STIFTET 1967 IT-FÆLLESSKAB FAGFORENING FOR ALLE I IT GRATIS FOR STUDERENDE HJÆLP TIL KONTRAKTER NETVÆRK FOR IT PROFESSIONELLE DIN STEMME I IT BRANCHEN HJÆLP NÅR DU HAR BRUG FOR DET MEDLEMSFORDELE DER BETALER SIG

Kandidat: Michael Holm

Genopstiller som forbundssekretær

Hvorfor stiller jeg op?

Fordi jeg gerne vil fortsætte. Kampen for bedre arbejdsforhold og et bedre samfund bliver jo aldrig færdig. Vi har gennemført OK26, hvor det igen lykkedes at få pensionen op, til 17,56 procen tfra 1. april 2027.

Vi fik også Fritvalgs Lønkontoen, som er et nybrud, og som kommer til at rejse mange spørgsmål ude på arbejdspladserne. Det skal følges til dørs.

Hvad betyder PROSA for mig?

Jeg tror på, at man skal hjælpe hinanden og løfte i flok. PROSA er stedet, hvor vi IT-folk kan gøre det. Vores tillidsrepræsentanter er noget af det vigtigste, vi har. D

et er dem, der har den daglige dialog med medlemmerne, og som løser problemerne ude på arbejdspladsen. Det er også en af de store forskelle på os og de såkaldte gule fagforretninger. De har ikke TR'er.

Hvad vil jeg gøre i PROSA?

Bruge mere tid på tillidsrepræsentanterne. De skal have opbakning og uddannelse, måske tænkt ind på en ny måde. Og de skal have nogen at ringe til, når de står i noget svært.

Jeg vil også fortsætte arbejdet med, at IT-folk i staten bliver indplaceret på den rigtige overenskomst, og med virksomhedsoverdragelse og ressortomlægning, som fylder meget lige nu.

Hvad er IT for mig?

Jeg er selvlært inden for IT og har brugt et helt arbejdsliv på faget. Det er et område i hurtig udvikling, og det stiller store krav til dem, der arbejder i det.

Mennesker tilbringer en stor del af deres hverdag på arbejdet, og det er vigtigt, man har det godt. Arbejde skal føles meningsfuldt, og der skal være gode relationer.