Kommentar: Vi mangler et oplyst grundlag for at diskutere AI og techgiganter

IT-debatten har i årevis været præget af overskrifter og udsagn.

Den mangler simpelthen dybden og forståelsen.

Det afspejler sig desværre også i den politiske behandling og debat af digitalisering, herunder brug af kunstig intelligens. Samme debat lider nemlig under, at vores politiske system ikke har opbygget institutioner, ekspertise og offentlig teknologiforståelse, der matcher teknologiens betydning. Som næstformand i Danmarks eneste specialiserede IT-fagforening bekymrer det mig naturligvis dybt.

Jeg synes, vi har et stort problem.

Vi står allerede i starten af en periode, hvor kunstig intelligens under en eller anden form vil ændre måden, vi arbejder på, kommunikerer på, leverer offentlig service på, lærer og uddanner os på og sikrer vores privatliv på.

Det er voldsomt indgribende. Og det sker nu. Og det sker rasende hurtigt.
Ja, faktisk i et tempo, som blæser forbi normale demokratiske processer, lovgivning og offentlige debatter.

Derfor skal vi have eksperter på banen. 

 Det handler nemlig også om at tabe og vinde.

Vi taber, hvis vi ender med at lade de største amerikanske techselskaber definere vores infrastruktur, uddannelse, offentlige sektor, data, sikkerhed og selve forestillingen om, hvad og hvordan AI skal bruges.

En oplyst debat vil vise, at tech-giganterne ikke er uundgåelige. Vi kan selv. Vi skal tage kontrol over en helt fantastisk teknologi, så den tjener os, passer til vores demokrati og fremmer læring og livskvalitet.

Men at det kræver mod.

Og det kræver en helt anden oplysning og forståelse af, hvad eksempelvis open source kan, og modet til at satse på open source.

Det kræver også, at vi forlader debatsporet, hvor IT og AI er noget, vi forholder os til følelsesmæssigt og som hype uden egentlig at vide, hvad vi taler om. At medier, politikere og alle andre stepper op og prioriterer debatten og oplysningen.

Fraværet af AI-debat i valgkampen i marts skriger desværre til himlen. For AI er en gamechanger. Selv krigen i Ukraine handler i stigende grad også om AI, droner, software og teknologiske kapaciteter.
Datacentrenes stigende klimabelastning accelererer klimaforandringerne.

De astronomiske beløb, som pt. svømmer rundt mellem en lille gruppe amerikanske techgiganter, kan vise sig at være en økonomisk boble med konsekvenser langt uden for teknologisektoren.

Vi har samtidig set alvorlige sikkerhedsproblemer med de mest avancerede AI-systemer.

Eksempelvis da OpenAIs modeller forlod deres lukkede netværk, hackede platformen Hugging Face og endda i ubemærkethed havde sendt hinanden hemmelige beskeder igennem et file-share.

Vi har lige set en gymnasieårgang, den første, som startede med ChatGPT ved hånden dimittere.

Det giver fantastiske muligheder, men rejser også et alvorligt spørgsmål. Det påvirker nemlig læring, analyse og refleksion, hvis AI i stigende grad overtager dele af det arbejde, eleverne tidligere selv skulle igennem for at lære.

Virksomhederne herhjemme – 70 procent ved årsskiftet – implementerer og investerer i stigende grad i AI-værktøjer, som forandrer arbejde og arbejdsgange og påvirker arbejdsmiljø og faglighed.

Derfor er det så farligt, hvis den politiske debat bliver afkoblet den virkelighed, som AI udgør, og de potentialer, som teknologien har, hvis den bruges rigtigt.

Det er måske også forklaringen på, at mange føler, at AI er noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem.

At AI er et monster, som også politikerne har mistet kontrollen med, og dermed årsagen til faldende tillid til samfund, institutioner og politiske beslutningstagere.

Debatten virker renset for det centrale, nemlig sprøgsmålet: Hvad vi mennesker kan bruge en helt fantastisk teknologi bedst til og hvordan?

Altså, hvad det betyder eller hvordan vi bruger det bedst og klogest og rigtigst.

Vi kan lære utroligt meget fra udviklingen med sociale medier, hvis vi skal have en reel debat om AI.

Først lod vi sociale medier blive allestedsnærværende og begyndte derefter at diskutere konsekvenserne.

Meget skyldes simpelthen, at vi aldrig stoppede op og tog den dybe diskussion om, hvad der egentlig skete, når børn og voksne oprettede profiler på de sociale medier. Hvad forretningsmodellen bag består af.

Eller for den sags skyld, hvad skal vi egentlig med et samfund, hvor 13-årige bruger 4-5 timer dagligt på at scrolle og oploade film og fotos af dem selv, som andre så skal rate.

Nu risikerer vi at gentage præcis samme fejl med AI.

Tag eksempelvis TikTok og Instagram, som er populære sociale medier blandt især yngre og let sluger 5-6 timer af daglig opmærksomhed.

Hvorfor gør de det?
Og hvorfor skal der mere end viljestyrke til at ændre det?
Mere end skærmforbud. Mere end en aldersgrænse.

Vi har kastet børn og unge ind på platforme, som alle­rede kender dem, inden de opretter en profil – og straks kobler den viden sammen med alt, hvad de kan støvsuge fra net­adfærd, scrolling-adfærd, lokationer og omgangskreds. 

Alt sammen for at fastholde dem længst muligt, så de kan tjene penge på den viden, de høster undervejs.

