Der er noget særligt over at have begge arme godt begravet i noget kompleks kode

Hvorfor IT og programmering?

”Jeg har været fascineret af computere i alt den tid jeg kan huske, nok især fordi man kunne spille på dem. Min far tog en sjælden gang imellem til LAN hos en kammerat og spillede Black Hawk Down. Jeg gjorde kæmpe øjne, da jeg stod under det skrå villatag og så et par beige computere være koblet sammen. Man kunne spille sammen på hver sin PC! Jeg havde selv en computer derhjemme, men den var ikke koblet på internettet endnu. Så multiplayer var kun noget der skete, når vi spillede PlayStation i SFO'en”.

 ”En dag sad jeg hjemme foran min families sølvgrå billedrørsfjernsyn og så Troldspejlet. Der havde værten Jacob Stegelmann et kort segment, hvor han introducerede GameMaker 6, som man kunne bruge til at lave spil. Dét var virkelig noget, der tændte en gnist i det lille, lidt blege, kranie”.

”Jeg havde fået internetadgang på det tidspunkt, så den lille PC blev hurtigt fyldt med forskellige små (dårlige) spil, som min søster hjalp mig med at teste, inden jeg stolt præsenterede dem for min familie og klassekammerater — når de altså kom på besøg, for jeg kunne ikke tage computeren eller spillene med. Senere tog jeg min gymnasieuddannelse på det, der dengang hed GameIT i Grenå, hvor jeg rigtig kom i gang med at programmere og lave spil”.

Hvad er det spændende og særlige ved faget?

”For mig er der noget særligt over at have begge arme godt begravet i noget kompleks kode. At blive helt opslugt af alt den information, man gennemtrawler og de mange muligheder, man konstant må prøve af i sin mentale model af koden”.

”På en måde lidt er det lidt ligesom at spille skak. Når man endelig løser et problem, man har kæmpet med, kan det være virkelig fedt. Men man ved også, at man aldrig kan være helt sikker på, at alt faktisk virker”.

 ”Der er også enorm meget læring. En af de store grunde til at jeg arbejder som platformsingeniør, er de mange forskellige teknologier man hele tiden skal dykke ned i og kende til. Jeg elsker alt den tvungne læring og de konstante udfordringer det bringer”.

Hvad optager der mest lige nu i forhold til tech?

”Det, der optager mig mest lige nu, er forholdet mellem det fag, som jeg har så meget håndværksmæssig stolthed i, og de værktøjer, der nu automatiserer store dele af det. Generativ AI er svært at komme uden om i vores branche. Jeg har venner, der er blevet fyret på grund af LLM-satsninger i firmaer — dygtige programmører, der kan deres kram, men hvad er det kram værd nu? og hvad med i fremtiden?”

 ”Jeg sidder selv og er med til at forbedre værktøjer til LLM agenter. Harness Engineering kan man kalde det. Det er da med en speciel smag i munden, at jeg gør det federe at gøre noget af det fedeste ved mit arbejde overflødigt. Jeg er glad for at min arbejdsplads ikke har kastet sig ud i de eksperimenter med token-usage-mål og tvungen LLM-brug, som ellers florerer andre steder i branchen”.

Hvad nørder du med?

 ”Hele min gymnasietid og tiden under min bachelor, har jeg brugt oceaner af tid på forskellige programmeringsprojekter. At få opsat det perfekte Linux-setup via Nix eller udforske forskellige programmeringssprog for at finde drømmesproget”.

”Men jeg tror,  at det skiftede meget i løbet af min kandidat og bagefter. I dag er de fleste af mine nørderier ikke bag en skærm, fordi jeg på arbejdet får opfyldt meget af det behov. Så jeg bruger mere tid på "analoge" hobbyer, som at spille guitar i et band, bogbinding, maling med vandfarver, osv.”

 ”Jeg er også meget politisk interesseret, og har brugt enormt meget tid i forskellige organisationer. Jeg har for nylig været med til at opstarte en Aarhusiansk gren af Community House, som hjælper migranter/indvandrere ved at tilbyde gratis rådgivning. Det giver mig enormt meget mening i mit liv at prøve at hjælpe andre, på hvad end måder jeg kan”.

Hvorfor er du medlem af PROSA?

 ”Jeg var medlem af både IDA og PROSA under studiet, og da jeg skulle have mit første job som færdiguddannet, sendte jeg min nye kontrakt til begge, og fik bare meget bedre rådgivning fra PROSAs jurister. Det er vel fordelen ved at være i en mere specialiseret fagforening”.

”Nu synes jeg også bare, at det er fedt med det store fokus på 30 timers arbejdsuge. Jeg har selv haft to 32-timers stillinger nu, og da jeg skulle forhandle det første gang, havde jeg faktisk argumenter med i baglommen fra et af PROSA-bladene”.

 ”Men begge de stillinger har bare været med reduceret løn, så ikke den vej jeg helst ville på. Forhåbentligt kan vi få tvunget ordentlige arbejdstider igennem for os alle i fremtiden”.