14.08.2026
Fagforeninger: Reform har gjort det mindre attraktivt at vælge en erhvervsakademiuddannelse
Udgivet i Altinget
De unge skal opleve, at en erhvervsakademiuddannelse åbner døre – ikke lukker dem. Derfor er det paradoksalt, at en reform har gjort det sværere for de unge at bygge videre på deres uddannelse, skriver Curt Kjærsgaard Raavig, IT-fagforeningen PROSAs næstformand. Debatindlægget er skrevet i fællesskab med Sofie Berg Axelsen, næstformand i HK og Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.
Langt færre ønsker at læse til it-teknolog, datamatikermarkedsføringsøkonom, finansøkonom og en lang række andre fag.
Det fastslår PROSAS næstformand Curt Kjærsgaard Raavig i et debatindlæg i Altinget.
Indlægget er skrevet i fællesskab med Sofie Berg Axelsen, næstformand i HK og Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.
Skribenterne henviser til, at:
De rå tal viser, at optaget på erhvervsakademiuddannelserne er faldet med 828 studerende siden sidste år. Det svarer til et fald på otte procent.
Men værre endnu er det, at selve søgningen til erhvervsakademiuddannelserne er faldet med 11 procent. Det svarer til 1.244 færre ansøgere i forhold til sidste år.
Det er det største fald blandt alle uddannelsestyper i Danmark.
Med reformen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne fra 2025 skal dimittender fra erhvervsakademiuddannelserne nu vente to år, før de kan søge ind på de nye overbygningsuddannelser.
Konsekvensen er ifølge fagforeningslederne klar: Det er blevet væsentligt sværere at bygge videre på en erhvervsakademiuddannelse og opnå professionsbachelorniveau. For unge, der er usikre på, om de skal vælge en erhvervsakademi- eller en professionsbacheloruddannelse gennem arbejdslivet, bliver professionsbacheloruddannelsen derfor det sikre valg. For hvorfor vælge den vej, der giver færre muligheder, når alternativet giver flere?
De opfordrer til at justere aftalen, så det bliver lettere at læse en overbygning.