Det sker blandt andet ved at pushe annoncer og ideer strategisk i deres retning.
De (og alle vi andre brugere) er ikke længere i kontrol – selv om vi alle sammen sikkert selv tror det.

Allerede inden, du trykker opret konto, har Instagram (Meta) eller TikTok opbygget en såkaldt skyggeprofil af dig.

De ved, hvem du er. Blandt andet fordi nogen i din kreds af venner, kolleger eller familiemedlemmer har installeret appen og givet den adgang til deres telefonbog. Dit telefonnummer, din e-mail, dit fulde navn og din hjemmeadresse er røget ind i techgigantens servere.

Som en del af oprettelsen skal du indtaste telefonnummer og/eller mail. 

Det betyder, at systemet på et splitsekund identificerer din omgangskreds.
Det ved, hvem dine nære venner er, hvor du arbejder, går i skole, spiller fodbold, og hvem du bor sammen med.

Du mappes på alle tænkelige måder hele tiden.

Appen aflæser samtidig telefonens unikke unbox-fingeraftryk (Wi-Fi routerens MAC-adresse, IP-adresse, tilsluttede skærme og Bluetooth-enheder).

Hvis du har brugt den samme enhed til at surfe på nettet før, kobles dit ID direkte til de tusindvis af Meta Pixels eller datamæglere, der allerede har sporet dig online.

Når du åbner appen for første gang, matcher den din nye profil med dine historiske internetspor på millisekunder. De to medier bombarderer dig straks med en varieret "cocktail" af videoer. Algoritmen måler ikke blot, om du ser dem, men accelerationen af din scrolling.

Hvis du bremser tommelfingeren i blot 0,3 sekunder, registrerer systemet en mikroskopisk interesse.

Appen registrerer, om lyden på telefonen slås op eller ned, om du roterer skærmen, eller om du genafspiller de første 2 sekunder af en video.

TikTok arbejder ligefrem i realtid.
Undersøgelser viser, at TikToks algoritme kan kortlægge en brugers dybe psykologiske profil inklusive seksualitet, politisk overbevisning og mental tilstand efter kun 30 til 40 minutters brug – uden at brugeren overhovedet har søgt på det eller trykket "like" én eneste gang.

For at gøre billedet af dig helt "fuldkomment" køber og udveksler platformene data fra tre eksterne hovedkilder:

1. Datamæglere, der sælger oplysninger og detaljer til sociale medier om dine forskellige økonimske forhold.

2. Kreditkort- og indkøbsdata: Gennem partnerskaber ved platformene ofte, hvad du har købt, hvis dit telefonnummer eller din e-mail har været knyttet til handlen.

3. In-App Tracking fra andre apps: Mange spil, vejr-apps og dating-apps bruger SDK'er leveret af Meta eller TikTok til at analysere adfærd. Når du åbner en helt anden app på telefonen, sendes der besked tilbage til dit profil-ID.

Det samlede billede, de opbygger, er en prædiktiv model af din adfærd.

Med andre ord: Tik Tok og Meta kender dig og din døgnrytme, dine svagheder og færden meget præcist.
De ved, hvornår på døgnet du er mest tilbøjelig til at gøre impulskøb og hvornår du er mest modtagelig for indhold, der vækker forargelse eller usikkerhed. 

Algoritmen sammenligner dig med millioner af brugere, der udviser nøjagtig samme mikroadfærd. De ved derfor ofte, at du er ved at skifte job, slå op med din kæreste eller planlægge en rejse – uger før du selv har fortalt det til din omgangskreds.

Det fuldkomne billede er ikke et kartotek af fakta, men en digital tvilling, altså en simulering af din hjerne, som kontinuerligt testes med indhold og annoncer for at forudsige din næste handling.

Ovenstående er en hurtig beskrivelse af, hvad der rammer alle, også helt unge, når de bevæger sig ind på et af de sociale medier.

Det er skrevet udførligt for at vise, at vi næppe ville have lukket millioner af danskere så ukritiske og uforberedte ind på sociale medier, hvis vi havde haft en oplyst debat om, hvad der faktisk sker med deres oplysninger, og hvordan de bruges.

Vi ville næppe have tilladt det eller i hvert fald gjort, hvad vi kunne for at regulere og forebygge.

Nu risikerer vi at gentage fejlen med AI: først at gøre teknologien uundværlig og bagefter diskutere, hvilke data, hvilken magt vi gav fra os, og hvilken afhængighed det har skabt.

Derfor skal vi have debatten og forståelsen nu.

Den reelle debat om, hvordan vi bedst tager kontrollen med teknologien, så den gavner os.

Vi skal gribe AI nu i en form, så vi løfter vores uddannelse.
Løfter vores læring.
Skaber bedre service.
Løfter egen faglighed.

Bliver rigere uden at give overskuddet til techgiganterne, men bruger det på vores egen velfærd.

AI kan sagtens bruges så det gavner og hjælper mennesker.
Tager hensyn til klimaet.
Så vi har kontrol med egne data og hvem, der har adgang til dem

Alt for ofte bruges AI til opgaver, det slet ikke er godt til.

Og andre gange vil små lokale sprogmodeller give bedre mening, være billigere, bedre for miljøet og løse opgaven bedre.

Ofte ville open source og fri software gavne vores samfund, sikkerhed og selvstændighed.

Vi mangler simpelthen et fundament at stå på, hvis vi skal kunne tage tidens vigtigste politiske og samfundsmæssige debatter.

Vi mangler viden.

Oplysning.

En politisk debat, der bygger på reel forståelse af teknologien, dens muligheder og dens konsekvenser.

Ellers ser det skidt ud.