- Forside
- Arrangementer
- Søvn, studieliv og en hjerne på overarbejde - søvnkursus for studerende
Søvn, studieliv og en hjerne på overarbejde - søvnkursus for studerende
Målrettet PROSA-medlemmer der er studerende
På dette online foredrag ser vi nærmere på, hvad der sker med søvn og døgnrytme for dig, der er i 20'erne - og hvorfor det kan være en udfordring at få søvnen til at passe ind i et travlt studieliv.
Du kommer blandt andet til at høre om:
• Hvordan søvnen fungerer, og hvor stort søvnbehovet egentlig er, mens du er i 20'erne.
• Døgnrytmen, og hvordan du ved at forstå og følge din egen rytme kan skabe bedre forudsætninger for en god søvn.
• Søvn og indlæring – herunder hvorfor søvn spiller en vigtig rolle for hukommelse, koncentration og indlæring, og hvad du med fordel kan tænke over, når eksamen nærmer sig.
• Stress, angst og uro - hvordan tankemylder og bekymringer kan påvirke din søvn – samt hvad du kan gøre, når hovedet ikke vil falde til ro.
Foredraget giver dig en bedre forståelse af din søvn og konkrete, realistiske råd til, hvordan du kan passe bedre på både din søvn, hjerne og trivsel – også når studielivet er presset.
Målrettet PROSA-medlemmer der er studerende
Oplægsholder
Foredragsholder er søvnekspert Birgitte Hinz. Birgitte har beskæftiget sig med søvn siden 2012, som foredragsholder og behandler. Hun har erfaring fra en lang række sammenhænge, blandt andet i arbejdet med unges søvn, søvn for PTSD-ramte politibetjente og som behandler i Fede Forhold (sæson 7). Du kan læse mere om Birgitte på www.soevnskolen.dk
Dato: Mandag 26. januar kl. 17-20
Sted: Online. Links sendes senest på dagen for kurset.
Gratis og kun for medlemmer af PROSA. Fortrinsvis studerende medlemmer.
Spørgsmål til kurset skriv til kursus@prosa.dk eller send sms til Lulu 27785453.