STIFTET 1967 IT-FÆLLESSKAB FAGFORENING FOR ALLE I IT GRATIS FOR STUDERENDE HJÆLP TIL KONTRAKTER NETVÆRK FOR IT PROFESSIONELLE DIN STEMME I IT BRANCHEN HJÆLP NÅR DU HAR BRUG FOR DET MEDLEMSFORDELE DER BETALER SIG
Workshops

ESP32 workshop - introduktion med micropython

ESP32 er en familie af mindre microcontrollere med mange features, som er meget tilgængelige til at lave små projekter med.

Moderne microcontrollere programmeret med python giver en meget lav barre for at bryde ud af computerens låste rammer og blande det digitale med den fysiske virkelighed.

Workshoppen er tænkt til at få dig startet, og give dig et fundament, som du hjemme kan fortsætte og udvide på.

Vi vil starte med den klassiske blinky øvelse med en blinkede lysdiode, og arbejde videre derfra - afhængig af hvad der på aftenen er interesse for og tiden tillader.

Måske når vi til et interface via bluetooth eller wifi, måske sensorer - det vil afhænge af deltagernes niveau og interesser.

Der udleveres et ESP32 kort til hver deltager – til brug og ejendom.

Forudsætninger

Der kræves ikke specifik python eller elektronik erfaring.
Grundlæggende programmeringsforståelse er nok, da vi vil have fokus på hardware delen.
Vi vil bruge Thonny (https://thonny.org) som understøtter Windows/Mac/Linux.
Medbring din egen computer til workshoppen.

Underviser

Morten Bo Nielsen har mange års erfaring indenfor IT-systemer generelt, Linux, servere, produktions IT, automation og hvad der ellers hører til moderne system administration.

Efter i 10 år at have undervist i programmering, sikkerhed, netværk og elektronik, arbejder han pt. som konsulent inden for IT/OT.

 

Praktisk

Der vil blive serveret en sandwich. Lad os vide, hvis du har særlige ønsker til denne (allergiker, laktosefri, vegetar, …).

Workshoppen foregår i PROSA's lokaler i Odense, Overgade 54, som desværre ikke er egnet for gangbesværede!

HUSK! Meld fra, hvis du alligevel ikke kan deltage - måske er der en på venteliste, som vil blive glad for pladsen!

Vestdanmark-medlemmer får transporten betalt: Når du deltager i dette arrangement, får du refunderet, hvad der svarer til den billigste offentlige transport, hvis du er medlem af PROSA og arbejder, studerer eller er ledig og bor i Vestdanmark. Udfyld en blanket med oplysninger om kontonummer m.m. når du ankommer – så ordner vi resten.