejdsmiljørepræsentant. Så udover at skrive navne i den information man giver til nyansatte, skal oplysningerne være tilgængelige for alle.

Husk også at meddele PROSA om valg og genvalg. Vi har udarbejdet en blanket, som du kan benytte.

Uddannelse

Som arbejdsmiljørepræsentant skal du gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Din arbejdsgiver skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter gennemfører en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage. Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter valget.

Du skal også tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i dit første funktionsår. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første 9 måneder efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning. De 2 dage skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.

Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende år tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed.

Beskyttelse mod afskedigelse

Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Arbejdsmiljørepræsentanten må ikke stilles ringere på grund af de aktiviteter, der er forbundet med hvervet.

Hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold, skal den pågældende have et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger.

Bekendtgørelse og vejledninger

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/65

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/10209

https://bfakontor.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdsmiljoeuddannelse

bliv AMR

Vi har udarbejdet en blanket du kan benytte

Registeringsblanket

I ODT.

amr-reg.odt

Registeringsblanket

I Word.

amr-reg.docx

Key takeaways

  • Arbejdsmiljørepræsentanten repræsenterer medarbejderne og er deres talerør i arbejdsmiljøarbejdet.

  • Alle virksomheder med 10 eller flere ansatte skal vælge en arbejdsmiljørepræsentant som en del af arbejdsmiljøorganisationen.

  • Arbejdsmiljørepræsentanten bidrager blandt andet til APV, den årlige arbejdsmiljødrøftelse og den løbende dialog om arbejdsmiljøet.

  • Som arbejdsmiljørepræsentant har du ret til obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse, løbende efteruddannelse og en særlig beskyttelse i dit hverv.

  • PROSA rådgiver både nye og erfarne arbejdsmiljørepræsentanter om regler, valg og arbejdsmiljøarbejdet i praksis.

KONTAKT OS

Få hjælp fra PROSA

Som arbejdsmiljørepræsentant står du ikke alene.

PROSA hjælper med rådgivning om arbejdsmiljøregler, APV, psykisk arbejdsmiljø, arbejdsskader, hjemmearbejde og dialog med ledelsen.

Har du spørgsmål til rollen som arbejdsmiljørepræsentant eller brug for sparring om en konkret problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hjælp og kontakt