- Forside
- Om PROSA
- Aktiv i PROSA
- Delegeretforsamling 2026
- Thomas Froberg Petersen
Kandidat: Thomas Froberg Petersen
Opstiller som forbundssekretær
Hvorfor stiller jeg op?
Jeg har været aktiv i PROSA siden 2018, både i VEST, Hovedbestyrelsen og UNG.
Nu vil jeg gerne gå skridtet videre og dedikere mig til det arbejde og de sager, jeg brænder for i PROSA.
Hvad betyder PROSA for mig?
PROSA er den menneskelige faktor i IT-faget. PROSA er der, så IT-arbejdere bliver set som mennesker og får værktøjerne til at stå stærkt fagligt og karrieremæssigt.
Vi har en fremtid, hvor den erfarne bliver presset af algoritmer og agenter, imens den nyuddannede ser deres jobmuligheder og karrierevej forandre sig hurtigere end de kan tilpasse sig, og der skal vi være deres bolværk.
Hvad vil jeg gøre i PROSA?
Jeg vil styrke vores kontakt og engagement til vores medlemmer ved at gøre det nemt og forståeligt at drage kontakt når der er en sag eller et arrangement der er relevant, med respekt for aktivt fravalg og privatliv.
PROSA skal have en stærk og naturlig kultur for selvfornyelse, så vi altid har nye kræfter til at følge med tiden og de udfordringer, fremtiden bringer.
Mit fokus vil være på at gøre det nemt for medlemmer at blive en del af det frivillige arbejde.
Hvad er IT for mig?
IT-faget er en fantastisk vifte af teknologier og viden, der driver det moderne samfund.
IT er, hvor mennesker, der bygger værktøjer, skaber teknologier og finder løsninger, der understøtter vores samfund og levevis.